Vis pris og ledige perioder

Boligtype

Hvornår vil du afsted?

Hasle Feriepark

  • Pool
  • Børnepool
  • Multi Arena
  • Cykeludlejning
  • Handicapvenligt
  • Børneklub
  • Minigolf
kort Hasle

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vi er på telefonen alle ugens dage: 8.30 - 21.00

Stor pool og børnepool i ferieparken

Lav et "hole-in-one" på minigolfbanen

Prøv hoppepuden i legelandet

Hasle Feriepark. Dejlige Feriehuse
Hasle Feriepark ligger naturskønt i fiskerlejet Hasle på Bornholms vestkyst. I bor i en idyllisk skov og tæt på en dejlige sandstrand. Glæd jer til de dejlige feriehuse, som alle er indrettet for 4-6 personer. Læs mere om feriehusene længere ned på denne side. Feriehusene har egen terrasse ud mod skovstierne. Sæt jer godt til rette i terrassemøblerne og slap af oven på dagens ferieoplevelser. Måske er der fiskelækkerier fra det lokale røgeri på aftenmenuen?

Skov, strand og masser af sjov
Tag jer en hyggetur i skoven - husk picnickurven. 400 meter langs skovstierne og I kommer til en af Bornholms bedste sandstrande. Ferieparkens swimmingpool og børnebassin byder også på vandlege. De to pools er opvarmet i perioden 15/5 - 15/9 (børnebassin dog kun frem til 31/8). Opvarmningen sker med solcelleanlæg, så hvis solen skinner, bliver åbningsperioden forlænget. I skal også prøve den sjove multiarena med fodbold/basketballbane, hockeybane samt beach volley. For børn og barnlige sjæle er der endvidere minigolfbane, stor legeplads samt hoppepude.

Snup en cykeltur
Der er et fantastisk løbe- og cykelterræn ved Hasle Feriepark. Cykelstierne starter 100 meter fra ferieparken, og i skoven er der sjove mountainbike-ruter. Udover almindelige cykler har I mulighed for at leje lækre racercykler, mountainbikes og el-cykler i receptionen.  I højsæsonen kan du nyde vores populære grillaftener med helstegt pattegris.

Solnedgang og dinosaurjagt
Husk også at nyde den flotte solnedgang på en aftentur langs stranden, mens I mærker historiens vingesus. Sandklinterne langs Hasle kyst er dannet for cirka 170 millioner år siden. Dengang herskede saurpoderne over Bornholm. Saurpoderne var en dinosaur, som med en længde på 40 meter er de største dyr, som nogensinde har levet på jorden. I har gode muligheder for at finde forsteninger fra fortiden. I juni 2004 er der eksempelvis fundet et forstenet fodspor fra en lille Saurpode - den havde dog "blot" været 20 meter lang... 

Dejlige feriehuse for 4 - 6 personer

Rummelig stue

Slap af i roligt soveværelse

Hyggeligt sofahjørne

Hasle Feriepark - terrasse

Dejlige feriehuse for 4 - 6 personer
Feriehusene i Hasle Feriepark er rækkehuse på 45 m2, og de er indrettet således: Entré, 2 soveværelser med hver 2 senge, badeværelse med bad og toilet, kombineret stue- og opholdsrum med 2 sovepladser og TV. Køkken med komfur, køleskab med lille frostbox, el-koger og kaffemaskine. Du kan se en grundplan af feriehuset her.

Alle huse har egen terrasse, som er delvist overdækket.

Har I særlige ønsker?
Hvis I har særlige ønsker til beliggenheden af jeres feriehus - eksempelvis tæt ved legeplads, pool eller multiarena - beder vi jer orientere os i forbindelse med jeres bestilling, så vil vi gøre vores yderste for at opfylde jeres ønsker.

Rabat for 2-personer
Feriehusene er som nævnt indrettet for 4-6 personer, men hvis I "kun" er to personer, tilbyder vi en særlig 2-personers-rabat. Læs mere om rabatten ved at trykke her.  

