Sejltur med M/S Thor

M/S Thor

Fabelagtig udsigt fra båden

Udsigten er fantastisk

Hvad skal I opleve?

Det stolte skib M/S Thor sejler fra jer Gudhjem havn langs kysten til Liebertsklippen lige ved Helligdomsklipperne. Undervejs vil en dygtig guide fortælle om seværdighederne, som I oplever undervejs - eksempelvis:

* Hestestenene, hvor sagnet siger, at man i gamle dage ofrede heste ved at styrte dem ud over det stejle klippeparti
* Den Våde Ovn og  Den Tørre Ovn, der er grotter, som ligger inde under de stejle klipper
* Ko-dalen, der er en klippesprække, hvor bornholmerne plejer at fortælle turisterne, at her blev køerne trukket ned til havet for at drikke saltvand, således at der kunne komme salt i smøret.

I skal selvfølgelig også se en masse andet, og det er ikke uden grund, at kunstmalere i starten af 1900-tallet valfartede fra hele Danmark for at "fange" de flotte landskabspartier. Glæd jer til en smuk tur med sjove historier.

I har mulighed for at stå af ved Liebertsklippen lige ved Helligdomsklipperne og Bornholms Kunstmuseum. Det giver jer en fantastisk mulighed for at opleve malerier fra de flotte klippepartier, som I netop har set "live". - Men Bornholms Kunstmuseum har også meget andet at byde på. Flotte malerier og skulpture fra en lang række Danmarks mest kendte kunstnere. Læg også mærke til den lille vand-rille, som løber i gennem hele kunstmuseets gulv. Kunstmuseet er netop bygget oven på en af de hellige kilder fra middelalderen, og nu er kilden integreret i bygningen. En forunderlig blanding af fortid og nutid.

Fra Bornholms Kunstmuseum kan I vælge at blive afhentet af en bus, eller følge den flotte kyststi tilbage til Gudhjem (cirka 6 kilometer).  

Praktiske Oplysninger

Start- og sluttidspunkt: Turen starter fra Gudhjem kl. 10:30,11:30 eller 13:30 og kl. 11:00, 12:00 eller 14:00 fra Helligdomsklipperne og har en samlet varighed på cirka 1 time, hvis I sejler med tilbage til Gudhjem. (15.4-1.10)

Hvad er prisen for turen: 80 kr. pr. person tur/retur. Hvis I kun sejler med den ene vej er prisen 55 kr. pr. person (beløbet er ikke momsbelagt).

Hvad indeholder prisen: En flot sejltur med M/S Thor samt eventuelt gratis éntre på Bornholms Kunstmuseum (gælder frem til kl. 12:00).

Hvad indeholder prisen ikke: Eventuel bustransport til Gudhjem og/eller fra Bornholms Kunstmuseum:
* Bustransport fra Hasle til Gudhjem tur/retur: 84 kr. pr. person
* Bustransport fra Allinge til Gudhjem tur/retur: 84 kr. pr. person
* Prisen er den samme, hvis I vælger at tage hjemturen fra Bornholms Kunstmuseum i stedet for Gudhjem

Hvad skal I være opmærksomme på: M/S Thor sejler ikke i kraftig pålandsvind. Vi kontakter jer enten dagen før eller samme morgen inden jeres sejltur, hvis der er udsigt til kraftig vind. Hele beløbet refunderes efterfølgende.