Feriehuse på Bornholm

Feriehuse på Bornholm
Hvilket feriehus skal du vælge på Bornholm? Flere og flere gæster vælger et feriehus i en af Bornholms skønne ferieparker. Du får kort og godt mere for pengene, når du vælger et feriehus i en feriepark. Feriehusene er velindrettede og beliggenheden er god, da du er tæt på såvel strand som byliv. Fra feriehusene kan du gå til de bornholmske oplevelser – du behøver derfor ikke hele tiden at bruge bilen.

Hvis du har børn eller børnebørn med, så vil de elske at bo i et feriehus, hvor der er adgang til ex swimmingpool og legeplads. Et feriehus i en feriepark betyder masser af sjov og nye legekammerater til børnene. Når børnene har en god ferie, så har du også en god ferie!

Serviceniveauet er også højere i et feriehus beliggende i en feriepark. Du skal blot gå få skridt fra dit feriehus, så er du i receptionen, hvor du kan få råd og vejledning til, hvordan du får den bedste ferie på Bornholm. Og skulle uheldet være ude, og der er noget galt med dit feriehus, kan du få hjælp i receptionen med det samme.

Men hvilket feriehus på Bornholm skal du så vælge? Her er nogle gode idéer til at finde det bedste feriehus på Bornholm:

Vil du have et feriehus tæt på stranden?

Hasle Feriepark er beliggende i det hyggelige fiskerleje Hasle cirka 10 kilometer nord for Rønne. Det er først i de senere år, at turisterne har fået øje på Hasle – og derfor er fiskerlejet ikke så turistpræget som nogle af de store turistbyer på Bornholm. Feriehusene i Hasle Feriepark ligger blot 400 meter fra den skønne sandstrand, som fortsætter ind til selve Hasle by, hvor du møder et skønt havnemiljø med cafeer, lystsejlere og små fiskerbåde.

Feriehusene i Hasle Feriepark ligger i den idylliske Hasle Lystskov. Stå tidligt op en morgen og se rådyrene og harerne foran dit feriehus. Skovstierne starter næsten lige foran dit feriehus.

Feriehuse tæt på Nordbornholms klipper
Bornholm er kendt for sine knejsende klipper og skønne sandstrande. Hvis du også elsker denne idylliske kombination, så skal du vælge et feriehus på Nordbornholm – eksempelvis i Æblehaven. Æblehaven var i gamle dage en æbleplantage. Æbletræerne står der endnu mellem feriehuse, som ligger blot 400 meter fra stranden og klipperne i den hyggelige badebugt Næs.

Feriehusene på Storløkke Feriepark ligger nabo til Æblehaven. Her bliver du budt velkommen af dejlige feriehuse for 2-6 personer samt et kæmpe udbud af fællesfaciliteter – eksempelvis overdækket swimmingpool, legeland, hoppepude, petanquebane, svævebane, beachvolley og boldbaner.

Lidt længere ned ad kystvejen finder du Sandkås Sommerhuse, som er feriehuse for 2-4 personer med en storslået havudsigt. Feriehuse har mange stamgæster, så vi anbefaler, at du bestiller feriehusene i god tid.

Feriehuse i Gudhjem
I Gudhjem Feriepark finder du skønne feriehuse, der er indrettet for 4-6 personer. Feriehusene er bygget i gammel bornholmsk fiskerhus-stil. De dejlige feriehuse omkranser fællesområdet, hvor børn og unge sjæle blandt andet kan glæde sig til swimmingpool og legeland. Feriehusene i Gudhjem Feriepark ligger kun 100 meter fra indkøb, og 5 minutters gang fra havnen i Gudhjem, hvor der er en sydlandsk stemning med cafeer og restauranter. Det er også her, at båden til Christiansø sejler. Christiansø er en lille fæstningsø øst for Gudhjem, som i 1700- og 1800-tallet var Danmarks fremskudte flådebase i Østersøen. Tag med til en tidsrejse til et forunderligt sted, hvor tiden har været sat i stå i mange år. En anden sjov oplevelse er Bornholms Madkulturhus, som ligger 900 meter fra feriehusene i Gudhjem Feriepark. Bornholms Madkultur hus er den bornholmske fødevareambassade, hvor du kan få smagsprøver fra de fleste af de bornholmske producenter af de berømte bornholmske specialiteter. Bornholms Madkulturhus er sammenbygget med Melstedgård, som er et levende museum, der viser, hvordan landbruget blev drevet i 1950’erne – det er en sjov oplevelse for såvel børn som voksne.

Feriehuse i Svaneke
Svaneke er kåret som Danmarks smukkeste købstad – og det er ikke uden grund, for en mere idyllisk by er svær at finde. Svaneke er også Bornholms ”kreative” by – her finder du tøjdesignere, keramik, glaskunst, hjemmelavet is, chokolade, bolcher og lakrids. Det var ex i Svaneke, at Lakridskongen Johan Bülow startede sin efterhånden verdensomspændende lakridsvirksomhed. Og så skal du selvfølgelig også besøge det lokale røgeri samt Svaneke Bryghus, som begge byder på lækkerier. Svaneke har relativt få feriehuse, men hos Team Bornholm finder du en række af de allerbedste feriehuse i Svaneke. Feriehusene i Svaneke varierer i størrelsen fra 4 til 10 personer.

Skal vi hjælpe dig med at finde din feriebolig på Bornholm?
Mail info@teambornholm.dk eller ring 56 95 85 66 nu, så hjælper vi dig med at finde den feriebolig på Bornholm, som passer bedst til dig.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi besvarer telefonen alle ugens dage.

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.