4-Stjernet-Ferie-For-4

 

Dejlig hotel-lejlighed for 4
Skøn beliggenhed
Færge med bil inkluderet 

4-Stjernet-Ferie-For-4

Bestil din ferie her:

Mulig ankomstperiode: 21-08-2019 til 31-12-2019

Du behøver ikke at komme i el-bil for at bo på Hotel GSH

Indgangspartiet på Hotel GSH

Plantevægge renser luften på Hotel GSH

Hotel-lejligheden har en stor stue

Hotel-lejlighedens terrasse med parken i baggrunden

Skøn ferie for 4 personer i grønne og flotte rammer 
Green Solution House - i daglig tale kaldet Hotel GSH - er et flot 4-stjernet hotel beliggende på Bornholms mest eksklusive vej: Strandvejen i Rønne. Hotellet er et af Europas førende hoteller indenfor grøn og miljømæssig bæredygtighed. Selv om at du ikke er teknisk interesseret, vil du alligevel blive imponeret over de smarte løsninger. Planter, tæpper og gardiner renser luften, således at du sover bedre. Mere dagslys gør mennesker mere glade. Derfor har Hotel GSH særlige vinduer, som maksimerer lysindtaget. Alger renser spildevandet. Køkkenaffald bliver omdannet til muld, som bruges i hotellets køkkenhave. I den parklignende have kommer rådyr, harer og kaniner. Havens blomster og planter er nøje afstemt for at skabe optimal biodiversitet. Den larmende og benzinslugende græsslåmaskine er erstattet af får. Bier sørger for bestøvning - og honning til dit morgenbord. Det meste af den lækre mad i restauranten er selvfølgelig økologisk.

Skøn beliggenhed
Hotel GSH ligger skønt placeret mellem skov, strand og by i Bornholms hovedstad Rønne. Gå ad de små skovstier foran hotellet, og snart vil du komme til en skøn sandstrand, som næsten kun bruges af de lokale bornholmere. Stik tæerne i det varme sand og nyd følelsen af ferie. Fortsæt af de små skovstier ind mod centrum i Rønne. Hotel GSH ligger perfekt, hvis du vil kombinere både strand, skov og byliv - læs mere om Rønne her.

Flotte bedømmelser
Madmagasinet Gastro har omtalt Hotel GSH således "Det æstetiske og det smagsmæssige kæmper om toppointene. Green Solution House er for alvor indtrådt i Bornholms hall of fame af fantastiske spisesteder". Hotel GSH har også været nomineret af Den Danske Spiseguide som årets danske spise- og bosted. Og det er ikke bare maden på Hotel GSH, som får flotte anmeldelser. Hotellet blev kåret som "Årets byggeri" i 2015, og i 2016 vandt hotellet EU's miljøpris. Maden, miljøet og omgivelserne er derfor i top...og vi garanterer for, at servicen også er på topniveau!

Alt dette er inkluderet i tilbuddet:
* Skøn hotel-lejlighed for 4 personer
* Morgenmadsbuffet med primært økologiske produkter hver morgen
Sengelinned og håndklæder for 4 personer
* Færge Ystad-Rønne med bil og 4 personer tur/retur
* Gratis afbestillingsforsikring
* Totalpris for 4 personer
   * 4 nætter for 5.995,-
   * 7 nætter for 9.995,-

Vil du blive en dag mere?
Hvis du ønsker at forlænge dit ophold med 1 dag eller mere, koster det kr. 1.375,- pr nat 

Ankomstdage
Hvis du vælger 4 nætter:
* Du kan frit vælge ankomstdag

Hvis du ønsker 7 nætter:
* Du kan ankomme på mandage, tirsdage, onsdage eller torsdage
* Ved ankomst på fredage, lørdage og søndage vil der være et tillæg på kr. 395,-

Sådan er hotel-lejligheden indrettet
Entre med køkken samt indgang til pænt badeværelse. Stor flot stue med udgang til terrasse med havemøbler. To selvstændige soveværelser. Der er dobbeltsenge på begge værelser. På det ene værelse kan sengene skilles ad til to enkeltsenge. Der er køleskab, radio, føntørrer og gratis wifi i alle lejligheder. Morgenmad, sengelinned og håndklæder for op til 4 personer er inkluderet i prisen. Hotel-lejlighederne er beliggende i en annexbygning.

Rønne
Hotel GSH ligger i Bornholms hovedstad Rønne. Når du vælger Hotel GSH, kommer du derfor til at bo tæt på skov, strand og det skønne byliv i øens hovedstad. Læs mere om Rønne her.

Parkering og ladestandere
Som gæst på Green Solution House kan du parkere gratis lige ved hotellet. Green Solution House har selvfølgelig ladestandere til el-biler.

Hund
Det er desværre ikke muligt at medtage hunde eller katte på Hotel GSH.

Parkering

Som gæst på Hotel GSH kan du parkere gratis på hotellets parkeringsplads.

Bestil din ferie nu
Du bestiller tilbuddet ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden. Du er også altid velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 56 95 85 66.