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Vis pris og ledige perioder

Hasle Feriepark: 4-6 personers feriehus
Hvornår vil du afsted?

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Flotte Helligpeder

Oplev det aktive røgeri i Hasle

Smut en tur på Hasle Strand

Se rådyr om morgenen

Hasle har sine rødder tilbage i 1100-tallet, men det var først fra omkring år 1500, at byen rigtig blev kendt. Den udviklede sig langsomt til en driftig fiskeri- og landbrugsby med en vigtig biindtægt i form af brændevinsbrygning.

Senere blev store forekomster af ler i Hasles undergrund en vigtig indtægtskilde. I løbet af 1900-tallet blev konkurrencen fra udlandet dog for stor, og virksomhederne måtte lukke. De efterlod sig nogle store udgravningshuller, som i dag er blevet til flotte søer med et rigt dyreliv. Der er også et rigt dyreliv omkring Hasle Feriepark. Prøv at stå op en tidlig morgen og nyd rådyrene på deres morgentur langs skovstierne foran feriehusene.

Test af ubåde
Under 2. verdenskrig var Hasle et vigtigt led i Tysklands ubådsstrategi. Næsten alle tyske ubåde blev lyd-testet i havet ved Hasle med henblik på at gøre ubådene så lydløse som muligt. Et flere kilometer langt søkabel var forbundet med en velbevogtet lyttecentral tæt på stranden ved Hasle Feriepark.

Flot sandstrand
De tyske ubådsfolk havde nok ikke tid til at nyde, at Hasle har en Bornholms bedste sandstrande - som mærkeligt nok også er en af de strande med færrest besøgende. Det er faktisk først i de senere år, at turisterne har fået øje på Hasles kvaliteter som feriemål. Udover at være en stemningsfuld by med en flot strand byder byen blandt andet på spændende kunstudstillinger og et silderøgeri. Silderøgeriet fungerer samtidig som et levende museum, der viser silderøgningens udvikling gennem tiderne.

Jons Kapel
Lidt nord for Hasle ligger de små idylliske fiskerlejer Helligpeder og Teglkaas samt den imponerende klippeformation "Jons Kapel". I følge historien skyllede Jon i land ved klippeformationen efter et skibsforlis. I taknemmelighed over at have overlevet begyndte Jon herefter at missionære kristendommen. Fra de høje klipper - hvoraf en del har form som en prædikestol - forkyndte Jon det kristne budskab til den hedenske befolkning, og i folkemunde fik klippe-formationen derfor navnet "Jons Kapel". Husk også at nyde de flotte solnedgange... 

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Hasle Feriepark

Adresse
Hasle Feriepark
H.C. Sierstedsvej 2
3790 Hasle
Telefon-reception: 2967 8088
Telefon-booking: 5695 8566

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi jer venligst forlade feriehuset kl. 10:00.

Allergivenlige feriehuse
Alle feriehuse er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du vælge et feriehus, som er husdyrfri. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere et allergivenligt feriehus til dig.

Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.

Ankomstdage
I kan ankomme og afrejse på alle ugens dage - der er altså ingen faste ankomstdage, og I behøver som udgangsunkt ikke at leje for hele uger. Det giver jer mulighed for at sammensætte ferien helt efter jeres valg, ligesom I kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har I ferielejligheden til jeres rådighed fra kl. 15:00. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering", hvis I ankommer sent om aftenen.

Babypakke
I kan gratis låne en babypakke bestående af: Høj stol, barneseng, klapvogn (kraftig paraplyklapvogn m/kaleche hvor ryglænet kan ligges helt ned), puslepude og badekar. Udstyret henter I i receptionen på feriestedet. Vi beder jer venligst reservere babypakken i forbindelse med jeres booking.

Bestille flere huse på én gang
Ønsker du at booke flere feriehuse på én gang, skal du blot lave en almindelig bestilling af ét feriehus via internettet- og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange feriehuse som du ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af din bestilling - og vi bestræber os selvfølgelig på at placere feriehusene så tæt på hinanden som muligt.

