Ferie alene - i fællesskab på Solskinsøen Bornholm

Totalpris for 1 person: 3 nætter i enkeltværelse 4.595,-

Ferie alene - i fællesskab på Solskinsøen Bornholm

Bestil Singleferie tilbud her

Mulig ankomstperiode: 22-09-2017 til 22-09-2017
Vælg ønsket ankomstdato

Østerlars Rundkirke

Hammershus

Griffen Spa Hotel

Bornholm alene - i fællesskab med andre 
Du bor på det lækre Griffen Spa Hotel, som genåbnede 1. maj 2017 efter en omfattende renovering. Glæd dig til et flot hotel med en skøn beliggenhed - lige ved havet og tæt på Rønne centrum. Og husk badetøjet, for hotellet har et stort og flot spaområde.

Alle deltagere på denne tur rejser alene - så der bliver masser af muligheder for hyggeligt og sjovt samvær med andre singler.

På ankomstdagen den 22. september kan du stille og roligt finde dig til rette på dit værelse - og hvis du har lyst, kan du efterfølgende gå på opdagelse i Rønnes historiske bymidte - herunder besøge det interessante Bornholms Museum, hvor du som gæst på vores tur har gratis adgang.

Den 23. september byder vi dig velkommen på en fantastisk 7-timers tur rundt på den nordlige del af Bornholm, hvor vi blandt andet skal se nogle af Bornholms mest kendte seværdigheder - ex middelalderborgen Hammershus, det idylliske fiskerleje Gudhjem og Østerlars Rundkirke. Vores dygtige guide fortæller spændende og interessante anekdoter undervejs. Vi besøger også "Bornholms Tekniske Museum", som bringer smil og sjove minder frem.

Den 24. september tager vi dig med på en hyggelig 5-timers tur. Denne gang går turen til Sydbornholm, så du kan opleve de store forskelle mellem nord- og sydbornholm. Vi kommer blandt andet igennem en af Danmarks største skove, Almindingen, ligesom vi besøger Svaneke, som er kåret som Danmarks smukkeste købstad.

Den 25. september har vi fælles hjemrejse fra hotellet.

Alle dagene får du morgenmad samt et skønt 2-retters aftensmåltid på Griffen Spa Hotel.

Alt dette er inkluderet i din rejsepakke:
• Bus København–Bornholm (inklusive færgetransport og transport til/fra hotellet), tur/retur 
• 3 nætter i enkeltværelse (der er mulighed for at tilkøbe værelse med havudsigt)
• Gratis adgang til spaområde
• Stor morgenbuffet hver morgen
• Dejlig 2-retters menu hver aften
• 2 hyggelige busture med guide
• Lækker frokost på røgeri
• Entré til sjovt teknisk museum
• Entré til Bornholms Museum

4.595,- pr. person

Rejsedage
• Udrejse 22. september 
• Hjemrejse 25. september

Tillæg pr. person
• Havudsigt: 600,-

Vi gennemfører turen, såfremt der er mindst 15 deltagere.

22. september - ankomstdag

Griffen Spa Hotel

Kl. 10.45 Afgang fra Københavns Hovedbanegård

Kl. 13.50: Ankomst til Rønne havn- samlet kørsel til Griffen Spa Hotel

Mulighed for at besøge Bornholms Museum på egen hånd (entreen er gratis for dig)

Middag på hotellet (2 retters menu)

23. september - 7-timers rundtur

Bornholms Tekniske Samling

Hammershus

Østerlars Rundkirke

Inden afgang: Morgenbuffet

Kl. 09.30: Afgang med bus og lokalguide - Nordbornholm

Turen starter i Rønne og går nordover mod fiskerbyen Hasle gennem det smukke skovområde, der forbinder Rønne og Hasle med hinanden. Fra kysten kan du - i godt vejr svagt - skimte den svenske kyststrækning, som på det korteste stykke blot er 32 km borte. Vi stopper ved Bornholms Tekniske Samling, som bringer mange smil og gode minder frem.

Ved Bornholms nordspids dukker de imponerende ruiner af middelalderfæstningen Hammershus frem. I dag er det Nordeuropas største borgruin, og Bornholms mest besøgte seværdighed. Det antages, at opførelsen af borgen startede i begyndelsen af 1200-tallet for at befæste den magt over øen, som ærkebispen af Lund havde fået over øen. De følgende godt 500 år var Hammershus hovedsæde for øens skiftende magthavere. Bornholm og Hammershus var en overgang under svensk herredømme, men bornholmerne gjorde oprør og gav øen tilbage til den danske konge. Den danske konge takkede med at give bornholmerne ret til at producere brændevin...og det var noget, som lokalbefolkningen satte pris på!

