Vis pris og ledige perioder

Boligtype

Hvornår vil du afsted?

Griffen Spa Hotel

  • Havudsigt
  • Spa & Wellness
  • Gratis Wi-Fi
  • Cykeludlejning
  • Gratis parkering
  • Tæt på strand
  • Tæt på centrum
  • Nyrenoveret 2017
kort Rønne

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vi er på telefonen alle ugens dage: 8.30 - 21.00

Spa med havudsigt

Saunaen 'Den våde ovn'

Et glas champagne?

Totalrenoveret spahotel
Fantastisk spahotel, som bliver totalrenoveret januar-april 2017. Griffen Spa Hotel genåbner 1. maj - glæd dig til flotte værelser og suiter med en fantastisk havudsigt.

Griffen Spa Hotel. Skøn havudsigt. Spa- og wellnessområde i topklasse.  
Griffen er et fabeldyr, som i eventyrernes verden vogter over skatte. Griffen Spa Hotel er derfor et meget sigende navn for dette skønne hotel, som er smukt beliggende ved havet og Rønnes gamle bydel. Fra jeres værelse har I den dejligste udsigt over lystbådehavnen og havet.

Nyd panoramaudsigten og den lækre mad
Griffen Spa Hotel er beliggende i Rønne, som er øens centrum for handels- og kulturlivet. I den gamle bydel finder I smukke bindingsværkshuse og gamle købmandsgårde, som vidner om en tid, da velhavende skibsredere med udgangspunkt i Rønne drev handel med hele verden. I hotellets restaurant Victoria skal I nyde lækkerier fra det bornholmske "skattekammer" indenfor fødevaredelikatesser. Tag plads i de bløde stole. Udsigten fra Griffen Spa Hotel er kåret som en af Bornholms 10 flotteste udsigter. Nyd panoramaet og lad ganen forkæle. I horisonten går solen langsomt ned og skaber flotte gyldne og violette stråler over havet.

Gratis spa-område
Efter dagens oplevelser byder Griffen Spa Hotel jer gratis indenfor i et af Nordens flotteste spa- og wellnessområder: "Den Bornholmske Diamantspa". Vand, varme og velvære for voksne. Læs mere om det skønne spaområde ved at trykke her.

Dobbeltværelser

Dobbeltværelse med havudsigt

Dobbeltværelse uden havudsigt

Værelser med eller uden havudsigt - Alle værelser bliver renoveret januar-april 2017
Alle værelser på Griffen Spa Hotel bliver totalrenoveret i perioden januar-april 2017 med nye møbler og badeværelser. Glæd dig til flotte værelser, som er indrettet af den bornholmske designer Pernille Bülow. Billederne som du kan se på denne side, er billeder fra de foreløbige prøveværelser - glæd dig til at se den endelige udgave af værelserne, som bliver endnu flottere.

Griffen Spa Hotel har værelser til såvel land- som til vandsiden. Værelserne til vandsiden har en flot havudsigt ud over den forbigående kystvej. Om dagen kan I nyde havudsigten og til aftentid den smukke solnedgang. Der er selvfølgelig badeværelse med dusch/wc, telefon samt satellit-tv på alle værelserne. Værelserne med havudsigt har også køleskab. Inkluderet værelsespriserne er gratis adgang til det store spaområde samt morgenmad. Der er adgang med elevator til begge værelsestyper.

Suiter med havudsigt
Griffen Spa Hotel byder dig også på nogle extra flotte suiter, som alle er placeret øverst i bygningen. Havudsigten er nærmest ubeskrivelig. Suiterne er indrettet som dobbeltværelserne, men har derudover en separat stue med sofaarrangement og spisebord - endvidere er der walk-in-garderobe. Der er havudsigt fra såvel soveværelset som stuen. Suiterne er indrettet for 2-4 personer (hvis I er 4 personer, sover de 2 personer på en opredning i stuen).

Bestil nu
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm

Vis pris og ledige perioder

Boligtype

Hvornår vil du afsted?

Den hyggelige havn i Rønne

Skibs- og Havnesmedjen på Rønne Havn

Forsvarsmuseet Kastellet

Keramikmuseet Hjorths Fabrik

Bornholms hovedstad

Griffen Spa Hotel ligger i Rønne, som er Bornholms hovedstad, og det også her, at færgerne ankommer. Antallet af færgeanløb bliver stadig større - blandt andet fordi Rønne har udviklet sig til en af Nordeuropas største krydstogtshavne. Tag en tur langs havnen og se det myldrende liv, når de store krydstogtsbåde bringer deres gæster fra hele verden i land.

