Vis pris og ledige perioder

Boligtype

Hvornår vil du afsted?

Stammershalle Badehotel

  • Havudsigt
  • Pool
  • Voksenferie
  • Gourmet
  • Cykeludlejning
  • Gratis parkering
  • Reception
kort Stammershalle

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vi besvarer telefonen alle ugens dage.

Swimmingpool

Ægte badehotelstemning

Restaurant i flot design

Stammershalle Badehotel. Smuk beliggenhed. Gourmetmad.
Stammershalle Badehotel er smukt beliggende på kyststrækningen mellem Gudhjem og Allinge. Det gamle badehotel havde i en længere årrække levet en omskiftelig tilværelse, indtil at Henriette Lassen og Henrik Pedersen overtog hotellet. På meget kort tid har det nye ejerpar fået tryllet en perle af et feriested ud af det tídligere kurhotel, som kan føre sin historie tilbage til 1911.

Flotte værelser og lækker mad
Stammershalle Badehotel byder på 17 velindrettede og renoverede værelser. I hotellets restaurant skaber kokkene gourmetanretninger med udgangspunkt i årstidens friske råvarer og bornholmske specialiteter. Og det ikke bare en almindelig god restaurant...
* Da HKH Dronning Margrethe senest besøgte Bornholm, valgte hun naturligvis også at spise på Stammershalle Badehotel.
* I såvel Berlingske Tidende som Børsen har Stammershalle Badehotels restaurant opnået 5 stjerner
* I 2015 blev Stammershalle Badehotel kåret af Danske Madanmeldere som vinder i kategorierne "Årets bedste betjening" og "Årets bedste dessert"...og foran andre kendte restauranter som eksempelvis Noma. Så I kan trygt glæde jer til en lækker og "royal" smagsoplevelse, mens I nyder den flotte udsigt fra restauranten!

Værelser

Havudsigt direkte fra værelset

Hyggeligt sofaarrangement

Charmerende værelser. 
Stammershalle Badehotel byder på 17 charmerende dobbeltværelser med en skøn havudsigt. Værelserne er alle individuelt indrettede med møbler, som passer til hotellets hyggelige atmosfære med skæve gulve og sjove hyggekroge.

Alle værelser har selvfølgelig eget badeværelse. For en merpris på 350,- pr. nat kan du vælge et dobbeltværelse med altan/balkon. Hvis du ønsker et værelse med altan/balkon, beder vi dig oplyse det i forbindelse med din bestilling. Alle værelser er røgfrie.

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Vis pris og ledige perioder

Stammershalle Badehotel: Dobbeltværelse med havudsigt
Hvornår vil du afsted?

Værelser for enhver smag

Lækre omgivelser

Slap af i lænestolen

Bademuligheder fra klipperne
Lige nedenfor Stammershalle Badehotel ligger Østersøen, hvor I har bademuligheder fra klipperne. I er dog også meget velkomne til at nyde en forfriskende dukkert i hotellets swimmingpool. Poolen er opvarmet med solceller og er normalt åben fra ultimo juni til ultimo august.  

Oplev Troldeskoven
I området bag Stammershalle Badehotel finder I Troldeskoven, som med en urskovsagtig bevoksning rigtigt lever op til sit navn. Skønne vandreture venter jer.

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Smukke Gudhjem

Helligdomsklipperne

Bornholms Kunstmuseum

Stammershalle Badehotel. Charmerende hotel i skønne omgivelser. 

Stammershalle Badehotel er skønt beliggende på kyststrækningen mellem Gudhjem og Allinge. Lige bag hotellet ligger Troldeskoven, som med mosbeklædte træer og vedbend rigtig lever op til sit navn. Og når I går videre ad skovstien, kommer I til Kæmpestenen, der på magisk vis har lagt sig over en naturligt dannet hule i klippen, Elverhøj. Hvis I er modige, kan I ad en smal sprække komme ind i hulen, som har været beboet af mennesker for cirka 6.000 år siden. Inde i hulen er der nemlig fundet rester af beboelse fra dengang. I Troldeskoven vil I følge jer hensat til en helt anden verden og en helt anden tid. Glæd jer.

Danmarks højeste vandfald
Tilbage til nutiden kan I gå længere sydpå ad kyststien til Døndalen med et af Danmarks højeste vandfald. Vandfaldet er selvfølgelig voldsommest i foråret, når vinterens sne smelter, mens også på en varm sommerdag kan I glæde jer til en skøn oplevelse i Døndalen. Skovbunden er tæt dækket med ramsløg, som giver hele området sin helt specielle duft. Går I videre i området, vil I opleve en særlig skovbevoksning, idet en tidligere ejer af området for mange år siden har plantet over 150 forskellige træer fra hele verden - blandt andet kinesiske vandgraner og kæmpefyr fra Californien.

