Flotte Golfbaner. Udfordring. Dejlige ferielejligheder. Afslapning. Golfferie!

Bestil golfpakke

Periode: 01-06-2017 til 31-08-2017
Vælg ønsket ankomstdato

Det er ikke kun naturen på Bornholm, som er flot og særpræget. Solskinsøen byder også på golfbaner, som giver golfoplevelser udover det sædvanlige. Og vi er også klar med et tilbud udover det sædvanlige:


Golfpakken inkluderer det hele:
* 3 overnatninger i skøn ferielejlighed
* 3 x green-fee pr. person, så I får prøvet tre af øens golfbaner 
* Færge Ystad-Rønne med bil, tur/retur
* Rengøring ved ankomst/afrejse
* Strøm- og varmeforbrug
* Afbestillingsforsikring

Totalpris for 2 personer: 3.995,-

Ring til os nu 56 95 85 66 eller bestil i booking-boksen her på siden.

Færgetider
Tilbuddet gælder med ankomst på søndage, mandage og torsdage. Ved ankomst på tirsdage, onsdage, fredage eller lørdage vil der være et tillæg på kr. 385,-
Når I bestiller, beder vi jer angive jeres ønsker til færgetider (morgen, middag eller aften), så gør vi vores yderste for at opfylde jeres ønsker.

Er I flere end 2 personer?
mail eller ring til os på 56 95 85 66 og få et godt tilbud - vi har hoteller, ferielejligheder og sommerhuse over hele Bornholm.

Dueodde Badehotel

Dobbeltværelse med balkon

Dueodde Strand

Dueodde. Strand så langt øjet rækker. Dejlige ferielejligheder.
Dueodde er en af Europas bedste badestrande. Blåt hav og kridhvidt sand, så langt øjet rækker.

Dueodde Badehotels ferielejligheder er beliggende i hyggelige omgivelser med egen fyrreskov og dejlige klitarealer - og ikke mindst lige ved den lækre sandstrand.

Dueodde Badehotel byder jer velkomne med dejlige ferielejligheder for 2 personer. Alle ferielejligheder er lyse og velindrettede, og har enten terrasse eller balkon, hvorfra der er rig mulighed for at nyde, at Bornholm er det sted i Danmark, som har flest solskinstimer.

Lejlighederne er indrettet således: Éntre med indgang til badeværelse. Kombineret sove- og opholdsrum med dobbeltseng og sovesofa samt lille køkken. Køkkenet indeholder blandt andet komfur samt køleskab med lille frostbox. Fra lejligheden er der udgang til egen balkon eller terrasse. TV og radio i alle lejligheder. For en tillægspris på blot DKK 300 kan I bestille en større lejlighed med særskilt soveværelse.

Der er tilknyttet en lille café til Dueodde Badehotel, hvor I har mulighed for at købe morgenmad i sæsonen. Dueodde Golfbane ligger kun 3 kilometer fra Dueodde Badehotel, så de første golfoplevelser er tæt på.

Hvis I elsker skov og strand, er Dueodde Badehotel det rigtige valg for jer. Sommeren er selvfølgelig speciel, men prøv også en forårs- eller sensommerferie. Det er en skøn følelse at lade sig blive blæst i gennem på en tur langs stranden og efterfølgende nyde skovens stille ro.  

Dueodde Badehotel er et "grønt" hotel. Indendørs er der et røgfrit miljø, og al opvarmning sker via varmepumper og solcelleanlæg. Når I holder ferie på Dueodde Badehotel, gør I derfor ikke bare jer selv en tjeneste...men også miljøet.


Dueodde Golfbane

Flot anlagt. Et terræn, der varierer mellem skov og åbent landskab. Omgivet af frodige marker.


Dueodde Golfbane er nærmest en blanding af en parkbane og en seaside-bane. De første 9 huller ligger i et åbent landskab, hvor vinden kan være en ekstra udfordring. Nyd stilheden. Duft markerne. Drømmen om hole-in-one lurer... 