Betalingsbetingelser
Vi beder jer venligst indbetale et depositum på 25% af rejsens pris senest 14 dage efter, at I har modtaget vores bekræftelse. Restbeløbet skal være os i hænde senest 4 uger før jeres ankomst. Såfremt I bestiller sent, således at der er under 4 uger til jeres ankomst, aftaler vi betalingsdatoen med jer.

Bus på Bornholm
Hvis du ønsker at køre med bus til Hasle Feriepark, skal du anvende busrute 1. Busrute 1 starter umiddelbart ved færgen i Rønne og har stoppested 150 meter fra Hasle Feriepark. Ved påstigningen på bussen skal du huske at oplyse til buschaufføren, at du ønsker at stå af ved Hasle Feriepark. Hvis du ønsker at køre fra Hasle Feriepark til Rønne, skal du anvende busrute 4.

Køretiden fra Rønne til Hasle Feriepark er cirka 20 minutter.

Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk.

Cykeludlejning
I kan leje cykler i receptionen.

Priserne pr. cykel er:
· 1 dag: 70 DKK
· 2 dage: 140 DKK
· 3 dage: 200 DKK
· 4 dage 250 DKK
· 5 dage: 290 DKK
· 6 dage: 320 DKK
· 1 uge: 350 DKK
ekstra dage 30 DKK

Dyner/Sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i feriehuset. Sengelinned og håndklæder beder vi jer venligst om at medbringe. Alternativt kan I leje det i receptionen for 85 DKK for sengetøj og 25 DKK for håndklæder. Husk gerne at forudbestille, hvis I ønsker at leje sengelinned/håndklæder.

Handicapforhold
Feriehusene er handicapvenlige - eksempelvis har dørene tilstrækkelig dørbredde til kørestole, og der er ingen trin i feriehuset. Badeværelset har tilstrækkelig plads til, at der kan vendes med en almindelig kørestol. Meddel os venligst, hvis I medbringer kørestol - så vil vi gøre vores yderste for at finde det bedst mulige hus til jer.

Hjertestarter
Vi håber ikke, at der bliver brug for den - men til din orientering er der en hjertestarter i receptionen på Hasle Feriepark. Dét giver lidt ekstra tryghed på ferien.

Hunde og Katte
Hunde og katte er meget velkomne i Hasle Feriepark. En del af vores huse er således forbeholdt gæster med hunde eller katte. Vi beder jer ved bestilling at oplyse os om I medbringer jeres 4-benede venner. På grund af den ekstra rengøring, som vi er nødt til at foretage, koster det jer 250 DKK at tage jeres hund eller kat med. Hvis I medbringer 3 eller flere hunde er prisen 500 DKK. Prisen gælder for hele opholdet.

Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Det er nemt - I skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Normalt er reglerne for indførsel af dyr til Sverige restriktive. Dog er reglerne meget lempelige, når I "blot" er på gennemrejse til Bornholm. Læs eventuelt mere her: Hund/kat til Bornholm.

Indkøb
I Hasle Feriepark finder I en kiosk, hvor der er et mindre sortiment af dagligvarer og husholdningsting. Åbningstiderne er 07:30 til 10:30 og 15:00 til 20:00. I ydersæsonen kan åbningstiderne være lidt kortere.

Hvis I har behov for større indkøb, ligger Hasle centrum 1.200 meter væk. Her finder I blandt andet den lokale købmand samt Superbrugsen.

Internet
Der er gratis internetadgang i alle huse i Hasle Feriepark via fibernet. Kodeord oplyses i receptionen.

Køkkenudstyr
Feriehusene i Hasle Feriepark har et veludstyret køkken - herunder service til 6 personer. I behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende.

Minigolf
Pris pr. person kr. 20,00. Ved grupper på mere end 10 personer er prisen pr. person kr. 15,00.