Imponerende samling på Bornholms Kunstmuseum
Længere sydpå langs kysten kommer Bornholms Kunstmuseum. Med sin flotte beliggenhed ved Helligdomsklipperne og en imponerende samling af bornholmsk kunst er Bornholms Kunstmuseum blevet en attraktion, som tiltrækker stadig flere besøgende. Tyngdepunktet i samlingerne er lagt på "Bornholmerskolen", hvor hovedværker af eksempelvis Edward Weie, Karl Isakson, Olaf Rude, Kræsten Iversen, Niels Lergaard og Oluf Høst giver jer et bredt og spændende indtryk af perioden omkring modernismens gennembrud i starten af det 20. århundrede. Kunstmuseet byder jer også på Danmarks største samling af kunsthåndværk udenfor København, som sammen med samlingen af malerier, skulpture og grafik giver et rigt og spændende indblik i kunstlivet på Bornholm.

Middelaldereventyr på Hammershus
To kilometer nord for Stammershalle ligger fiskerlejet, Tejn, hvor I har indkøbsmuligheder, ligesom I kan nyde havnemiljøet - og som naboby til Tejn finder I Allinge med et spændende forretnings- og cafeliv. Fortsætter I videre nordpå, kommer I til Nordeuropas største borgruin Hammershus, som byder jer indenfor til middelaldereventyr. På hjemturen til Stammershalle kan I tage en rute inde i landet. Vejen går langs de bølgende kornmarker, som blandt andet fører jer til en af Bornholms karakteristiske rundkirker; Olsker Rundkirke.

Bestil nu
I bestillingsboksen øverst på siden kan du forespørge på ledige værelser og priser. Du skal blot indtaste din ønskede ankomst- og afrejsedato. Du er også meget velkommen til at ringe til os nu på 56 95 85 66, så hjælper vi dig gerne med gode råd og vejledning til skønne feriedage på Bornholm.

Stammershalle Badehotel - Prisliste i DKK

Prisliste i DKK
Vores prisliste er opdelt i to dele:

* En prisliste, når I selv klarer transporten til Bornholm
* En prisliste, hvor Ystad-Rønne færgen er inkluderet (bil inkl. op til 5 personer)

Hvis I vælger en pris, hvor færgen er inkluderet, sørger vi for at booke billetterne for jer - og det er selvfølgelig altid til en billigere pris, end hvis I selv booker.

Priserne på Stammershalle Badehotel inkluderer morgenmad. En gratis afbestillingsforsikring er ligeledes inkluderet i priserne.

I kan afrejse og ankomme på alle ugens dage, og I behøver ikke at leje hele uger. I er også meget velkomne på mini-ferier i eksempelvis 3-4 dage. Hvis I er i tvivl om, hvad prisen for jeres ophold bliver, kan I prøve at indtaste ankomst- og afrejsedagen i bookingsfunktionen øverst på siden, så fremkommer prisen.

Priser pr. DOBBELTVÆRELSE inkl. MORGENMAD i DKK (UDEN transport til Bornholm)

Stammershalle Badehotel

Dobbeltværelse med havudsigt
Fra Til 3 nætter Ekstra nat Pris pr. uge Ekstra uge
02-07-2017 13-08-2017 3.4501.1508.0508.050
14-08-2017 19-11-2017 3.4501.1508.0508.050

Priser pr. DOBBELTVÆRELSE inkl. MORGENMAD i DKK (Inkl. færge Ystad-Rønne m/bil og 2 prs.)

Stammershalle Badehotel

Dobbeltværelse med havudsigt
Fra Til 3 nætter Ekstra nat Pris pr. uge Ekstra uge
02-07-2017 13-08-2017 5.1031.1509.7038.050
14-08-2017 19-11-2017 4.1181.1508.7178.050

Færgetillæg på fredage-lørdage-søndage i perioden 3/1-1/7 samt 7/8-31/12
* For ankomst eller afrejse på fredage, lørdage og søndage har færgen et weekend tillæg på DKK 414.

Færgetillæg på fredage-lørdage-søndage i perioden 2/7-6/8
* For ankomst eller afrejse på fredage, lørdage og søndage i perioden 2/7-6/8 har færgen et weekend tillæg på DKK 253 pr. overfart.

Færgetillæg for høje/lange biler
* Hvis jeres bil er over 1,95 meter i højden - eller over 6,00 meter i længden - er der et færgetillæg. Kontakt os venligst herom på +45 5695 8566.

Bestil nu
I bestillingsboksen øverst på siden kan du forespørge på ledige værelser og priser. Du skal blot indtaste din ønskede ankomst- og afrejsedato. Du er også meget velkommen til at ringe til os nu på 56 95 85 66, så hjælper vi dig gerne med gode råd og vejledning til skønne feriedage på Bornholm.