Turen fortsætter ad den østbornholmske kyststrækning med bølgende landskaber og hyggelige fiskerbyer - eksempelvis Gudhjem, som er Danmarks eneste "bjergby". Byen er på forunderligvis bygget ned ad en stejl klippeskrænt.

Kl. 12.30: Vi spiser frokost på Gudhjem Røgeri – en dejlig fiskebuffet. En gåtur i byen vidner om en nænsom restaurering og bevaring af det oprindelige miljø, som har et eksotisk præg. De klimatiske forhold og specielt de mange solskinstimer giver morbær-, valnødde- og figentræer fine vækstbetingelser.

Bornholm har fire rundkirker. Den største af disse er Østerlars Rundkirke. På midterpillen kan man se de nyrestaurerede kalkmalerier. Fra kirkerummet kan man komme helt op i toppen af kirken, hvorfra der er en flot udsigt over store dele af Bornholm. Blandt nogle historikere er Østerlars Rundkirke udpeget som værende en rundkirke opført af den hemmelige ridderorden "Tempelridderne". Tempelridderne skulle efter sigende være i besiddelse af kristensdommens største skatte - ex den hellige gral. Geologiske undersøgelser har påvist, at der er under rundkirkens gulv er et meget stort rum, som formentlig er menneskeskabt. Er det tempelriddernes skatkammer? Svaret får vi nok aldrig, for alle ansøgninger om at udforske det store hulrum nærmere er blevet nægtet.

Hjemturen til Rønne går gennem det smukke skovområde Almindingen med sprækkedale, søer og betagende landskaber.

Kl. 16.30: Retur på hotellet med mulighed for at komme i hotellets store spaområde

Kl. 19.00: Middag på hotellet (2 retters menu)

24. september - 5-timers rundtur

Charmerende skov - Almindingen

Hyggelige Svaneke

Fiskelejet Snogebæk

Inden afgang: Morgenbuffet

Kl. 10.00: Afgang med bus og lokalguide - Sydbornholm
Turen starter med en kort rundtur i Rønne, hvor byens spændende historie fortælles. Blandt andet var Bornholm besat af russerne efter afslutningen af 2. verdenskrig. Mens resten af Danmark i maj 1045 fejrede befrielsen, blev Bornholm bombet af russiske fly, da den tyske kommandant ikke ville overgive sig.

Almindingen er det største skovområde på Bornholm. Mange sprækkedale skærer gennem skoven og giver den et harmonisk og idyllisk præg. Skoven rummer også to borganlæg fra den tidlige middelalder. Undervejs til Svaneke passeres fiskerlejerne Bølshavn og Listed med små hyggelige fiskerhuse og gårde.

Svaneke er Danmarks østligste købstad. Byen er utrolig velbevaret med bindingsværkshuse og gamle købmandsgårde - og det er nok derfor byen er kåret som Danmarks smukkeste købstad. Havnen og byen er ”bundet sammen” af de mange små butikker og arbejdende kunsthåndværkere. Besøg den gamle købmandsbutik, hvor der blandt andet sælges bornholmske specialiteter. ”Den søde tand” har gode tider i byen, der kan byde på værksteder, hvor der fremstilles lakrids, is, bolsjer, chokolade og karameller.

Fiskerlejet Snogebæk er især kendt for sin specielle ø-havn, hvor en lang mole fører ud til havnen. Bornholms sydspids hedder Dueodde, hvor man finder en af Danmarks bedste badestrande. Sandet er så fint, at det i 1800-tallet blev brugt i timeglas. Blandt skulle Kejser Napoleon have haft Dueodde sand i sit timeglas!

Kl. 15.00: Retur på hotellet med mulighed for at besøge hotellets spa "Den Bornholmske Diamant Spa" inden middagen.

Kl. 19.00: Middag på hotellet (2 rettes menu)

25. september - afrejsedag

Inden afgang: Morgenbuffet

Kl. 09.45: Afgang med bus til Rønne havn

Kl. 10.30: Afgang fra Rønne

Kl. 13.25: Ankomst til Københavns Hovedbanegård

Bestil Singleferie tilbud her

Mulig ankomstperiode: 22-09-2017 til 22-09-2017
Vælg ønsket ankomstdato

Dobbeltværelse med havudsigt

Solnedgang over spa-området

Frister et glas champagne i spaen?