Multiarena
Hasle Feriepark har en sjov multiarena med hockey-, beachvolley-, fodbold- og basketbane. I receptionen kan I gratis låne hockeystave, bolde med videre.

Nøgleudlevering
Nøgleudleveringen sker i Hasle Ferieparks reception. Hvis I ankommer udenfor receptionens åbningstid kl. 20:00, vil der på indgangsdøren til receptionen hænge en velkomsthilsen med jeres navn påført. I denne kuvert ligger jeres nøgle samt information om, hvilket hus I skal bo i.

Parkering
Der er gratis parkering i Hasle Feriepark. Feriehusene ligger placeret 10-100 meter fra parkeringspladsen. Hvis I ønsker en speciel placering af jeres feriehus, beder vi jer orientere os, når I bestiller jeres ferie.

Pensionistrabat
Som pensionister har I mulighed for at opleve Bornholm til nogle helt særlige priser. Når I bestiller ophold inklusive færgetransport med bil, skal I blot markere i bookingfeltet, at I ønsker en "Pensionistbil-billet", så får I en færgebillet til en særligt rabatteret pris. Der er følgende regler for, at kunne opnå pensionistrabatten:
* Mindst én af rejsedeltagerne skal være pensionist eller førtidspensionist
* I må maksimalt være to personer i bilen (der må dog også gerne være op til tre børn under 11 år med i bilen).
* Pensionistrabatten kan ikke opnås på tilbudsrejser, hvor der i forvejen er givet rabat på færgebilletten (tilbudsrejser er de rejser, som står på forsiden af vores hjemmeside).

Bemærk venligst, at færgeselskabet kan have begrænsninger på antallet af pensionistbilletter på udvalgte afgange.

Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre jeres hus ved ankomst/afrejse - så er I altid sikre på, at huset er ordentligt rengjort ved jeres ankomst, og I er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden jeres afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i jeres lejepris. I skal derfor ikke betale ekstra for rengøringen.

Vi beder jer således blot sørge for, at eventuelt affald er lagt i skraldeposen, samt at køkkenservicet er rengjort.

Rengøringen på Hasle Feriepark foretages med Svanemærkede/miljøvenlige rengøringsmidler.

Strygejern
I kan låne strygejern og strygebræt i receptionen - og det er selvfølgelig gratis for jer.

Telefonnumre
Alle spørgsmål vedrørende booking: +45 5695 8566.

Vaskemaskine og tørretumbler
Hvis I får behov for at vaske, har I mulighed for at leje vores vaskemaskine samt tørretumbler (mod et lille gebyr pr. vask).

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Hasle Feriepark - Prisliste i DKK

Skal vi bestille færgen for jer?
Vores prisliste er opdelt i to dele:
* En prisliste, når I selv klarer transporten til Bornholm
* En prisliste, hvor Ystad-Rønne færgen er inkluderet (bil inkl. op til 5 personer)

Hvis I vælger en pris, hvor færgen er inkluderet, sørger vi for at booke billetterne for jer - og det er selvfølgelig altid til en billigere pris, end hvis I selv bestiller.

Prisgaranti
Vi giver jer prisgaranti for, at I ikke kan købe opholdet på Hasle Feriepark til en billigere pris end hos os. Alle vores priser er inklusive rengøring ved ankomst/afrejse, strøm- og varmeforbrug. En gratis afbestillingsforsikring er ligeledes inkluderet.

Valgfri ankomstdag
I kan afrejse og ankomme på alle ugens dage, og I behøver ikke at leje hele uger. I er også meget velkomne på mini-ferier i eksempelvis 3-4 dage. Hvis I er i tvivl om, hvad prisen for jeres ophold bliver, kan I prøve at indtaste ankomst- og afrejsedagen i beregningsfunktionen øverst på siden, så fremkommer prisen.

