Svaneke - Dejligt Hotel

 

Siemsens Gaard. 

Atmosfære. Lækker Mad.

Hyggeligt Hotel.

Svaneke - Dejligt Hotel

Tilbuddet gælder indtil 22-10-2017

Hotel Siemsens Gaard ligger i Svaneke Havn

Smukke Svaneke

Smukke Siemsens Gaard

Hotel Siemsens Gaard. 3 nætter i skønt dobbeltværelse 
Hotel Siemsens Gaard er smukt beliggende på Svaneke Havn. Hotellet er indrettet i en gammel 3-længet købmandsgård med front mod havnen. Den gamle købmandsgård omkranser den skønneste rosenhave. Sæt jer godt til rette i en af de små hyggekroge. Duft roserne. Mærk fornemmelsen af ferie.

Alt dette er inkluderet i prisen:
* 3 overnatninger i dobbeltværelse
* 3 x morgenbuffet
* 3 x 2-retters-aftensmad
* Færge Ystad-Rønne med bil tur/retur inklusive 2 personer
* Gratis afbestillingsforsikring
* Totalpris for 2 personer: Kun 4.495,-

Ekstra nætter
Hvis I ønsker extranætter, beder vi jer oplyse det i forbindelse med jeres bestilling.

Havudsigt
Hotel Siemsens Gaard har værelser, hvor I henover gårdhaven har udsigt til havet. Tillægget for et værelse med havudsigt er kr. 100,- pr. nat. Hvis I ønsker havudsigt, beder vi jer oplyse det i forbindelse med jeres bestilling.

Færgeafgange
I kan ankomme og afrejse på alle ugedage - og I kan frit vælge, hvornår på dagen, at I vil sejle (morgen, middag eller aften). Fortæl os jeres ønsker, og vi gør vores yderste for at opfylde dem.

Extra opredninger
Hvis I ønsker extra opredninger er prisen:
* 0-1 år: Gratis
* 2-11 år: Kr. 200 pr. overnatning inklusive morgenmad
* Over 11 år: Kr. 350 pr. overnatning inklusive morgenmad

Daglig rengøring indgår ikke
Bemærk, at daglig udskiftning af håndklæder samt rengøring af jeres værelse ikke indgår i dette specielle tilbud. Men rengøring af værelset før jeres ankomst og efter jeres afrejse er selvfølgelig inkluderet i tilbudsprisen.

Bestilling
I kan bestille dette tilbud ved at indtaste den ønskede ankomstdato i bestillingsfeltet her på siden - eller ring til os på 56 95 85 66. Vi har åbent alle ugens dage. I kan selvfølgelig også maile info@teambornholm.dk

Tag en hyggelig aftentur i Hullehavn

Svaneke Torv

Svaneke Bryghus

Svaneke. Bornholms østligste by. Hygge og atmosfære

Svaneke har som en af de meget få byer i Europa fået Europarådets guldmedalje for "Fremragende bybevaring". På en tur med den lokale heste-sporvogn kan I læne jer tilbage og betragte de smukke gamle bindingsværkshuse.

Oplev havnestemningen
På havnen kan I nyde det skønne havnemiljø - eller måske lade jer friste af en dejlig kop kaffe på en af de hyggelige cafeer. Gå videre op ad de små gader til Torvet, hvor der altid er en festlig stemning - særligt på torvedagene, hvor der er mulighed for at slå en god handel af med de lokale. Og vi vil også anbefale, at I besøger Svaneke Købmandshandel, som er en levende og hyggelig købmandsbutik anno 1950erne.  