Griffen Spa Hotel. Totalrenoveret i 2017   
Griffen er et fabeldyr, som i eventyrernes verden vogter over skatte. Griffen Spa Hotel er derfor et meget sigende navn for hotellet, som er beliggende ved Rønnes gamle bydel med udsigt over havet. 

Griffen Spa Hotel blev totalrenoveret januar-april 2017. Hotellet genåbnede 1. maj som et "nyt" hotel. Værelserne mod havet har en fantastisk havudsigt, mens værelserne til landsiden har kig mod den gamle bydel i Rønne. Hotellets indretning er designet af den bornholmske designer Pernille Bülow, som også er kendt for sit glas- og smykkedesign.

Gratis adgang til spa-område - Den bornholmske diamantspa
Griffen Spa Hotel er det perfekte udgangspunkt for at opleve Bornholm. Efter dagens oplevelser trænger du måske til lidt afslapning? Som gæst på Griffen Spa Hotel har du gratis adgang til hotellets store spa- og wellnessområde "Den bornholmske diamantspa", hvor du kan nyde de mange bade og saunaer - eller også bestille en af de afslappende behandlingsformer. Entreen til spaområde er gratis for hotellets gæster, men eventuelle behandlinger/massager kan tilkøbes. Læs mere om spaområdet ved at trykke her. Spa-området har en rolig atmosfære, idet der er en aldersgrænse, så man skal være mindst 16 år for at kunne komme ind.

Lækker mad med havudsigt
I hotellets nyrenoverede restaurant kan du nyde lækkerier fra det bornholmske "skattekammer" indenfor fødevaredelikatesser. Tag plads i de bløde stole. Udsigten fra Griffen Spa Hotel er kåret som en af Bornholms 10 flotteste udsigter. Nyd panoramaet og lad ganen forkæle. Restauranten vender mod vest, så ved aftentid går solen langsomt ned i horisonten foran dig - og sender flotte gyldne og violette stråler over havet.  

Strand, by og hav
Griffen Spa Hotel er beliggende mellem havet, en lille sandstrand og den gamle bydel i Rønne. Du er tæt på alt det, som er med til at gøre en ferie på Bornholm til noget særligt. Rønne er centrum for øens handels- og kulturliv. I den gamle bydel finder du smukke bindingsværkshuse og gamle købmandsgårde, som vidner om en tid, da velhavende skibsredere med udgangspunkt i Rønne drev handel med hele verden.

Dobbeltværelse med havudsigt (mod et tillæg på kr. 600,-)

Dobbeltværelse med havudsigt

Dobbeltværelse med havudsigt

Badeværelse

Bestil Singleferie tilbud her

Mulig ankomstperiode: 22-09-2017 til 22-09-2017
Vælg ønsket ankomstdato

Dobbeltværelse med havudsigt
Værelserne til vandsiden har en flot havudsigt ud over den forbigående kystvej. Om dagen kan du nyde havudsigten og til aftentid den smukke solnedgang fra din balkon/terrasse. Der er selvfølgelig badeværelse med dusch/wc, telefon, køleskab samt tv på værelserne. Inkluderet i prisen
 er gratis adgang til det store spaområde samt morgenmad. Værelserne er beliggende i stueplan, 1. eller 2. etage. Der er adgang med elevator til 1. og 2. etage.

Tillægget for at bo i et værelse med havudsigt er 600,-

Bestil nu
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm

Dobbeltværelse uden havudsigt

Dobbeltværelse uden havudsigt

Dobbeltværelse uden havudsigt

Flotte og nyrenoverede badeværelser

Bestil Singleferie tilbud her

Mulig ankomstperiode: 22-09-2017 til 22-09-2017
Vælg ønsket ankomstdato

Dobbeltværelse uden havudsigt
Griffen Spa Hotel har også værelser til landsiden, som har kig mod den gamle bydel i Rønne. Værelserne har dusch/wc, telefon samt tv. Inkluderet i prisen
 er gratis adgang til det store spaområde samt morgenmad. Værelserne er beliggende i stueplan, 1. eller 2. etage. Der er adgang med elevator til 1. og 2. etage.