Skæve gader og charmerende huse
Byens status som hovedstad danner grobund for et rigt handelsliv, hvor blandt andet de to ugentlige torvedage (onsdag og lørdag) med salg af frisk fisk, kød og grønsager er et tilløbsstykke. Lidt væk fra torvet og centrum ligger den gamle bydel med sine skæve gader og charmerende små huse. Her er også store købmandsgårde fra 1800-tallet, som vidner om en tid, hvor Rønne var hjemsted for mange velhavende redere. Nyd de smukke huse på en afslappende tur langs de hyggelige gader.

Spændende museer
I Rønne finder I også en række af øens hyggelige museer. På Bornholms Museum kan I opleve Bornholms historie gennem 10.000 år. På grund af sin beliggenhed langt fra det øvrige Danmark, har Bornholm haft sin helt egen udvikling. Bornholm ligger centralt placeret på søvejene til de baltiske lande og dermed var Bornholm et vigtigt handelscentrum i ”gamle dage”. Handlen skabte liv og store rigdomme på Bornholm, men rigdommene tiltrak også mindre ønskede gæster i form af sørøvere. Et andet spændende museum er Erichsens Gaard, hvor tiden er spolet tilbage til 1850’erne. Her skal I opleve et ”fint” borgerhjem, som det var dengang. I den smukke have blomstrer de gamle blomsterarter fra 1800-tallet stadig.

Små hyggelige sandstrande
Nord og syd for Rønne er byen omgivet af hyggelige skove og dejlige sandstrande. 300 meter fra Hotel Griffen kan I nyde den lille, men hyggelige Nørrekaas Strand. Glæd jer til skønne dage i Bornholms hovedstad. Hvis I ikke har bil med, er der alligevel også god mulighed for at opleve resten af Bornholm. Tæt på Griffen Spa Hotel er der nemlig busstoppested, hvor alle busser til/fra resten af de bornholmske byer starter.

Bestilling
Bestil din ferie på Griffen Spa Hotel ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Griffen Spa Hotel - Prisliste i DKK

Vores prisliste er opdelt i to dele:
* En prisliste, når I selv klarer transporten til Bornholm
* En prisliste, hvor Ystad-Rønne færgen er inkluderet (bil inkl. op til 5 personer)

Prisgaranti
Hvis I vælger en pris, hvor færgen er inkluderet, sørger vi for at booke billetterne for jer - og det er selvfølgelig altid til en billigere pris, end hvis I selv skulle bestille tilsvarende billettyper. Vi giver jer prisgaranti for, at I ikke kan købe opholdet til en billigere pris end hos os.

Priser inklusive morgenmad og spa
Priserne på Griffen Spa Hotel er inklusive morgenmad, daglig rengøring, strøm- og varmeforbrug samt fri adgang til den Bornholmske Diamantspa (aldersgrænse 16 år). En gratis afbestillingsforsikring er ligeledes inkluderet.

Fri ankomstdag
I kan afrejse og ankomme på alle ugens dage, og I behøver ikke at leje hele uger. I er også meget velkomne på mini-ferier på eksempelvis 2-4 dage. Hvis I er i tvivl om, hvad prisen for jeres ophold bliver, kan I prøve at indtaste ankomst- og afrejsedagen i bookingsfunktionen øverst på siden, så fremkommer prisen.

Priser pr. værelse for ophold eksklusive transport til Bornholm

Griffen Spa Hotel

Dobbeltværelse med havudsigt
Fra Til 3 nætter Ekstra nat Pris pr. uge Ekstra uge
26-04-2017 11-06-2017 3.1531.0517.3577.357
12-06-2017 13-06-2017 3.1531.0517.3577.357
14-06-2017 17-06-2017 4.8001.60011.20111.201
18-06-2017 01-07-2017 3.1531.0517.3577.357
02-07-2017 13-08-2017 3.1531.0517.3577.357
14-08-2017 31-12-2017 3.1531.0517.3577.357