Priser pr. hus i DKK for ophold UDEN transport til Bornholm

Hasle Feriepark

4-6 personers feriehus
Fra Til 3 nætter Ekstra nat Pris pr. uge Ekstra uge
01-03-2017 24-05-2017 2.2115713.9233.424
25-05-2017 27-05-2017 2.8357795.1714.672
28-05-2017 11-06-2017 2.2115713.9233.424
12-06-2017 13-06-2017 2.2115713.9233.424
14-06-2017 17-06-2017 5.2981.60010.0979.598
18-06-2017 24-06-2017 2.2415803.9823.483
25-06-2017 01-07-2017 3.4049686.3095.809
02-07-2017 08-07-2017 3.9501.1507.4016.901
09-07-2017 15-07-2017 4.7271.4098.9548.455
16-07-2017 29-07-2017 5.1771.5599.8559.356
30-07-2017 05-08-2017 4.5731.3588.6488.148
06-08-2017 10-08-2017 3.4419816.3825.883
11-08-2017 14-08-2017 3.4909976.4815.982
15-08-2017 21-08-2017 2.6587204.8174.318
22-08-2017 02-09-2017 2.2425813.9853.486
03-09-2017 16-09-2017 2.2415803.9823.483
17-09-2017 31-10-2017 2.2115713.9233.424

Priser pr. hus i DKK INKLUSIVE færge Ystad-Rønne tur/retur

Hasle Feriepark

4-6 personers feriehus
Fra Til 3 nætter Ekstra nat Pris pr. uge Ekstra uge
01-03-2017 24-05-2017 2.8795714.5913.424
25-05-2017 27-05-2017 3.5037795.8394.672
28-05-2017 11-06-2017 2.8795714.5913.424
12-06-2017 13-06-2017 3.8655715.5763.424
14-06-2017 17-06-2017 6.9521.60011.7519.598
18-06-2017 24-06-2017 3.3725805.1143.483
25-06-2017 01-07-2017 4.5359687.4405.809
02-07-2017 08-07-2017 5.6041.1509.0546.901
09-07-2017 15-07-2017 6.3801.40910.6088.455
16-07-2017 29-07-2017 6.8311.55911.5099.356
30-07-2017 05-08-2017 6.2271.35810.3018.148
06-08-2017 10-08-2017 5.0949818.0365.883
11-08-2017 14-08-2017 5.1449978.1355.982
15-08-2017 21-08-2017 3.3267205.4854.318
22-08-2017 02-09-2017 2.9105814.6533.486
03-09-2017 16-09-2017 2.9085804.6503.483
17-09-2017 31-10-2017 2.8795714.5913.424

Færgetillæg på fredage-lørdage-søndage i perioden 3/1-11/6 samt 14/8-2017-2/1-2018
* For ankomst eller afrejse på fredage, lørdage og søndage har færgen et weekend tillæg på DKK 290. pr. overfart.

Færgetillæg på fredage-lørdage-søndage i perioden 12/6-18/6 
* For ankomst eller afrejse på fredage, lørdage og søndage har færgen et weekend tillæg på DKK 388. pr. overfart.

Færgetillæg på fredage-lørdage-søndage i perioden 19/6-13/8
* For ankomst eller afrejse på fredage, lørdage og søndage har færgen et weekend tillæg på DKK 289 pr. overfart

Færgetillæg for høje/lange biler
* Hvis jeres bil er over 1,95 meter i højden - eller over 6,00 meter i længden - er der et færgetillæg. Kontakt os venligst herom på +45 5695 8566.

Rabat ved længere ophold
* Hvis I ankommer i perioden før 11. juni eller efter 6. august, tilbyder
   vi 14 dages ophold for 11 dages pris eller 3 ugers ophold for 2 ugers pris.

Rabat for 2 personer
Hvis I afholder jeres ferie i perioden før 25/6 eller efter 14/8 - og I "kun" er 2 personer - giver vi en rabat på 20% af lejeprisen. Oplys blot "2-personers-rabat", når I bestiller jeres ophold, så sørger vi for at fratrække rabatten på jeres bekræftelse. Rabatten gælder desværre ikke på færgebilletten.