Bestil nu
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm

Glæd dig til et af Nordens flotteste spa- og wellnessområder 

Der findes en verden, hvor tiden står stille, og mobiltelefoner ikke ringer...Den Bornholmske Diamantspa. Den over 1000 m2 store inden- og udendørs spa, som er opført i 2010, har taget navn efter de over 400 millioner år gamle "diamanter", som findes i havet ved Bornholm. Spaområdet, der er bygget med inspiration fra bornholmske naturlokationer, kan blandt andet friste dig med:

Den Våde Ovn
Den våde ovn er en klippehule på Nordbornholm, men i Den Bornholmske Diamantspa er den våde ovn genskabt som en fantastisk sauna, hvor dampen slippes løs gennem små klippetoppe. Mens dampen stiger op, skifter lyset i saunaen langsomt. Først rammer solopgangens gyldne stråler jer. Derefter stiger lysniveauet, indtil at det tones ned ved solnedgang. Lysterapien kombineret med den varme damp giver digen unik afstressende virkning.

Den tørre ovn
I modsætning til den Den Våde Ovn, som giver en fugtig varme, skal du opleve den tørre varme i "Den Tørre Ovn". Tør og kraftig varme kombineret med dufte og lyde giver en skøn oplevelse...specielt når den afsluttes med et iskoldt styrtebad.

Kaskader af vand
Stil dig foran vandfaldet. Træk i rebet og lad kaskader af vand plaske ned over ryg og nakke. Spændinger i nakke og skuldre blødes op, når strømme af lunt vand fosser ned over hals og hoved. Fortsæt videre til de bølgeformede liggebænke i spabadet. Nyd stjernehimlen i loftet. Den underjordiske geyser presser blidt vandet mod dine fødder. Massagen breder sig til hele din krop. Mærk følelsen af afslapning og velvære.

Is og varm damp
Mennesket er skabt til at kunne klare betydelige udsving fra hård frost til tropisk hede. I den Bornholmske Diamantspa kan din krop opleve begge dele. Når kroppen skiftevis får varm damp og iskoldt vand, øges immunforsvaret. Kredsløbet nyder at blive sat i sving. I Kneipp-bassinerne veksler vandet mellem 0 grader og tropisk varme. Eller massér kroppen med is fra Isfontænen. Isfontænen drypper frisk is ned i den millioner af år gamle granitskål. En forunderlig oplevelse!

Randzonen
På midten af Bornholm ligger den fenoskandiske randzone. Engang for millioner af år siden tørnede den ispolerede og hårde granit sammen med den blødere sandsten. Aldersforskellen mellem de to stenarter er 1,2 milliarder år. I klippesaunaen på Den Bornholmske Diamantspa er denne randzone genskabt. En flisestreg i saunaens gulv gør det muligt at stå med en fod i hver tidsalder. En tidsforskel på 1,2 milliarder år giver saunaoplevelsen en ny og ekstra dimension.

Rokkestenen
Bornholm er kendt for sine rokkestene; store granitblokke som naturen har placeret på en sådan måde, at de kan rokkes med blot en let berøring. I Den Bornholmske Diamantspa findes rokkestenen som en vældig granitskive, som rokker, mens du får massage. Det er den eneste rokkelige granitmassagebænk i Verden. Vi kan varmt anbefale oplevelsen...specielt er hamam-massage med gedemælkssæbe en helt særlig oplevelse. 

Krystalsø boblebad
Nyd et glas champagne i det store Krystalsø boblebad, mens solen langsomt går ned i horisonten bag jer. Boblerne kærtegner din krop og får dig til at slappe helt af.

Blåskinsdalens varme hænder
Blåskinsdalen er en "hemmelig" dal på Bornholm. Engang valfartede bornholms befolkning for at opleve den magiske skønhed i dalen, men med tiden blev den næsten glemt. Hvis du også har lyst til at "magisk skønhed" byder Den Bornholmske Diamantspa dig velkommen i vores version af Blåskinsdalen. Med sten, lerjord, vilde urter, bornholmsk massageolie bliver din krops balance stimuleret. Prøv eksempelvis: Massage med varme urteblade, hotstone-massage, kropsindpakning i urter og gedemælk, kroppeeling, zoneterapi, ansigtsmaske med bornholmsk rødler eller kaolin eller hamam-massage på Kyllingehønen. Kyllingehønen er en enorm vandreblok af granit, der i istiden kom til Bornholm fra Sverige. I Den Bornholmske Diamantspa er Kyllingehønen genskabt som en kabine, der med varmestråler kan smelte kroppens fedtposer væk.

