Rundt om Hammershus

Hvad Skal I opleve?

Den stolte og meget trofaste prinsesse Leonora Christina, der i 1660-61 sad fængslet på Hammershus
sammen med sin mand Corfitz Ulfeldt, er hovedpersonen i den spændende historie, som vi dramatiserer
sammen med eleverne inde i Hammershus-udstillingen.
Efter en halv times tid indendørs, går vi op på borgen af en lidt utraditionel vej nedenfor ruinen igennem Mølledalen. Eleverne vil på turen få et godt indtryk af, hvor vanskeligt tilgængelig Borgen egentlig var - både ved angreb og flugt. Vi tager bagtrappen ind på Hammershus, hvor der fortælles om Hammershus' historie, bygningerne og livet i gamle dage.

OBS: I perioder med megen regn, kan det være vanskeligt at gå tørskoet igemmem Mølledalen -
vi går så i stedet den traditionelle vej over broen.                                                                                    
Starttidspunkt: kl. 11.30

Praktiske Oplysninger

Start- og sluttidspunkt: Rundvisningerne varer 2 timer. Mødestedet er ved Hammershus Udstillingen nedenfor Hammershus.

Hvad er prisen for turen: 90 kr. pr. person (heraf udgør moms 5 kr.). Min. 15 elever.

Hvad indeholder prisen: 2 timers rundvisning på Hammershus.

Hvad indeholder prisen ikke: Eventuel bustransport til/fra Hammershus. Hvis I bor på Æblehaven eller Storløkke Feriepark, har I mulighed for at gå til Hammershus (3 kilometer). Alternativt kan I leje en bus. Prisen for buskørsel til/fra Hammershus er 56 kr. pr. person til Allinge og 76/84 kr. pr. person til Hasle eller Gudhjem.

Hvad skal I være opmærksomme på: Husk at tage varmt tøj på, da der kan være blæsende på Hammershus.