Dobbeltværelse uden havudsigt
Fra Til 3 nætter Ekstra nat Pris pr. uge Ekstra uge
01-04-2017 11-06-2017 2.7369126.3846.384
12-06-2017 13-06-2017 2.7369126.3846.384
14-06-2017 17-06-2017 3.5661.1898.3208.320
18-06-2017 01-07-2017 2.7369126.3846.384
02-07-2017 13-08-2017 2.7369126.3846.384
14-08-2017 31-12-2017 3.0031.0017.0087.008

Suite m/havudsigt. 2-4 personer
Fra Til 3 nætter Ekstra nat Pris pr. uge Ekstra uge
26-04-2017 10-06-2017 4.4141.4718.8288.828
11-06-2017 13-06-2017 4.4141.4718.8288.828
14-06-2017 17-06-2017 8.4012.80016.80116.801
18-06-2017 01-07-2017 4.4141.4718.8288.828
02-07-2017 13-08-2017 4.4141.4718.8288.828
14-08-2017 31-12-2017 4.4141.4718.8288.828

Priser pr. værelse for ophold inklusive færge Ystad-Rønne tur/retur med bil

Griffen Spa Hotel

Dobbeltværelse med havudsigt
Fra Til 3 nætter Ekstra nat Pris pr. uge Ekstra uge
26-04-2017 11-06-2017 3.8211.0518.0257.357
12-06-2017 13-06-2017 4.8071.0519.0117.357
14-06-2017 17-06-2017 6.4541.60012.85411.201
18-06-2017 01-07-2017 4.2851.0518.4887.357
02-07-2017 13-08-2017 4.8071.0519.0117.357
14-08-2017 31-12-2017 3.8211.0518.0257.357

Dobbeltværelse uden havudsigt
Fra Til 3 nætter Ekstra nat Pris pr. uge Ekstra uge
01-04-2017 11-06-2017 3.4039127.0516.384
12-06-2017 13-06-2017 4.3899128.0376.384
14-06-2017 17-06-2017 5.2191.1899.9748.320
18-06-2017 01-07-2017 3.8679127.5156.384
02-07-2017 13-08-2017 4.3899128.0376.384
14-08-2017 31-12-2017 3.6711.0017.6757.008

Suite m/havudsigt. 2-4 personer
Fra Til 3 nætter Ekstra nat Pris pr. uge Ekstra uge
26-04-2017 10-06-2017 5.0811.4719.4958.828
11-06-2017 13-06-2017 6.0671.47110.4818.828
14-06-2017 17-06-2017 10.0542.80018.45516.801
18-06-2017 01-07-2017 5.5451.4719.9598.828
02-07-2017 13-08-2017 6.0671.47110.4818.828
14-08-2017 31-12-2017 5.0811.4719.4958.828

Færgetillæg på fredage-lørdage-søndage i perioden 3/1-11/6 samt 14/8-2017-2/1-2018
* For ankomst eller afrejse på fredage, lørdage og søndage har færgen et weekend tillæg på DKK 290. pr. overfart.

Færgetillæg på fredage-lørdage-søndage i perioden 12/6-18/6 
* For ankomst eller afrejse på fredage, lørdage og søndage har færgen et weekend tillæg på DKK 388. pr. overfart.

Færgetillæg på fredage-lørdage-søndage i perioden 19/6-13/8
* For ankomst eller afrejse på fredage, lørdage og søndage har færgen et weekend tillæg på DKK 289 pr. overfart.

Færgetillæg for høje/lange biler
* Hvis jeres bil er over 1,95 meter i højden - eller over 6,00 meter i længden - er der et færgetillæg. Kontakt os venligst herom på +45 5695 8566.

Folkemøde - Specielle Priser & Bestillingsregler
I forbindelse med Folkemødet er der specielle priser og bestillingsregler. Kontakt os for nærmere information. 

Bestilling
Bestil din ferie på Griffen Spa Hotel ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Vejbeskrivelse

Vejbeskrivelse fra færgelejet til Griffen Spa Hotel
* Efter udkørslen fra færgelejet følger I skiltene mod Allinge.
* Efter 100-200 meters kørsel drejer I ind ad Nordre Kystvej ved Q8
   benzintanken.
* 900 meter længere fremme kommer Griffen Spa Hotel på jeres højre hånd.
* God ferie!

