Skønne feriedage i Nexø
Sommerhuset Ellehuset er beliggende ved det lille fiskerleje Balka, som ligger mellem Snogebæk og Nexø, som er Bornholms næststørste by - og når du bor i Ellehuset skal du selvfølgelig også opleve Nexø:
Restauranter og cafeer er tæt på dig
Nexø byder på en række hyggelige cafeer og restauranter. Slap af med en god kop kaffe på Cafe Guldbønnen, eller spis en frokost på den hyggelige H8-restaurant, som er indrettet i lokalerne, der i gamle dage blev brugt af havnevægten på Nexø havn. På H8 bliver du forkælet med skønne tapasanretninger og gode sandwich. Ved restaurant H8 ligger en kunstgalleri, som byder dig indenfor med flot glaskunst og keramik.
Spændende oplevelser på Nexø Museum
På Nexø Museum får du spændende oplevelser om Nexøs historie med særlig fokus på fiskeriet og ikke mindst 2. verdenskrig, hvor Nexø blev en vigtig brik i det storpolitiske spil.
Markedsdage og hyggelige torvestemning
Ved havnen ligger Skippertorvet, hvor der i sommerhalvåret er kræmmermarked. Dét er en populær begivenhed for både lokale og turister. Besøg de hyggelige boder, hvor du bliver fristet af gode tilbud, mens du hører hyggelig live-harmonikamusik.
De Bornholmske Jernbaner og Sommerfugle
I dag bringer biler, busser og cykler bornholmerne og turisterne rundt på øen, men frem til 1960'erne var jernbaner en stor del af de bornholmske transportveje. På jernbanemuseet i Nexø kan du udforske den bornholmske jernbanehistorie. Tilbage til nutiden kan du fortsætte til Bornholms Sommerfuglepark, hvor du i et tropisk klima oplever de smukkeste sommerfugle.
Martin Andersen Nexø
Forfatteren Martin Andersen Nexø - som skrev blandt andet Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren - voksede op i Nexø. I dag er hans fødehjem omdannet til et museum, som byder på spændende fotografier, malerier og fortælleringer om forfatterens liv og værker. Gå en tur i forfatterens fodspor på den 6,6 kilometer lange digterrute, som starter og slutter ved Martin Andersen Nexø museet. Digterruten tager dig forbi 8 stop, som hver byder på levende lydfortællinger om forfatterens liv og litteratur. Efter masser af oplevelser trænger du måske til lidt frokost? Der er mange gode cafeer og restauranter i Nexø...men et godt tip er Nexø Røgeri, som byder på et bredt udvalg af røgvarer (også andet end fisk). På Nexø Røgeri får du lækkerier på højt niveau til fornuftige priser.
Paradisbakkerne
I romanen Pelle Erobreren vogter Pelle køer i Paradisbakkerne. Dengang havde Pelle nok ikke tid til at nyde det flotte område - men det håber vi, at du får tid til. For Paradisbakkerne byder på en eventyragtig natur med klippelandskaber, små sprækkedale og vandreblokke fra istiden. Sørg for at binde snørebåndene godt, inden du tager hjemmefra, får som navnet antyder, er Paradisbakkerne et meget kuperet område. I Paradisbakkerne kan du se en af Bornholms syv borge, Gammelborg, og en af Bornholms største rokkestene. Prøv at se, om du kan få den til at rokke ved blot en let håndbevægelse.
Brændesgårdshaven
Hvis du har børn med på ferien, så vil de elske at opleve Bornholms store forlystelsesland "Brændesgårdshaven". Når først entreen er betalt, er alle forlystelser gratis - og I kan glæde jer til rutsjebaner, mini-zoo, minigolf, klatrelande, karruseller og meget-meget mere.
Bestil din ferie i Ellehuset nu
Se priser for Ellehuset ved at trykke på prislisten. Du kan også forespørge på priser inklusive færgeoverfart - samt se ledige perioder - ved at anvende forespørgselsboksen på denne side. Vælg din ønskede lejlighedstype på listen og indtast din ønskede ankomst- og afrejsedag. Du er også altid velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 5695 8566.