Folkemøde - Specielle Priser & Bestillingsregler
I forbindelse med Folkemødet er der specielle priser og bestillingsregler. Kontakt os for nærmere information. 

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.  

Rabatmulighed, hvis I "kun" er 2 personer på Hasle Feriepark

Hvis I afholder jeres ferie i perioden før 25/6 eller efter 14/8 - og I "kun" er 2 personer - giver vi en rabat på 20% af lejeprisen. Undtaget herfra er dog bookinger i forbindelse med Folkemødet 10-18. juni 2017.

Oplys blot "2-personers-rabat", når I bestiller jeres ophold, så sørger vi for at fratrække rabatten på jeres bekræftelse. Prisen, som I ser på skærmen, er således angivet FØR jeres rabat.

Børn under 6 år kan komme gratis med.

Undtagelser
A) 2-personers-rabatten kan ikke kombineres med andre rabatformer.
B) 2-personers-rabatten gælder desværre ikke på færgebilletten. Men vær opmærksomme på, at I alligevel kan få rabat på færgebilletten, hvis én af jer er over 65 år - og I er 2 personer i bilen. Ring til os og hør nærmere på telefon: 56 95 85 66, eller vælg en "pensionistbil", når I bestiller jeres ophold inklusive færge på vores hjemmeside.

Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Vejbeskrivelse

Kørselsvejledning fra færgen i Rønne:
* Generelt: Følg skiltene mod Hasle/Allinge.
* Efter 200 meters kørsel drejer I ind ad Nordre Kystvej (1,4 km.)
* Ved rundkørslen tager I den 3. vej i rundkørslen ad Haslevej (3,2 km.)
* Følg skiltene mod Sorthat/Muleby, således at I drejer til venstre ad
   ad Nyker Strandvej (3,1 km.). Nyker Strandvej bliver til Fælledvej.
* Fortsæt ligeud ad Fælledvej (1,9 km.)
* Lige efter det blå byskilt til Hasle, drejer I til højre ad H.C. Sierstedsvej,
   hvor Hasle Feriepark ligger.
* Samlet distance 9,6 km.
* God ferie!

Adressen til Hasle Feriepark er: H.C. Sierstedsvej 2, 3790 Hasle. I løbet af 2017 bliver vejnavnet ændret, således at vejen, hvor Hasle Feriepark ligger, også kommer til at hedde "Hasle Feriepark". På gps-systemer vil det gamle vejnavn, H.C. Sierstedsvej, formentlig stadig stå som vejnavn.

Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.  

Aktiviteter

Sjov for børnene
I ugerne 26-32 holder vi to gange om ugen børneklub for vores små gæster i Hasle Feriepark og Hasle Hytteby.

Alle aktiviteter tager udgangspunkt i naturen omkring Hasle Feriepark, og temaerne varierer fra alt mellem fisketure, snobrødsbagning og til at finde tryllesten på stranden.

Arrangementerne er selvfølgelig gratis for vore gæster.

Udenfor højsæsonen er der ikke børneklub, men der er stadig mange andre aktiviteter for børnene - eksempelvis strandture, skovture, swimmingpool, legeland, hoppeborg og multiarena- for blot at nævne nogle. Og masser af nye legekammerater!

Hasle Feriepark er et vores mest populære børneferiesteder - og mange gæsterne i sommerperioden er stamgæster.

Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

De mange bornholmske rundkirker findes i cykelafstand fra Hasle Feriepark

Snup en cykeltur
Bornholm har et velfungerende net af cykelstier. 100 meter fra Hasle Feriepark finder I den første cykelsti. Stierne fører jer ad små veje, hvor biler er undtagelsen, og flotte naturoplevelser er hovedreglen.

Bølgende kornmarker
Prøv at køre ind i landet på en sommerdag og oplev de bølgende gule kornmarker. Turen ind i landet går opad bakke. Men det drager I fordel af, når turen går hjemad. Her kan I nærmest sætte cyklen i frigear, mens I langsomt trillende nyder udsigten over havet og Hasle by.