Hotel-lejlighedens køkken har udgang til de grønne områder

Der er to separate soveværelser i hotel-lejligheden

Badeværelse i hotel-lejligheden

Glæd dig til skønne madoplevelser på Hotel GSH

Cafeen på Hotel GSH

Stranden foran Hotel GSH

Bestil din ferie her:

Mulig ankomstperiode: 21-08-2019 til 31-12-2019

Nyd de hyggelige gamle huse i Rønne

Forsvarsmuseet Kastellet

Gå langs skovstien eller stranden ind til Torvet

Hotel GSH i Rønne

Lige foran Hotel GSH ligger skoven. Gå ned ad skovstierne til den skønne sandstrand - stranden er en af Bornholms "hemmelige steder", da den næsten kun bruges af hotellets gæster og de lokale bornholmere. Her er skønt og roligt. Fortsæt videre ad skovstierne ind mod centrum i Rønne. Når skovstien stopper, bliver du mødt af Kastellet, som i 1600-tallet var en del af forsvaret af Rønne. Ved Kastellet ligger også det spændende forsvarsmuseum, hvor du blandt andet skal opleve Bornholm under 2. verdenskrig. Mens resten af Danmark fejrede befrielsen nægtede øens tyske kommandant at overgive Bornholm, hvorefter Rønne blev massivt bombet af russiske fly - og efterfølgende besat af russiske tropper. Først i 1946 blev Bornholm igen dansk.

Rønne Havn, Kirke, teater og hyggeligt bytorv
Efter de dramatiske, men spændende oplevelser på forsvarsmuseet, fortsætter du ned mod Rønne Havn, som er Danmarks næststørste krydstogtshavn. Det myldrer af liv, når de kæmpe store krydstogtsskibe lægger til kajs med gæster fra hele verden, som er kommet for at opleve Bornholm. 

Fra havnen drejer du op mod centrum. Snart vil Sct. Nicolai Kirke trone op foran dig. Du går lidt videre og passerer Rønne Theater, som er Danmarks ældste teaterbygning. Kan en teaterforestilling friste dig i aften? Fortsæt op til gågaden og det hyggelige torv. Shop i de mange sjove butikker - eller sæt dig på en cafe og nyd det hyggelige torveliv.  

Den gamle bydel
Lige ved torvet og centrum ligger den gamle bydel med sine krogede gader og charmerende huse. Her er også store købmandsgårde fra 1800-tallet, som vidner om en tid, hvor Rønne var hjemsted for mange velhavende redere. Nyd de smukke huse på en afslappende tur langs de hyggelige gader.

Besøg Bornholms Museum
I Rønne finder du også en række af øens bedste museer. På Bornholms Museum kan du opleve Bornholms historie gennem 10.000 år. På grund af sin beliggenhed langt fra det øvrige Danmark, har Bornholm haft sin helt egen udvikling. Bornholm ligger centralt placeret på søvejene til de baltiske lande, og dermed var Bornholm et vigtigt handelscentrum i ”gamle dage”. Handlen skabte liv og store rigdomme på Bornholm, men rigdommene tiltrak også mindre ønskede gæster i form af sørøvere. Et andet spændende museum er Erichsens Gaard, hvor tiden er spolet tilbage til 1850’erne. Her skal du opleve et ”fint” borgerhjem, som det var dengang, da kunstmalerne Holger Drachmann og Kristian Zahrtmann havde deres daglige gang i huset. I den flotte have kan du også opleve de gamle blomsterarter fra 1800-tallet. Et besøg på Hjorths Fabrik er også en spændende oplevelse. På det stadigt fungerende værksted oplever du udviklingen af den berømte bornholmske keramik gennem 200 hundrede år frem til nutiden, hvor keramik igen er blevet moderne.

Godt udgangspunkt
Hotel GSH har en perfekt beliggenhed i Rønne. Du er tæt på skoven, stranden og alligevel også tæt på centrum i Rønne. Hvis du ikke har lyst til at gå langs skovstien til Rønne, kan du leje en cykel på Hotel GSH.

Bestil din ferie nu
Du bestiller tilbuddet ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden. Du er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 56 95 85 66.

Der er mange hyggelige huse i den gamle bydel

Keramikmuseet Hjorths Fabrik

De krogede gader i den gamle bydel

Billeder fra Bornholm

Nordbornholms Røgeri i Allinge

Christiansøfarten i Gudhjem

Gudhjem Havn

Nyd klipperne

På tur med Hammerhavnens Baadfart

Hammershus

Klippeformationen Løvehovederne

Hammerhavnen

Melstedgaard Landbrugsmuseum

Dueodde

Østerlars Rundkirke

Helligdommen

Bestil din ferie nu
Du bestiller tilbuddet ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her på siden. Du er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 56 95 85 66.

Bestil din ferie her:

Mulig ankomstperiode: 21-08-2019 til 31-12-2019

Adresse
Adressen til Hotel GSH er: Strandvejen 79, 3700 Rønne

Bestil din ferie nu
Du bestiller tilbuddet ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden. Du er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 56 95 85 66.

Bestil din ferie her:

Mulig ankomstperiode: 21-08-2019 til 31-12-2019

Fandt du ikke hvad du søgte?

Ring til os, vi besvarer tlf. alle ugens dage

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Bus-, fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gerne med at bestille dine bus-, fly- eller færgebilletter...og vores service er selvfølgelig gratis for dig. 

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.