Hammershus indefra og ud

Hvad Skal I opleve?

Turen Starter indendørs i Hammershusudstillingen, hvor eleverne deltager aktivt i dramatiseringen af nogle begivenheder fra borgens historie. Her møder I blandt andet den stridige ærkebiskop Jacob Erlandsen og Kong Kristoffer den 1. der kom så ulykkeligt af dage.

Der tid til at kigge på udstillingen, inden turen går op til ruinen. De forskellige bygninger, som passeres på turen danner baggrund for en bred vifte af fortællinger, så eleverne får et indblik i borgens dramatiske fortid og hvordan livet formede sig i middelalderen oppe på den forblæste borg.
Starttidspunkter: kl. 9.00, 11.30 eller 14.00

Praktiske Oplysninger

Start- og sluttidspunkt: Rundvisningerne varer 2 timer. Mødestedet er ved Hammershus Udstillingen nedenfor Hammershus.

Hvad er prisen for turen: 90 kr. pr. person (heraf udgør moms 5 kr.). Min. 15 elever.

Hvad indeholder prisen: 2 timers rundvisning på Hammershus, samt i Hammershusudstillingen.

Hvad indeholder prisen ikke: Eventuel bustransport til/fra Hammershus. Hvis I bor på Æblehaven eller Storløkke Feriepark, har I mulighed for at gå til Hammershus (3 kilometer). Alternativt kan I leje en bus. Prisen for buskørsel til/fra Hammershus er 56 kr. pr. person til Allinge og 74/84 kr. pr. person til Hasle eller Gudhjem.

Hvad skal I være opmærksomme på: Husk at tage varmt tøj på, da der kan være blæsende på Hammershus.