Bornpark Minigolf

BornParks 18 minigolfbaner repræsenterer hver en bornholmsk seværdighed

BornParks 18 minigolfbaner repræsenterer hver en bornholmsk seværdighed

BornPark byder på mange aktiviteter i den flotte minigolf-park

BornPark byder på mange aktiviteter i den flotte minigolf-park

Turbeskrivelse
Oplev hele Bornholm på et sted!

Et besøg i BornPark Minigolf fører eleverne rundt på hele Bornholm, mens de tager et sjovt slag minigolf.

Minigolfbanen har hele 18 huller som hver især repræsenterer en bornholmsk natur- eller kulturattraktion. I hele parken er der informationer om Bornholm, enten via fysiske gengivelser eller små film. Der er altså god mulighed for at eleverne kan lære om Bornholms allermest spændende seværdigheder.

Når I ankommer, vil en af BornParks medarbejdere sætte dagen i gang med en kort præsentation á cirka 10-15 minutters varighed. 
Eleverne får lov til at afprøve hvor gode de er til at samarbejde - klassen skal nemlig deles ind i hold. Derefter vil hver deltager få udleveret udstyr, samt hver gruppe vil få en quiz. Quizzen består af 22 spørgsmål om Bornholm, som eleverne kun kan svare på, ved at orientere sig i parken. Quizzen kan løses enten under eller efter minigolfspillet.

Hvordan bestiller I ture og aktiviteter?

Jan-Ole's Turisttrafik, vores samarbejdspartner gennem mange år, hjælper gerne med råd og vejledning, således at I får mest muligt ud af jeres ophold på Bornholm. I er meget velkomne til at kontakte Jan-Ole's Turisttrafik:
* Mail: jan-ole@turisttrafik.dk                                                                                                                          
* Telefon: 56 96 50 03 
* Web: www.hasleturisttrafik.dk/lejrskoler