Hammershus dramatiske historie

Turen starter indendørs i Hammershusudstillingen, hvor eleverne deltager aktivt i dramatiseringen af nogle begivenheder fra borgens historie. Her møder I blandt andet den stridige ærkebiskop Jacob Erlandsen og kong Kristoffer 1., der kom så ulykkeligt af dage.

Der er tid til at kigge på udstillingen, inden turen går op til ruinen. De forskellige bygninger, som passeres på turen, danner baggrund for en bred vifte af fortællinger, så eleverne får et indblik i borgens dramatiske fortid, og hvordan livet formede sig i middelalderen oppe på den forblæste borg.

Praktiske Oplysninger

Start- og sluttidspunkt: Kl. 09.00, 11.30 eller 14.00. Rundvisningerne varer 2 timer. Mødested ved handicap- og busholdepladsen neden for Hammershus Besøgscenter.

Hvad er prisen for turen: 94 kr. pr. pers. (Heraf udgør moms kr. 5). Min. 15 elever.

Hvad indeholder prisen: 2 timers rundvisning på Hammershus, samt i Hammershus Besøgscenter.

Hvad indeholder prisen ikke: Evt. bustransport til/fra Hammershus. Hvis I bor på Æblehaven eller Storløkke Feriepark, har I mulighed for at gå til Hammershus (3 kilometer). Alternativt kan I leje en bus. Prisen for buskørsel tur-/retur til Hammershus er 62 kr. pr. pers. fra Allinge og 82 kr. pr. pers. fra Hasle. Turene indeholder ikke aktiviteter.

Hvad skal I være opmærksomme på: Husk at tage varmt tøj på, da det kan være blæsende på Hammershus.