Bustur - Granit & Naturhistorik

Helligdommen

Helligdommen

Den hellige kilde løber gennem Bornholms Kunstmuseum

Den hellige kilde løber gennem Bornholms Kunstmuseum

Fra udkigspunktet Bokul kan du nyde udsigten udover Gudhjem

Fra udkigspunktet Bokul kan du nyde udsigten udover Gudhjem

Østerlars Rundkirke

Østerlars Rundkirke

Hammershus borgruin

Hammershus borgruin

Moseløkken Stenbrud

Moseløkken Stenbrud

Lad eleverne prøve kræfter med granitbrydning, på en spændende tur til aktivitetsmuseet Moseløkken Stenbrusmuseum, og få et indblik i Bornholms granitindustri igennem de sidste 150 år - en autentisk oplevelse med bornholmsk accent og lokale stenhuggere, i et aktivt stenbrud. På turen kommer I naturligvis også forbi noget af Bornholms skønneste natur med muligheder for skønne cykel- eller gåture. 

Helligdomsklipperne er et smukt klippeparti ved Rø. Helligdomsklipperne er opkaldt efter en hellig kilde, som man mente havde sit udløb i havet netop her. Middelalderen opsøgte bornholmerne den hellige kilde på sankthansaften, da de dengang troede, at kilden havde helbredende kræfter. I 1900-tallet valfartede danske og udenlandske landskabsmalere til området for at male den skønne klippekyst ved Helligdomsklipperne. Helligdomsklipperne rummer også to grotter, kendt som "Den Våde Ovn" og "Den Tørre Ovn". Prøv at gå helt ned til grotterne ved kysten… hold godt øje med grotteedderkopperne, Danmarks største edderkoppeart!

Ved Helligdomsklipperne ligger Bornholms Kunstmuseum, som byder på lokalankret kunst og kunsthåndværk, og blandt andet et fyldigt indtryk af modernismens gennembrud i kunsten. Her er den bornholmske og danske kunsthistorie rigt repræsenteret. På Bornholms Kunstmuseum har man i den moderne arkitektur fået inkorporeret den gamle hellige kilde, som nu flyder gennem hele museet som vandkunst. Museumsbygningen er opført i 1993, og regnes for noget af det bedste i moderne dansk arkitektur.  I starten af 1900-tallet valfartede den danske malerelite til Bornholm for at portrættere det smukke landskab - og ikke mindst det specielle lys over havet.

Gudhjem er en af Danmarks mest specielle byer, og Danmarks eneste bjergby. Gå en tur rundt i de snoede gader, og oplev den hyggelige stemning i byen. Tag en rask gåtur op til udkigspunktet Bokul, hvor I kan nyde jeres madpakker med en skøn udsigt udover Gudhjem. Byen er bygget op ad en stejl klippeskrænt, og i mange af byens haver findes sydlandske frugter som figen og morbærtræer. På et aftalt tidspunkt vil I blive hentet af jeres bus i Gudhjem, hvorefter I kører til Østerlars Rundkirke.

Østerlars Rundkirke er Bornholms største rundkirke. Almindelige historiebøger siger, at kirken blev opført som tilflugtssted i ufredstider. Men nye teorier afviser dette og peger i stedet på, at kirken har forbindelse med Middelalderens korstog og tempelridderne. Det er påvist, at Bornholms rundkirker ligger i samme geografiske mønstre som tempelridderkirker i Sydfrankrig. Tempelridderne skulle have været i besiddelse af nogen af Kristendommens største skatte - f.eks. den hellige gral. Radarundersøgelser viser, at der er et stort menneskeskabt hulrum under kirkegulvet i Østerlars Rundkirke. – Hvorfor må det ikke blive undersøgt?

Fra Østerlars Rundkirke kan I vælge at blive kørt hjem til lejr-skolestedet, eller blive sat af ved Hammershus eller Stenbruds-museet.

Hammershus er Nordeuropas største borgruin. Borgen stammer fra 1200-tallet, og i middelalderen var Hammershus magtens centrum på Bornholm og fungerede også som øens højesteret. Med sin beliggenhed højt på en klippe var borgen uindtagelig i middelalderens urolige tider. Kom og oplev den spændende historie. Lad eleverne høre historien om kongedatteren, Leonora Christina, som sammen med hendes mand, Corfitz Ulfeldt, sad fængslet på Hammershus - og hvordan de en mørk vinternat på dramatisk vis forsøgte at flygte, ved at fire sig ned fra borgens tårn med lagner. Oplev også Hammershus besøgscenter, Brohuset. Brohuset er en arkitektonisk seværdighed, som huser en lærerig udstilling om Hammershus historie, og en spændende fortælling om ruinens betydning for datidens bornholmere. Området omkring Hammershus er et særlig populært vandreområder, som byder på dramatiske klippeformationer, frodig natur og historiske seværdigheder. 

Moseløkken Stenbrudsmuseum
 giver jer et indblik i stenhuggerens verden. Stenbrydning var et af Bornholms vigtigste erhverv i starten af 1900-tallet. Oplev hvordan stenindustrien har udviklet sig på Bornholm med fortællinger fra bornholmske stenhuggere, kom ned og se det store stenbrud, og lad eleverne få lov til at demonstrere deres egne evner som stenhuggere. (Entre på 70 kr. pr. person er ikke inkluderet i turens pris). Hvis I ønsker at besøge Stenbrudsmuseet, anbefaler vi, at I ringer og aftaler tidspunkt for besøget på telefon 5648 0468.

Praktiske Oplysninger

Start- og sluttidspunkt: Bussen afhenter jer ved lejrskolestedet kl. 08:30 og turen afsluttes kl. cirka 12:00 (afhænger af, om I ønsker at besøge Hammershus eller Stenbrudsmuseum). Bussen kommer og henter jer igen kl. 17.15 og kører jer hjem til lejrskolestedet. Tiderne kan blive rykket 5-10 minutter i begge retninger afhængig af, om der er andre skoleklasser med bussen. (OBS! Det er ikke muligt at nå ind på Bornholms Kunstmuseum på denne tur, men I går forbi den smukke bygning på vej ned til Helligdomsklipperne)

Pris: 118 kr. pr. pers. (heraf udgør moms kr. 23).

Hvad indeholder prisen: 6-6½ timers oplevelser med bus/vandring.

Hvad indeholder prisen ikke: Evt. entre til Østerlars Rundkirke, Stenbrudsmuseet, samt Hammershus.