Bornholms Madkulturhus

Bornholms Madkulturhus

”GAARDEN” BORNHOLMS MADKULTURHUS – EN SMAGSOPLEVELSE
Smag på madkulturen I Gaardens køkken arbejder vi eksperimenterende i madlaboratoriet; vi undersøger og analyserer smag, struktur og udseende, når vi bearbejder råvarerne på forskellige måder. Vi skal snitte, skrælle, rive, hakke, koge, bage og stege. Vi skal på opdagelse i Gaardens køkkenhaver og vi skal opleve elementer af madkultur fra en selvforsynet bondegård før industrialiseringen. Vi skal afprøve de fem grundsmage: surt, sødt, salt, bittert og umami på forskellige af årstidens grøntsager og finde balancen: hvornår smager det godt? Måske skaber vi en ny livret.

* Praktisk information: Vi skal være både inde og ude.
* Læringsmål: Grundsmage, konsistens og aroma. Grundmetoder og teknikker. Sanselighed. Tilsmagning og krydring. Æstetik, indtryk og udtryk. Tids- og stedbestemt mad- og måltidskultur.
* Kompetencemål, madkundskab: Træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Anvende madlavningsteknikker og omsætte ideer i madlavningen. Fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår
* Kompetencemål, historie: Relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. Sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Forklare hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger, på baggrund af et kronologisk overblik
* Målgruppe: 3. – 10. klasse. Varighed: kl.10-13
* Hvornår: 1. april – 31. marts
* Pris: 2.375,00 kr. (heraf moms kr. 475,00) max 24 personer.

Aften på Gaarden
Vi høster i køkkenhaven og i marken og tilbereder sammen aftensmaden i madkulturhuset. Når dagen går på hæld siger vi godnat til dyrene på bondegården. I skal opleve elementer af madkultur fra en selvforsynet bondegård før industrialiseringen. I skal arbejde i Gaardens madkulturhus, hvor vi har alle moderne faciliteter til rådighed til kokke i alle størrelser. Vi arbejder med egnsretter i ny fortolkning. I får en stemningsfuld oplevelse fuld af madglæde og virkelyst.

* Praktisk information: Vi skal være både inde og ude.
* Læringsmål: Grundsmage, konsistens og aroma. Grundmetoder og teknikker. Sanselighed. Tilsmagning og krydring. Æstetik, indtryk og udtryk. Tids- og stedbestemt mad-og måltidskultur.
* Kompetencemål, madkundskab: Anvende madlavningsteknikker og omsætte ideer i madlavningen. Fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår
* Kompetencemål, historie: Relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. Sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
* Målgruppe: 3. – 10. klasse.
* Varighed: Kl. 17-20. Hvornår: 12. maj – 12. oktober.
* Pris: 3.625,00 kr. (heraf moms kr. 650,00) max 24 pers.
* Hvor: Gaarden, Melstedvej 25, 3760 Gudhjem