Åbningstider:
* Mandag: Lukket
* Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag: 16:00-20:00
* Lørdag: 12:00-19:00 
* Søndag: 12:00-17:00

Adgang til Spa- og wellnessområdet er gratis for vores gæster på Griffen Spa Hotel. Er du ikke gæst på Griffen Spa Hotel har du mulighed for at købe adgang til spaen for kr. 249,-. Du har endvidere mulighed for at tilkøbe behandlinger hos vores terapeuter. Det kan være nødvendigt med forudbestilling af behandlinger. I receptionen på Griffen Spa Hotel kan du få udleveret program for behandlingsmulighederne samt bestille tid til behandlinger. 

Gavekort
Du har også mulighed for at købe gavekort til Den Bornholmske Diamantspa ved at skrive en e-mail til adressen: griffen@bornholmhotels.dk

Vi lægger stor vægt på, at Den Bornholmske Diamantspa skal være præget af en rolig og afslappende atmosfære. Derfor er der en aldersgrænse på minimum 16 år i den Bornholmske Diamantspa. 

Spa- og wellnessområdet er et af de mest energi-besparende anlæg i hele Europa. Der er anvendt de bedst mulige og lokale materialer. Endvidere genanvendes varmen i så stort omfang, at anlægget er beskrevet i håndværkertidsskrifter som "enestående". Miljømæssigt kan du derfor også med god samvittighed lade dig forkæle i det store spa- og wellnessområde.

Bestil Singleferie tilbud her

Mulig ankomstperiode: 22-09-2017 til 22-09-2017
Vælg ønsket ankomstdato


Bestil din ferie på Griffen Spa Hotel ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Den hyggelige havn i Rønne

Skibs- og Havnesmedjen på Rønne Havn

Forsvarsmuseet Kastellet

Keramikmuseet Hjorths Fabrik

Erichsens Gaard

Bornholms hovedstad

Griffen Spa Hotel ligger i Rønne, som er Bornholms hovedstad, og det også her, at færgerne ankommer. Antallet af færgeanløb bliver stadig større - blandt andet fordi Rønne har udviklet sig til en af Nordeuropas største krydstogtshavne. Tag en tur langs havnen og se det myldrende liv, når de store krydstogtsbåde bringer deres gæster fra hele verden i land.

Skæve gader og charmerende huse
Byens status som hovedstad danner grobund for et rigt handelsliv, hvor blandt andet de to ugentlige torvedage (onsdag og lørdag) med salg af frisk fisk, kød og grønsager er et tilløbsstykke. Lidt væk fra torvet og centrum ligger den gamle bydel med sine skæve gader og charmerende små huse. Her er også store købmandsgårde fra 1800-tallet, som vidner om en tid, hvor Rønne var hjemsted for mange velhavende skibsredere. Nyd de smukke huse på en afslappende tur langs de hyggelige gader.

Spændende museer
I Rønne finder I også en række af øens hyggelige museer. På Bornholms Museum kan I opleve Bornholms historie gennem 10.000 år. På grund af sin beliggenhed langt fra det øvrige Danmark, har Bornholm haft sin helt egen udvikling. Bornholm ligger centralt placeret på søvejene til de baltiske lande og dermed var Bornholm et vigtigt handelscentrum i ”gamle dage”. Handlen skabte liv og store rigdomme på Bornholm, men rigdommene tiltrak også mindre ønskede gæster i form af sørøvere. Et andet spændende museum er Erichsens Gaard, hvor tiden er spolet tilbage til 1850’erne. Her skal I opleve et ”fint” borgerhjem, som det var dengang. I den smukke have blomstrer de gamle blomsterarter fra 1800-tallet stadig.

Små hyggelige sandstrande
Nord og syd for Rønne er byen omgivet af hyggelige skove og dejlige sandstrande. 300 meter fra Griffen Spa Hotel kan I nyde den lille, men hyggelige Nørrekaas Strand. Glæd jer til skønne dage i Bornholms hovedstad. - Og hvis I ikke har bil med, så kan I glæde jer over, at Griffen Spa Hotel ligger tæt ved det busstoppested, hvor næsten alle busser til/fra resten af de bornholmske byer starter/slutter deres rute.

Bestil Singleferie tilbud her

Mulig ankomstperiode: 22-09-2017 til 22-09-2017
Vælg ønsket ankomstdato


Bestil din ferie på Griffen Spa Hotel ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi besvarer telefonen alle ugens dage.

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.