Vis pris og ledige perioder

Boligtype

Hvornår vil du afsted?

Klintely

  • Havudsigt
  • Voksenferie
  • Gratis Wi-Fi
  • Cykeludlejning
  • Gratis parkering
  • Tæt på restauranter
  • Tæt på strand
kort Sandkås

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vi besvarer telefonen alle ugens dage.

Cykelture

Bornholm har et velfungerende net af cykelstier. 50 meter fra Klintely finder I den første cykelsti. Stierne fører jer ad de små veje, hvor biler er undtagelsen, og flotte naturoplevelser er hovedreglen.

Prøv at køre ind i landet på en sommerdag og oplev de bølgende gule kornmarker. Turen går op ad bakke - men det drager I fordel af, når turen går hjemad. Her kan I nærmest sætte cyklen i frigear, mens I langsomt trillende nyder udsigten over havet.

Cykelstierne ved Klintely kan også føre jer ned eller op langs kysten - på begge ruter har I havet tæt ved jer. Gør et stop ved en af de mange naturpladser - eksempelvis ved slotsruinen Hammershus, som er Nordeuropas største borg. Mærk stilheden. Nyd den flotte udsigt. Det er ferie!

Såfremt I ikke selv medbringer cykler, kan I selvfølgelig leje dem på Klintely.

Golf

Spil golf med udsigt til Østersøen

Det er ikke kun naturen på Bornholm, som er flot og særpræget. Solskinsøen byder også på 4 golfbaner med oplevelser ud over det sædvanlige. Banerne er flot placeret mellem bakker, klipper, skove, åløb og søer og der er udfordringer for alle handicapniveauer.

Blandt andet har flere internationale golfmagasiner i høje toner rost de to golfbaner i Rø, som ligger 8 kilometer fra Klintely.

Gratis guideture

Guiden Søren Sillehoved er populær blandt gæsterne

Gratis guideture
Der knytter sig mange spændende historier til fortiden og naturen på Bornholm. For at give vores gæster det bedst mulige udbytte tager vi jer med på en guidet tur til de "hemmelige steder" på Bornholm. Turene bliver guidet af Søren Sillehoved Tro det eller ej...det er hans rigtige navn! Søren Sillehoved er blevet kåret som en af Danmarks bedste guider, og han er en mester i levere interessante fortællinger for både børn og voksne.

Der er guideture næsten hver dag i perioden marts-oktober. Som gæster hos os kan I komme gratis med på en af disse ture - husk blot at hente billetter i receptionen. Da deltagerantallet er begrænset, gælder tilbuddet desværre ikke grupperejser med over 10 personer. Er I over 10 personer henviser vi i stedet til Bornholms Guide- og Gruppeservice. Turene foregår over hele Bornholm. I er meget velkomne til at spørge i receptionen, hvordan I nemmest kommer hen til turenes startsteder.

Lystfiskeri

Lystfiskeri
Med sin meget varierende kyststrækning er Bornholm et eldorado for lystfiskere året rundt. Fra kysten på Nordbornholm er der fine chancer for at dyste med en havørred, og hvis ønskerne går mod fiskeri fra båd, er der gode muligheder for såvel trolling efter laks samt torskepilkning.

I receptionen på Klintely kan I få udleveret tip og gode idéer om de lokale fiskesteder.

Vandreture

Vandretur med venner og familie

Storedalen & Kyststien
Naturområdet "Storedalen", som ligger umiddelbart ved Hotel Klintely, er en gammel sprækkedal, som er formet under den seneste istid. Foruden sprækkedalen byder området på en meget frodig og flot natur.

300 meter fra Klintely løber den gamle kystredningssti. Hvis I følger stien sydpå, vil I opleve en meget flot del af Bornholm. Her går strand, klipper og natur op i en højere enhed. På en lun sommerdag, hvor naturen og dyrelivet er aktivt, er turen en speciel oplevelse, men på en vindfyldt aftentur om foråret eller efteråret er turen næsten endnu flottere. Bølgerne skummer vildt om klipperne, og mens vinden suser, lever man sig hurtigt tilbage til dengang, da kystredningsstien havde sin oprindelige funktion. Mange dramatiske forlis og skæbner er sket på denne kyststrækning. Og ikke altid var lokalbefolkningen lige behjælpelig - vraggodset kunne i gamle dage være en væsentlig indtægtskilde, og så kunne lokalbefolkningen jo "komme til" at lave falske signaler, hvorved skibene gik på grund.

Hammeren
Fem kilometer fra Klintely ligger Hammerknuden. Her møder I en enestående natur og nogle fantastiske udsigtsmuligheder over havet og resten af Nordbornholm. Udover naturoplevelserne skal I også huske at opleve:

Hammershus: Nordeuropas største borgruin. Med sin beliggenhed højt oppe på Hammerknuden og med de stejle klipper ned til havet, kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, hvilken magt beboerne på Hammershus havde i Middelalderen. Hammershus var da også i mange århundreder magtens centrum på Bornholm. Et besøg på Hammershus er en spændende oplevelse for både børn og voksne.

Hammersøen: I starten af 1900-tallet var stenbrydning en vigtig industri på Bornholm, og der blev eksporteret store mængder af de flotte bornholmske granitsten. Industrien er nu ophørt, men i landskabet omkring Hammeren kan I opleve sporene ? de flotte søer med et imponerende dyre- og planteliv.

Krølle Bølle: Bornholms sagnfigur - den lille trold Krølle Bølle ? bor efter sigende i Langebjerget ved Hammeren. Historierne om Krølle Bølle kan få ethvert barn til at spidse øren ? det er hyggelige og rare eventyr, som børnene vil høre igen og igen.

Allinges gamle bydel
Hvis I går ned til stranden foran Klintely og drejer mod Nord (til venstre) ad Kystredningsstien, finder I Allinges gamle bydel med charmerende bindingsværkshuse og flotte knejsende stokroser. Mens I går gennem den gamle bydel og nyder stilheden og husene, vil duften af røget sild langsomt komme jer i møde. På havnen i Allinge finder I nemlig to af Bornholms bedste silderøgerier, hvor I har mulighed for at smage Bornholms nationalret ? den røgede sild.

Bestil nu
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi besvarer telefonen alle ugens dage.

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.