Adressen til Griffen Spa Hotel: Nordre Kystvej 34, 3700 Rønne

Bestilling
Bestil din ferie på Griffen Spa Hotel ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Hotel Griffen

Adresse
Griffen Spa Hotel
Ndr. Kystvej 34
3700 Rønne
Telefon: 56 95 85 66

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi jer venligst forlade værelset kl. 10:00. Der kan være mulighed for at forlænge tidspunktet lidt. I kan høre nærmere herom i receptionen 2 dage inden afrejsen.

Ankomstdage
I kan ankomme og afrejse på alle ugens dage - der er altså ingen faste ankomstdage, og I behøver som udgangsunkt ikke at leje for hele uger. Det giver jer mulighed for at sammensætte ferien helt efter jeres valg, ligesom I kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Ankomsttidspunkt
I kan komme ind i værelset fra kl. 15:00 på ankomstdagen. Såfremt I ønsker at have værelset tidligere, er I velkomne til at informere os om det i forbindelse med bookingen. Så vil vi gøre vores yderste for at opfylde jeres ønske.

Betalingsbetingelser
Vi beder jer venligst indbetale et depositum på 25% af rejsens pris senest 14 dage efter, at I har modtaget vores bekræftelse. Restbeløbet skal være os i hænde senest 4 uger før jeres ankomst. Såfremt I bestiller sent, således at der er under 4 uger til jeres ankomst, aftaler vi betalingsdatoen med jer.

Cykeludlejning
I kan leje cykler i receptionen - husk blot at bestille dem senest dagen inden.

Elevator
Der er adgang med elevator til begge værelsestyper.

Køleskab
Værelsestypen "Dobbeltværelse med havudsigt" har køleskab.

Internet
Der er gratis trådløst internetadgang på alle værelser. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor, at du medbringer eget mobilt bredbånd. Såfremt nettet ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.

Morgenmad
Et af Bornholms bedste morgenborde er til jeres rådighed fra kl. 07:00 til kl. 10:00. God fornøjelse og velbekomme!

Nøgleudlevering
Nøgleudleveringen sker i receptionen på Griffen Spa Hotel. Receptionen er bemandet hele døgnet.

P-Plads
I lighed med alle vores øvrige feriesteder tilbyder Griffen Spa Hotel naturligvis gratis parkering.

Telefonnumre
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at ringe til os: 5695 8566.

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm

Glæd jer til et af Nordens flotteste spa- og wellnessområder 

Der findes en verden, hvor tiden står stille, og mobiltelefoner ikke ringer...Den Bornholmske Diamantspa. Den over 1000 m2 store inden- og udendørs spa, som er opført i 2010, har taget navn efter de over 400 millioner år gamle "diamanter", som findes i havet ved Bornholm. Spaområdet, der er bygget med inspiration fra bornholmske naturlokationer, kan blandt andet friste jer med:

Den Våde Ovn
Den våde ovn er en klippehule på Nordbornholm, men i Den Bornholmske Diamantspa er den våde ovn genskabt som en fantastisk sauna, hvor dampen slippes løs gennem små klippetoppe. Mens dampen stiger op, skifter lyset i saunaen langsomt. Først rammer solopgangens gyldne stråler jer. Derefter stiger lysniveauet, indtil at det tones ned ved solnedgang. Lysterapien kombineret med den varme damp giver jer en unik afstressende virkning.

Den tørre ovn
I modsætning til den Den Våde Ovn, som giver en fugtig varme, skal du opleve den tørre varme i "Den Tørre Ovn". Tør og kraftig varme kombineret med dufte og lyde giver en skøn oplevelse...specielt når den afsluttes med et iskoldt styrtebad. Prøv også "Saunagus", hvor gusmesterinden fremtryller varme dufte med æteriske olier og fører deltagerne gennem et 40 minutters forløb med indlagte pauser og forfriskninger. En skøn oplevelse!

Kaskader af vand
Stil dig foran vandfaldet. Træk i rebet og lad kaskader af vand plaske ned over ryg og nakke. Spændinger i nakke og skuldre blødes op, når strømme af lunt vand fosser ned over hals og hoved. Fortsæt videre til de bølgeformede liggebænke i spabadet. Nyd stjernehimlen i loftet. Den underjordiske geyser presser blidt vandet mod dine fødder. Massagen breder sig til hele din krop. Mærk følelsen af afslapning og velvære.

