Corona - Opdateret 3. april 2020

De helt extraordinære tiltag, som den danske regering har taget i anvendelse for at bekæmpe Coronavirus, har selvfølgelig også betydning for din rejse til Bornholm.

Har du bestilt ophold i forbindelse med Folkemødet?
Der gælder særlige regler for ophold i forbindelse med Folkemødet 10-14. juni 2020. Læs mere om disse regler ved at trykke på linket her.


Skal du på ferie på Bornholm? Du kan stadig rejse til/fra Bornholm via Ystad

Som rejsende til Bornholm må du gerne rejse i transit via Sverige til Bornholm. Du har således også lov til at køre over Øresundsbroen, og gennem Sverige til færgen i Ystad, hvor du kan sejle til Bornholm. - Og du har selvfølgelig også lov til at køre/rejse den samme vej på hjemturen. Du skal huske at afsætte lidt længere tid til rejsen end normalt, da der vil være paskontrol ved den dansk/svenske grænse. Vi forventer, at du skal afsætte cirka 45 minutter mere end normalt – og det vil således sige, at du skal beregne, at du skal være ved den danske side af Øresundsbroen mindst 2¼ timer før færgeafgangen i Ystad. Læs også vejledningen fra Udenrigsministeriet her. Sverige har lukket for grænserne for nogle former for rejser, men det gælder ikke for danskere, som er i transit til/fra Bornholm. Ligeledes gælder reglerne om maksimalt 10 personer i samme lokale ikke på færgen til/fra Bornholm, idet færgen bliver betragtet som kollektiv transport, der er undtaget fra reglerne. 

Du har også mulighed for at sejle til/fra Bornholm fra Køge. Informer os gerne, hvis du ønsker at sejle fra Køge i stedet for Ystad, så vil vi gøre vores yderste for at opfylde dit ønske.

Hvis du ønsker at ændre din rejse, gælder følgende regler

Er din udrejsedato tidligere eller på den 13. april 2020?
Da du har mulighed for at rejse til/fra Bornholm – som beskrevet ovenfor – gælder de almindelige afbestillingsregler. Da der er kort tid til din ankomst, ville du normalt ikke kunne ændre/annullere din rejse. Men som en extraordinær service tilbyder vi dig, at:
• Du kan udskyde din ferie til senere i 2020, således at du stadig kan få nogle skønne feriedage på Bornholm. Pakkerejser med flybilletter kan desværre ikke udskydes.
• Du kan annullere din rejse mod et afbestillingsfradrag på 10% af rejsens pris, dog mindst kr. 700 med tillæg af den andel af rejsens pris, som udgøres af færge- eller flybilletter. Vi refunderer dig således din indbetaling minus afbestillingsfradraget til fuld og endelig refusion.

Hvis du ønsker at udskyde eller annullere din ferie, så beder vi dig maile til os på info@teambornholm.dk. I mailen beder vi dig oplyse:
    o Dit fakturanummer
    o Din planlagte ankomstdato
    o Hvis du ønsker at udskyde din rejse til senere i 2020: Informer os gerne om, hvilken dato som du i stedet ønsker at rejse på. Hvis du endnu ikke ved, hvornår at du vil rejse i stedet for, så skal du blot orientere os om, at du vender tilbage til os, når du kender datoen. 
    o Hvis du ønsker at annullere: Hvilket bankkontonummer skal vi refundere til?

Er din udrejsedato efter den 13. april 2020?
Den danske regerings rejserestriktioner gælder for rejser i perioden frem til 13. april 2020. I perioden derefter håber og tror vi alle, at vi lever i en ”almindelig” verden, således at alle rejser kan gennemføres lige så nemt, som vi kender det. Derfor gælder de almindelige afbestillingsregler for udrejser efter den 13. april 2020. Du kan se betingelserne på dette link.

Har du bestilt en grupperejse, lejrskolerejse eller et ophold i forbindelse med Folkemødet?
Der gælder særlige annulleringsregler for grupperejser, lejrskolerejser og ophold i forbindelse med Folkemødet. Reglerne fremgår af din bekræftelse.

Der kan løbende ske ændringer
Ovenstående er de forslag og tilbud, som vi har til dig lige nu. Vi tager forbehold for, at der efterfølgende kan ske ændringer – eksempelvis tager vi forbehold for, at vores tilbud om extraordinær mulighed for annullering med refusion af indbetalte beløb kan bortfalde.

Børn og børnebørn vil elske en sommerferie på Bornholm

Børn og børnebørn vil elske en sommerferie på Bornholm

Nyd sensommeren på Bornholm

Nyd sensommeren på Bornholm

Fandt du ikke hvad du søgte?

Ring til os - vi er klar til spørgsmål på telefonen alle ugens dage i tidsrummet 08:00 - 20:00:

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Bus-, fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gerne med at bestille dine bus-, fly- eller færgebilletter...og vores service er selvfølgelig gratis for dig. 

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.