Kampen om Hammershus

Kampen om Hammershus. Hvad skal I opleve?
Turbeskrivelse:
Året er 1645. Et svensk angreb mod Hammershus er under opsejling og I er en del af angrebet og forsvaret. General Wrangel går i land på Bornholm, og lensmand Rosenkrantz ruster sig til at forsvare Hammershus. "Kampen om Hammershus" udspilles nu af svenskerne og danskerne på Borgen, og der bliver affyret sortkrudtsvåben så røg og ild drøner ud mod fjenden. På denne oplevelsestur på Hammershus vil I blive direkte inddraget i angrebet og forsvaret af Borgen. Tildelt forskellige roller og klædt i kofter, dramatiserer vi de historiske hændelser og I vil på egen krop mærke hvordan det er at være med i kampen om Hammershus. Turen sluttes af inde i den hyggelige Smørkælder, mens beretningerne om hvordan det gik "vennerne" eller "fjenderne" under kampen, fylder rummet, og sejren fejres med en skål.

Baggrund og indhold for turen:
På denne tur bruger vi en bestemt historisk begivenhed, det svenske angreb på Hammershus i 1645, som indgangsvinkel. Hændelserne i 1645 bragte øen og Hammershus ind som en brik i et storpolitisk spil. Den historiske baggrund vil kunne bruges målrettet i undervisningen, både i forberedelserne og i et senere opfølgende undervisningsforløb. Efter en fælles intro deles gruppen i 2 hold, som i løbet af oplevelsesturen sammen med deres formidler, får hver deres indgangsvinkel til det historiske forløb omkring optakten og begivenhederne i 1645. Da gruppen i forløbet bliver nødt til at samarbejde på tværs, vil de på egen krop mærke hvilken betydning det har om det lykkedes eller ej, nøjagtig som det var tilfældet i de historiske hændelser der udspillede sig på Hammershus, og som fik betydning for historiens gang her på Bornholm. Gennem bl.a. rollespil dramatiseres de historiske hændelser omkring angreb og forsvar på Bornholm.
Elever og lærere vil blive direkte involveret i selve "Kampen på Hammershus" og affyringen af sortkrudtsvåben
oppe på Borgen.                                                                                                 
OBS: Som en festlig afslutning på turen kan vi tilbyde at der inde i Smørkælderen sluttes
af med at skåle (drikken er alkoholfri), i keramikbægre, som I kan få med hjem som minde mod
betaling af 25 kr. pr.pers. (heraf udgør moms kr. 5). Ønsker I denne afslutning, skal I huske at reservere det samtidig med at I booker turen.
 Starttidspunkter: kl. 10.00, 12.30 eller 15.00

Start- og sluttidspunkt: Rundvisningerne varer 2 timer. Mødestedet er ved mødestedskiltet ved Hammershus udstillingen.

Hvad er prisen for turen: 95 kr. pr. pers. (Heraf udgør moms kr. 5).  Deltagerantal: Mellem 30 - 60 elever. Da gruppen deles undervejs i forløbet, er det vigtigt at der er mindst 30 deltagere.

Hvad indeholder prisen: 2 timers rundvisning på Hammershus, samt adgang til Hammershusudstillingen.

Hvad indeholder prisen ikke: Evt. bustransport til/fra Hammershus. Hvis I bor på Æblehaven eller Storløkke Feriepark, har I mulighed for at gå til Hammershus (3 kilometer). Alternativt kan I leje en bus. Prisen for buskørsel til/fra Hammershus er 56 kr. pr. pers. til Allinge og 74/84 kr. pr. pers. til Hasle eller Gudhjem. Turene indeholder ikke aktiviteter.

Hvad skal I være opmærksomme på: Husk at tage varmt tøj på, da der kan være blæsende på Hammershus