Is og varm damp
Mennesket er skabt til at kunne klare betydelige udsving fra hård frost til tropisk hede. I den Bornholmske Diamantspa kan din krop opleve begge dele. Når kroppen skiftevis får varm damp og iskoldt vand, øges immunforsvaret. Kredsløbet nyder at blive sat i sving. I Kneipp-bassinerne veksler vandet mellem 0 grader og tropisk varme. Eller massér kroppen med is fra Isfontænen. Isfontænen drypper frisk is ned i den millioner af år gamle granitskål. En forunderlig oplevelse!

Randzonen
På midten af Bornholm ligger den fenoskandiske randzone. Engang for millioner af år siden tørnede den ispolerede og hårde granit sammen med den blødere sandsten. Aldersforskellen mellem de to stenarter er 1,2 milliarder år. I klippesaunaen på Den Bornholmske Diamantspa denne randzone genskabt. En flisestreg i saunaens gulv gør det muligt at stå med en fod i hver tidsalder. En tidsforskel på 1,2 milliarder år giver saunaoplevelsen en ny og ekstra dimension.

Rokkestenen
Bornholm er kendt for sine rokkestene; store granitblokke som med naturen har placeret på en sådan måde, at de kan rokkes med blot en let berøring. I Den Bornholmske Diamantspa findes rokkestenen som en vældig granitskive, som rokker, mens du får massage. Det er den eneste rokkelige granitmassagebænk i Verden. Vi kan varmt anbefale oplevelsen...specielt er hamam-massage med gedemælkssæbe en helt særlig oplevelse. 

Saltsøbad
Der er ingen grund til at tage til Det Røde Hav for at opleve den skønne fornemmelse af badning i saltholdigt vand. I det udendørs spaområde kan I blandt andet nyde Duoedde Saltsøbad, hvor vandet har en saltholdighed på hele 27%. Eller hvad med at nyde et glas champagne i det store Krystalsø boblebad, mens solen langsomt går ned i horisonten bag jer? 

Blåskinsdalens varme hænder
Blåskinsdalen er en "hemmelig" dal på Bornholm. Engang valfartede bornholms befolkning for at opleve den magiske skønhed i dalen. Hvis du også har lyst til at "magisk skønhed" byder Den Bornholmske Diamantspa dig velkommen i vores version af Blåskinsdalen. Med sten, lerjord, vilde urter, bornholmsk massageolie bliver din krops balance stimuleret. Prøv eksempelvis: Massage med varme urteblade, hotstone-massage, kropsindpakning i urter og gedemælk, kroppeeling, zoneterapi, ansigtsmaske med bornholmsk rødler eller kaolin eller hamam-massage på Kyllingehønen. Kyllingehønen er en enorm vandreblok af granit, der i istiden kom til Bornholm fra Sverige. I Den Bornholmske Diamantspa er Kyllingehønen genskabt som en kabine, der med varmestråler kan smelte kroppens fedtposer væk.

Adgang til Spa- og wellnessområdet er gratis for vores gæster på Hotel Griffen. Du har endvidere mulighed for at tilkøbe behandlinger hos vores terapeuter. Det kan være nødvendigt med forudbestilling af behandlinger. I receptionen på Hotel Griffen kan du få udleveret program for behandlingsmulighederne samt bestille tid til behandlinger.

Vi lægger stor vægt på, at Den Bornholmske Diamantspa skal være præget af en rolig og afslappende atmosfære. Derfor er der en aldersgrænse på 16 år i den Bornholmske Diamantspa. 

Spa- og wellnessområdet er et af de mest energi-besparende anlæg i hele Europa. Der er anvendt de bedst mulige og lokale materialer. Endvidere genanvendes varmen i så stort omfang, at anlægget er beskrevet i håndværkertidsskrifter som "enestående". Miljømæssigt kan du derfor også med god samvittighed lade dig forkæle i Hotel Griffens spa- og wellnessområde.

Åbningstider (fra 1. maj 2017)
* Mandag: Lukket
* Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag: 16:00-20:00
* Lørdag: 12:00-19:00
* Søndag: 12:00-17:00
* I forbindelse med ferie- og helligdagsperioder vil der være udvidede åbningstider. Spørg i receptionen ved ankomst.


Bestilling
Bestil din ferie på Griffen Spa Hotel ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi er klar til spørgsmål på telefonen alle ugens dage: 8.30 - 21.00

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.