Vis pris og ledige perioder

Hvornår vil du afsted?

Årsdale

  • Røgeri
  • Strand
  • Havkajak
  • Årsdale Mølle
  • Vandreblokke
  • Købmandsbutik
kort Årsdale

Årsdale - Hygge og historie
Årsdale omtales for første gang i 1300-tallet. Selv om ordet ”Klimaændring” næppe var opfundet dengang, så var det faktisk en klimaændring, som var grundlaget for udviklingen af Årsdale. En klimaændringen i 1300-tallet betød nemlig, at sildestimer optrådte i helt uhørte mængder i Østersøen. Sildefiskeriet var enormt, og opkøbere fra alle lande omkring Østersøen sejlede til Bornholm for at købe sild.

Hjemsøgt af prøjsiske bander
Det rige handelsliv tiltrak desværre også opmærksomhed fra knapt så ønskede gæster. I slutningen af 1300-tallet var området ved Årsdale hjemsøgt af prøjsiske bander, der med trussel om brandstiftelse og krig aftvang løsesummer. Men efterhånden blev banderne slået tilbage, og i de efterfølgende år var lige så ofte bornholmere og øvrige danskere, som tog på "besøg" på den prøjsiske østersøkyst...

Besøg Årsdale Røgeri og Høkeren
I dag er fiskeriet på et noget mindre niveau, men I kan stadig nyde nogle af Bornholms bedste røgede sild på det lokale røgeri ”Årsdale Røgeri”. Efter en god frokost er det måske tid til at tage en lille gåtur langs den hyggelige havn. Det er muligvis også tid til en is på ”Høkeren”, som er den lokale købmandsbutik? Hvor store supermarkeder ellers fortrænger de små butikker, så har indbyggerne i Årsdale grebet det anderledes an. De har nemlig lavet deres egen lille købmandsbutik. Sæt jer til rette på terrassen foran Høkeren og få en snak med de lokale. Det er ikke alle af røverhistorierne, som I skal tro på...

Prøv en tur i havkajak
Mens I nyder havudsigten fra Høkeren, får I måske inspiration til at komme en tur på havet. Hvad med at prøve en tur i havkajak? På Årsdale Havn finder I Bornholms havkajakcenter, hvor I kan få guidede ture langs den flotte bornholmske østkyst.

Smukke Årsdale Mølle
I skal selvfølgelig også en tur forbi Årsdale Mølle, som er en af Danmarks flotteste og bedst bevarede møller af den hollandske type. Møllen er opført i 1877, og drives i dag af 4. generation. Mærk suset, når de kæmpemæssige vinger suser hen over hovedet på jer. Prøv også at gå ind i møllen, hvor møllens maskineri buldrer og træværket ryster. Fortidens teknik virker endnu på bedste vis.

Tag en dukkert i havet
Måske er der kommet lidt melstøv i næsen? Kan en badetur friste? I Årsdale undgår I at få sand mellem tæerne, da stranden er dækket af det flotte røde Årsdale Grus. På stranden skaber store vandreblokke en hyggelig atmosfære. Tag en kop kaffe med. Sæt jer på en sten. Betragt udsigten. Nyd stilheden. Mærk følelsen af ferie.

En smuttur til Svaneke
Ved aftentid anbefaler vi jer at tage en tur til Svaneke, hvor der er mange gode restauranter og sjove shoppingmuligheder. I bil tager det blot 2 minutter at komme til Svaneke, men hvad med en hyggelig cykeltur ad cykelstien? Som gæster på Årsdale Søpark har I mulighed for gratis at låne cykler. 

Bestilling
Bestil jeres ferie i Årsdale ved at indtaste jeres ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi jer gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vi er på telefonen alle ugens dage: 8.30 - 21.00

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi er klar til spørgsmål på telefonen alle ugens dage: 8.30 - 21.00

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.