I kan også følge cykelstierne op langs kysten. På hele turen vil I have havet tæt på jer. Gør et stop ved en af de mange naturpladser. Mærk stilheden. Nyd den flotte udsigt. Eller hvad med en tur til stranden? Fyld cykelkurven med gode sager. Hyg jer på stranden. Det er ferie!

Mulighed for cykelleje
Såfremt I ikke selv medbringer cykler, kan I selvfølgelig leje dem i Hasle Feriepark. Udover almindelige cykler kan I vælge mellem komfortable el-cykler, sjove mountainbikes og lækre racercykler.

Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm

Dinosaurjagt
Sandklinterne langs Hasles kyst er dannet for cirka 170 millioner år siden. Dengang havde Bornholm et tropisk klima, og i havet lurede svaneøglerne med sine store kæber og sylespidse tænder, mens Saurpoderne herskede på jorden. 

Saurpoderne var dinosaurer, der med en længde på 40 meter er de største dyr på jorden nogensinde. Tag en tur langs stranden foran Hasle Feriepark og oplev historiens vingesus - der er gode muligheder for at finde forsteninger fra fortiden. Der er eksempelvis fundet forstenede fodspor fra en lille Saurpode - den havde dog "blot" været 20 meter lang... 

Søpindsvin og hajer
Tag en strandtur med børnene. De vil elske fortællinger om de fantastiske fortid og måske er I heldige at finde forsteninger af muslinger, søpindsvin eller endda hajer. Under alle omstændigheder giver det et historisk sug i maven at stå foran de 170 millioner år gamle sandklitter og tænke på livet dengang.

Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Spil golf med udsigt til Østersøen

4 flotte golfbaner
Det er ikke kun naturen på Bornholm, som er flot og særpræget. Solskinsøen byder også på 4 golfbaner med oplevelser ud over det sædvanlige. Banerne er flot placeret mellem bakker, klipper, skove, åløb og søer. Blandt andet har flere internationale golfmagasiner i høje toner rost de to golfbaner i Rø, som ligger 14 kilometer fra Hasle Feriepark.

Green-fees til rabatpris
I receptionen på kan I få udleveret nærmere information om Bornholms golfbaner, ligesom I naturligvis kan købe green-fees til attraktive priser.

Bestil en golfpakke
Vi sammensætter også gerne en golfpakke til jer, hvor ophold, færger og green-fees er inkluderet. Send os en mail med angivelse af antal personer, ønsket feriested samt opholdsperiode - så sender vi jer et tilbud.

Gris i juli
I juli måned afholder vi en ugentlig grillaften med helstegt pattegris. Grillaftenen holdes på terrasseområdet foran receptionen. 

Hygge og sjov
Med eftermiddagssolens stråler på terrassen er der lagt op til en hyggelig aften. Børnene er meget velkomne til at deltage - men det er ikke sikkert, at I ser så meget til dem, for terrasseområdet ligger blot 10 meter fra den store legeplads med de mange nye legekammerater. I kan derfor trygt nyde aftenen, mens børnene leger.

Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på

Løb ved stranden

Skal formen skal holdes vedlige under ferien, er der en række flotte løberuter omkring Hasle Feriepark.

Den rolige - 3 kilometer. I løber ad gangstien til den lille by Muleby, hvorefter I løber retur ad skovstierne til Hasle Feriepark.

Den gode - 5 kilometer. I løber langs skovstierne ned til stranden, hvor I efter et par kilometers sandløb løber retur via skovstierne til Hasle Feriepark.

Den hårde - 10 kilometer. Fra Hasle Feriepark løber I ned langs skovstierne til stranden. I løber langs stranden ind mod byen, hvor I fortsætter til havnen og den store serpentinerbakke. Når serpentinerbakken er forceret - og åndedrættet er på plads igen - løber I mod nord ud af Hasle by. Efter løb langs markerne går ruten atter tilbage til Hasle Feriepark, hvorefter en afslappende stund i have-møblerne på terrassen vil være velfortjent!

Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Havørred
Med sin meget varierende kyststrækning er Bornholm et eldorado for lystfiskere året rundt. Fra kysten er der gode muligheder for at dyste med havørred.

Torsk
Har I lyst til at fiske båd, er der næsten dagligt ture fra Hasle Havn, hvor I kan komme med til torskepilkning.

Havet omkring Hasle byder på særdeles gode forhold for torskepilkning, så husk at gøre middagsbordet klar til dagens fangst!

Spørg i receptionen
I Hasle Ferieparks reception kan I få udleveret tips og idéer om gode fiskesteder på Bornholm.

Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Søren Sillehoved er populær blandt gæsterne

Spændende historier
Der knytter sig mange spændende historier til fortiden og naturen på Bornholm. For at give vores gæster det bedst mulige udbytte tager vi jer med på en guidet tur til de "hemmelige steder" på Bornholm. Turene bliver guidet af Søren Sillehoved Tro det eller ej...det er hans rigtige navn! Søren Sillehoved er blevet kåret som en af Danmarks bedste guider, og han er en mester i  levere interessante fortællinger for både børn og voksne.

Gratis for jer
Der er guideture næsten hver dag i perioden marts-oktober. Som gæster hos os kan I komme gratis med på en af disse ture - husk blot at hente billetter i receptionen. Da deltagerantallet er begrænset, gælder tilbuddet desværre ikke grupperejser med over 10 personer. Er I over 10 personer henviser vi i stedet til Bornholms Guide- og GruppeserviceTurene foregår over hele Bornholm. I er meget velkomne til at spørge i receptionen, hvordan I nemmest kommer hen til turenes startsteder.

Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Storslået skov

Hør spændende historier på Bornholms Middelaldercenter

Skoven
Efter at Hasle i 1700-tallet havde været udsat for kraftig sandflugt, begyndte tilplantningen af området i 1820'erne. Beplantningen bestod primært af fyrretræer, som efterfølgende er blevet suppleret med løvtræer - primært bøgetræer.  Størstedelen af løvskoven er plantet af H.C. Siersted, hvilket er årsagen til, at adressen til Hasle Feriepark i dag er "H.C. Sierstedsvej".

H.C. Siersted og silkesommerfuglene
H.C. Siersted var en meget driftig mand, som beskæftigede sig med vidt forskellige brancher. Eksempelvis forsøgte han sig med produktion af glas, men produktionen måtte efter en årrække lukkes, da de bornholmske kul ikke havde en tilstrækkelig god brandværdi til at skabe de rigtige temperaturer til glasfremstillingen. Derefter gik H.C. Siersted ind i en helt anden branche...han begyndte at opdrætte silkesommerfugle. Og sådan blev han ved med en masse anderledes og nyskabende ting. I skoven omkring Hasle Feriepark er der rejst en statue for H.C. Siersted. Det er således ham, som vi kan takke for, at vi i dag har en smuk skov med et rigt dyreliv - eksempelvis af rådyr.

Fortiden
Området omkring Hasle har også i fortiden tiltrukket mennesket. Langs åerne i skoven er der således fundet spor efter bopladser fra såvel jern- som bronzealderen, og langs kysten er der stadig rester af de gamle skanser, som blev brugt fra 1400-tallet til starten af 1800-tallet. I middelalderen var Bornholm således hjemsøgt af sørøvere, som plyndrede langs kysterne. Derfor blev der oprettet lokale militsgrupper og forsvarsanlæg, som skulle beskytte bornholmerne. At bornholmerne så også af og til selv var sørøvere og plyndrede i nabolandene...ja...det er jo en helt anden historie. På Bornholms Middelaldercenter kan I opleve meget mere fra den spændende middelalder.

Bestilling
Bestil din ferie i Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen til højre - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi er klar til spørgsmål på telefonen alle ugens dage: 8.30 - 21.00

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.