Træklatring - Til-Tops Bornholm

Hvad skal I opleve?

Midt i Bornholms smukke natur kun 5 km fra det skønne Gudhjem byder vi velkommen til en oplevelse ud over det sædvanlige i Til-Tops Bornholm.

Parken har 4 klatrebaner - gul, blå, rød og grøn. Banerne har forskellige sværhedsgrader, så alle har mulighed for at have det sjovt! Fra den nemme bane til den udfordrende bane, hvor det kan kræve både viljestyrke, kondition og en vis portion mod at fuldføre.

SIKKERHED:
I Til-Tops Bornholm holder vi sikkerheden i højsædet.
Alle vores banemedarbejdere er uddannede klatreinstruktører.
Alle gæster får inden start udleveret klatresele, klatrehjelm, to sikkerhedskarabiner samt en såkaldt Pulleytrack, der bruges til svævebanerne.
Inden I kommer ud på banerne gennemgår I sammen med en instruktør et kort sikkerhedskursus.
Her bliver I instrueret i brugen af klatreselen og sikkerheds karabinerne.

Når I på øvebanen har vist instruktøren, at I er i stand til at bruge udstyret rigtigt, sender instruktøren jer trygt af sted op i trætoppene!

VIGTIGT! Når I er en gruppe med elever og I har tænkt jer at dele jer op på forskellige baner, så husk at I altid skal have tilstrækkelig opsyn med eleverne.
Det er ikke muligt at være til stede på to baner på samme tid så vær sikker på, at I planlægger efter det.
Hvis eleverne efterlades uden opsyn på noget tidspunkt vil de af sikkerhedsmæssige årsager blive fjernet fra banerne.

Alle instruktører er fortrolige med at arbejde med børn og unge. Vi tilstræber en fri omgangstone hvor der er plads til sjov og ballade men samtidig ro og koncentration når det kræves. Vi hjælper eleverne med at opmuntre hinanden således at alle får en succesoplevelse med hjem. Når dagen er omme er der smil på alle læber.

Praktiske Oplysninger

Start- og sluttidspunkt: Starttidspunkter fra kl. 10.00. Mødested ved indgangen

Hvad er prisen for turen: pris pr. pers. kr. 199,00 (heraf udgør moms kr. 40,00). 
Hvad indeholder prisen: 4 timer med instruktion og klatring

Hvad indeholder prisen ikke: Evt. bustransport til/fra Til-Tops Bornholm. Hasle til Til-Tops Bornholm tur/retur: 84 kr. pr. pers. Allinge til Til-Tops Bornholm tur/retur: 84 kr. pr. pers. Det er muligt at cykle dertil. Det ligger i Rø Plantage. Fra Gudhjem er der 6 km. Muligt at gå dertil ad en skøn kyststi.

Hvad skal I være opmærksomme på: I skal have fornuftigt tøj på og praktiske sko.