Glade badebørn fra Stammershalle Badehotels fortid

Stammershalle Badehotel

Området omkring Stammershalle Badehotel har været beboet af mennesker i mange tusinde år. I Troldeskoven lige bag Stammershalle Badehotel ligger en jættestue, som har været beboet af mennesker i bondestenalderen. Og foran Stammershalle finder I flotte skibssætninger og bautasten fra jernalderen.

1700-tallet
Spoler vi tiden frem til 1700-tallet kan man af de gamle historiebøger se, at området tilhørte en mand ved navn Stammer, som også har givet navn til området. Stammershalle Badehotel blev bygget i 1911, og stedet blev hurtigt et eftertragtet udflugtsmål for bornholmerne og turister, som elskede den store have, skoven, lyngbakkerne og nærheden til vandet.

Zoo bag Stammershalle Badehotel
I 1935 blev der født en løveunge på Stammershalle Badehotel. I 1930'erne blev Stammershalle Badehotel udvidet med en Zoo. Der er stadig rester af den gamle Zoo - for eksempel kan I i Troldeskoven bag hotellet se bjørnegrotten. Dengang var det et relativt stort Zoo, som udover bjørne også havde ulve og løver. I 1935 blev en lille løveunge født på Stammershalle Badehotel. Den havde imidlertid et dårligt helbred og fik en kort levetid, men løveungen findes stadig - dog nu som udstoppet - på hotellet.

2. verdenskrig
Under 2. verdenskrig var Stammershalle Badehotel besat af tyske tropper. Efter befrielsen i 1945 fik ejerne hotellet tilbage, men det var nødvendigt med en omfattende renovering. Fra slutningen af 1940'erne blev Stammershalle igen et eftertragtet ferie- og udflugtsmål. Og i 1969 blev Bornholms første opvarmede swimmingpool indviet på Stammershalle Badehotel. Dernæst kom mange gode år, hvor hotellet var blandt Bornholms førende.

Nye tider
I løbet af 1990'erne og efter årtusindeskiftet havde Stammershalle Badehotel imidlertid hårde tider, og hotellet blev nedslidt. I foråret 2011 overtog Henriette Lassen og Henrik Pedersen driften, og det dygtige og sympatiske par har på ganske kort tid formået at få feriestedet tilbage til fordumstiders charme.

Bestil nu
I bestillingsboksen øverst på siden kan du forespørge på ledige værelser og priser. Du skal blot indtaste din ønskede ankomst- og afrejsedato. Du er også meget velkommen til at ringe til os nu på 56 95 85 66, så hjælper vi dig gerne med gode råd og vejledning til skønne feriedage på Bornholm.

 

 

Stammershalle Badehotel

Ankomsttidspunkt
I kan komme ind i værelset fra kl. 14.50 på ankomstdagen.

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi jer venligst forlade værelset kl. 11:00. 

Nøgleudlevering
Nøgleudleveringen sker i receptionen 08.30-15.30, herefter i Restauranten på Stammershalle Badehotel.

Receptionens åbningstider
Receptionen er åben dagligt fra 08:30-16.00. Det er dog i nødstilfælde muligt at komme i kontakt med
receptionen hele døgnet.

Restaurant
Morgenbuffeten er klar hver dag fra kl. 07:30 – 10:00

Rengøring
Der bliver rent på jeres værelse dagligt.

Internet
Der er gratis trådløst Internet på værelserne. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af
samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold,
anbefaler vi derfor, at du medbringer eget mobilt bredbånd. Såfremt nettet ikke fungerer optimalt,
giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.                                                                                                                                                                   

Handicap
Da der ikke er elevator imellem etagerne, beder vi jer informere os, i så god tid som muligt
inden ankomst, såfremt I er gangbesværet.

Hund
Det er ikke tilladt at medbringe hund på Stammershalle Badehotel.

Swimming pool
Swimmingpoolen er åben og opvarmet af solceller i perioden 01.06-31.08

Kontakt
Spørgsmål vedrørende reservation af bolig og færgeoverfart bedes rettet til Team Bornholm på
telefon (+45) 56 95 85 66.

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Adresse
Adressen til Stammershalle Badehotel er: Søndre Strandvej 128, 3760 Gudhjem

Priser og bestilling
Se priser for Stammershalle Badehotel ved at trykke på prislisten. I kan også forespørge på priser inklusive færgeoverfart - samt se ledige perioder - ved at anvende forespørgselsboksen øverst på siden. Vælg "Stammershalle" på listen og indtast jeres ønskede ankomst- og afrejsedag. I er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 5695 8566.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi besvarer telefonen alle ugens dage.

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.