Klippeklatring & Rapelling

Hvad skal I opleve?

Alle børn elsker at klatre! Kom og få en fantastisk følelse af fælleskab, når eleverne hjælpes ad med at overvinde klippesiderne. Her får du begge dele med. Vi tilbyder sikker klatring på klipper med rapelling ned igen. De fleste arrangementer med klippeklatrign og rapelling afholdes i Vang Granitbrud, som er et gammelt stenbrud. Her rejser klipperne sig 50 meter lodret op i himlen og skaber en stemning, som I ikke får andre steder i landet. Det er en oplevelse, der vil blive husket for altid af såvel elever som lærere.
Vores arrangementer er altid blive tilpasset efter jeres behov, jeres ønsker og elevernes alder, således at I er sikre på at få den bedst mulige oplevelse med hjem.Alle instruktører er fortrolige med at arbejde med børn og unge. Vi tilstræber en fri omgangstone, hvor der er plads til sjov og ballade, men samtidig ro og koncentration når det kræves.

Vi hjælper eleverne med at opmuntre hinanden, således at alle får en succesoplevelse med hjem. Når dagen er omme, er der smil på alle læber. Nedenstående priser er pr. person og er incl. moms. Min. 15 elever.

Klippeklatring 6.-10.kl.    kr. 185 (heraf moms kr. 35)
Rapelling 6.-10.kl.    kr. 185 (heraf moms kr. 35)
Klippeklatring (maks. 6-8 m ) 5.-6.kl. kr. 135 (heraf moms kr. 27)
Rapelling (maks. 8 m højt) 5.-6.kl. kr. 135 (heraf moms kr. 20)
Kæmpegynge, slackline og klatring i 18 m klatretræ 
(aktiviteten foregår i Rønne)
kr. 195 (heraf moms kr. 39)
   

Praktiske Oplysninger
(aktiviteten foregår i Rønne)

Hvad indeholder prisen ikke: Evt. bustransport til/fra Vang Granitbrud. Hvis I bor i Allinge, er det ikke nødvendigt med transport, da Vang ligger i gåafstand fra jeres lejrskolested (ca. 5 km). Bor I i Hasle, er I 10 km fra Vang Granitbrud. En travetur i skøn natur, som vi varmt kan anbefale.
* Bustransport fra Hasle til Vang/Moseløkken tur/retur: 76/78 kr. pr. person
* Bustransport fra Allinge tur/retur: 56 kr. pr. person.
* Bustransport fra Hasle/Allinge til Rønne tur/retur: 76/92 kr. pr. person.

Hvad skal I være opmærksomme på: Husk at eleverne har fornuftigt tøj og sko på.