På de sidste 9 huller skifter banen helt karakter. Nu kommer du ind i en flot skov - og så er det lige pludselig træer og små vandløb - og ikke vinden - som er en sjov udfordring.

Det 18. hul er banens højdepunkt. Længden er 500 meter, der går op og ned - og forbi træer og vandløb, hvorefter du til sidst har indspil til en højt hævet green. Og husk at undgå venstre green-bunker...der står et 12 meter højt træ midt i bunkeren!

Dueodde Golfbane er en middelsvær golfbane, men der er også sjove udfordringer for dig, hvis du har et lavt handicap. 

Er resten af familien ikke til golf? Så kan de nyde strandlivet, mens golfkøllerne svinges. Dueodde Golfbane ligger nemlig blot 800 meter fra en særdeles god badestrand.  

Baneoplysninger:

Antal huller: 18 huller/par 70

Herrer: Gul: 5.631 meter. CR 70,3. Slope 128

Damer: Rød 4.951 meter. CR 72,0. Slope 125


Rø Golfbane

Mellem skove, klipper og vandløb. En af landets mest særprægede baner.  2 x 18 huller.

Mellem skove, klipper og vandløb. En af landets smukkeste og mest særprægede baner. 2 x 18 huller.

Rø Golfbane består af to fantastiske golfbaner: Old Course og New Course. Og det er svært at sige, hvilken som er bedst. Du er nødt til at prøve begge to!

New Course har flotte udsigter over højlyngen og udover havet helt til Christiansø. Til at starte med er hullerne relativt åbne, men fra det 9. hul begynder skoven at omkranse fairways. Og så skal du til at holde hovedet koldt, hvis træerne ikke skal spise for mange bolde.

Bedst som du tror, at skov-udfordringerne er overstået, står du overfor nye udfordringer. Nu begynder det kuperede landskab med søer og klipper. New Course er en svær bane. Selv om du forsøger dit bedste slag hver gang, så skal du nok regne med, at det ikke går godt hver gang. - Men glæd dig over de flotte omgivelser, hvis slagene kikser...

Old Course bringer også smilet frem på læben. Der er nærmest tale om 18 helt forskellige huller. Her skal du sno dig gennem egeskov, langs åer, op ad bakker, ned ad bakker - men det sjoveste er dog nok klipperne. Klipperne ligger klar til udfordringer over alt. Foran tee-stederne. Midt på fairways. Foran greens. Hvis/når bolden rammer en klippe, så skal du regne med overraskelser! Malcom Campell anmeldte kort og godt Old Course sådan her i Golf Monthly: En perle. Denne bane bør spilles og nydes... mange gange.

New Course og Old Course supplerer hinanden godt. Med øjet ser New Course sværest ud. Derfor er du måske mest koncentreret dér. Old Course er nok den flotteste bane, men skønheden kan nemt narre dig til at tro, at den er nem...og så er det, at det bliver svært. Så måske er det Old Course, som reelt er den sværeste?

Baneoplysninger for Old Course:
18 huller/par 71
Herrer: Gul: 5.369 meter. CR 70,0. Slope 131 Damer: Rød: 4.664 meter. CR 70,9. Slope 127

Baneoplysninger for New Course:
18 huller/par 72
Herrer: Gul: 5.916 meter. CR 72,1. Slope 132 Damer: Rød 5.095 meter. CR 73,0. Slope 128

 


Rønne Golfbane

Golfbane i delvist fredet område med vilde frugttræer, orkideer og et uspoleret fugle- og dyreliv.

Bornholms Golfklubs bane er beliggende 4 km fra Rønne og er en decideret parkbane med et helt specielt udtryk. Golfbanen er nemlig anlagt i et delvist fredet naturområde. Det giver mange spændende huller med smalle fairways og blinde vinkler.

Terrænet er smukt med flotte blomster, frugttræer og skov, der giver en god læ for vinden. 

Vi lover dig at du vil blive udfordret og få en god golfoplevelse på Bornholms Golfbane!

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi er klar til spørgsmål på telefonen alle ugens dage: 8.30 - 21.00

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.