Svaneke - Bornholms kreative centrum
Men Svaneke er ikke bare hygge. Svaneke er også Bornholms kreative centrum. Her er alt, hvad hjertet, øjnene og ganen kan ønske sig: Glaskunst. Malerier. Designertøj. Håndlavet lakrids, chokolade, is og bolcher. - Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme Svaneke Bryghus med sine vidtpræmierede øl, og det lokale røgeri med de lækre fiskedelikatesser. Hvis I har børn med, vil de elske at lege på kanonerne ved Svaneke Røgeri. Og stemningen kommer op i et endnu højere niveau, når I deltager i Svanekes udgave af lotto: "Hønseskidning". Spillet går i al sin enkelthed ud på, at man slipper 3 høns løs på et stort bingofelt. Så gælder det om at spille på, hvor hønsene først lægger en "klat". Det skal opleves!

En stærkt vanedannende by
Det er ikke blot turisterne, som elsker Svaneke. Svaneke er også byen med nogle af de højeste huspriser på Bornholm. Og det er ikke bare bornholmere, som flytter til byen. Der er mange turister, som har glemt alt om returbilletten til "Danmark" efter deres møde med Svaneke. Vi skal derfor advare om, at et besøg i Svaneke kan blive stærkt vanedannende...

Tilbuddet gælder indtil 22-10-2017

I er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 56 95 85 66.

Hotel Siemsens Gaard. Historien om den gamle købmandsgård. 

Allerede omkring 1500-tallet lå der små bondegårde på stedet, hvor Hotel Siemsens Gaard ligger i dag. I løbet af 1600-tallet blev gårdene større, ligesom de ændrede karakter, således at de fik funktion som købmandsgårde.

Købmandsgården på havnen i Svaneke fik hurtig status som en af Bornholms største og vigtigste købmandsgårde. Det var formentlig derfor, at Kong Christian den femte valgte at overnatte på købmandsgården, da han i 1686 besøgte Bornholm. Med i kongens følge var admiral Niels Juel og den norske statsholder Gyldenløve samt en række øvrige personer i danske magtelite. Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.

Jeppe Holst overtager købmandsgården
I starten af 1800-tallet blev købmandsgården overtaget af Jeppe Holst, som var en driftig og dygtig forretningsmand. Jeppe Holst var også villig til at tage en risiko. Under Englandskrigene i 1807-1814 udstedte den danske konge såkaldte Kaperbreve, som gav indehaveren lov til at drive en form for statsautoriseret sørøveri mod engelske og svenske skibe. Jeppe Holst fik et kaperbrev, og udrustede et lille hurtiggående sejlskib med kanoner. Det var naturligvis et risikabelt forehavende, men Jeppe Holst erobrede adskillige engelske skibe. Skibene med deres last blev solgt på auktioner og indbragte store summer. Sørøveri var en meget vigtig indtægtskilde for Bornholm i disse år, idet indtægterne med nutidens målestok var i milliardklassen.

Købmendsgården døbes Siemsens Gård
I 1827 døde Jeppe Holst som en særdeles velhavende mand. Hans enke, Anne Marie Nielsdatter Kofoed, var derfor et meget attraktivt parti, og i 1831 giftede hun sig med den noget yngre preussiske konsul Johan Chr. Pingel Siemsen. Herefter fik købmandsgården sit navn ”Siemsens Gaard”. I de følgende år blev købmandsgården udvidet, men da jernbanen kom til Bornholm i starten af 1900-tallet, blev havnens betydning mindre - og behovet for store købmandsgård forsvand dermed også.

I løbet af 1930’erne blev Siemsens Gaard derfor omdannet til hotel. Hotellet havde skiftende ejere i de følgende år, men i 1971 blev Hotel Siemsens Gaard købt af Tenna og Will Ipsen.

Tenna og Will renoverede nænsomt hotellet, og med sin charme og fantastiske beliggenhed blev hotellet hurtigt et af øens førende hoteller for såvel lokale som turister. I dag er det sønnen Jens Ipsen, som står klar til at give jer en skøn ferieoplevelse i de idylliske rammer.

Tilbuddet gælder indtil 22-10-2017

Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi besvarer telefonen alle ugens dage.

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.