Feriesteder i Rønne

Rønne

  • Erichsens Gaard
  • Bornholms Museum
  • Svømmehal
  • Hjorths Fabrik
  • Lokale Kunsthåndværkere
  • Strand
kort Rønne

Hold ferie i Bornholms Hovedstad

Med en ferie på hotel i Rønne på Bornholm, er du tæt på det hele - både by, skov, strand og resten af de mange oplevelser, som Bornholm har at byde på. Hvis du overvejer en kør-selv-ferie til Bornholm, så er Rønne oplagt både, til en afslappende miniferie eller en romantisk parferie. Er du en børnefamilie, så har Rønne masser af børnevenlige aktiviteter. I Rønne finder du en række af øens museer. Det er også Rønne Havn du ankommer i, når du sejler til Bornholm med Bornholmslinjen mellem Ystad-Rønne. Ved havnen ligger også den smukke og ikoniske Sct. Nicolai Kirke, som bestemt er et besøg værd, hvis du vil opleve arkitektur på din ferie i Rønne. Hvis du foretrækker at bo nær et idyllisk skovområde i en feriebolig i Rønne, så bør du vælge at bo i et feriehus på Strandløkken ikke langt fra Rønnes bymidte. Er du mere til hotelværelse, så har du også mulighed for at bo på et luksushotel i Rønne.

By- og kulturoplevelser i Rønne

Fra dit hotel i Rønne er du tæt på centrum, hvor du finder Store Torv og Lille Torv, som begge byder på spændende butikker, cafeer og en skøn atmosfære. På Store Torv vil du i sommerperioden kunne opleve den hyggelige torvestemning i form af livemusik og markedsdage på de fleste eftermiddage, og loppemarked om søndagen. Nærmest lige rundt om hjørnet fra Store Torv, finder du lillesøsteren, Lille Torv. Når du bor i en ferielejlighed i Rønne, bør du sætte dig på en cafe og opleve torvelivet - eller gå videre på opdagelse i Rønne. Lige op ad det charmerende Lille Torv i Rønne, finder du Hovedvagten, med sin karakteristiske og smukke rødkalkede facader, hvide vinduer og sorttjærede fodmur. Hovedvagten blev opført i 1734, som vagt- og arresthus. På daværende tidspunkt var det planen at Rønne skulle være en fæstningsby. Projektet kom dog ikke længere end til opførelsen af Hovedvagten. Bygningen er opført af materialer, som blev hentet fra borgruinen, Hammershus, da denne blev nedrevet. Der er meget at opleve på din ferie i Rønne. Heldigvis er du aldrig langt væk, når du har valgt at bo i en ferielejlighed i Rønne.

Smag på bornholmsk producerede fødevarer

Bor du i ferielejlighed i Rønne, kan du vælge at gå lidt længere nordpå, og besøge Torvehal Bornholm, som byder på et mekka af bornholmsk producerede fødevarer. Her kan du blandt andet både se og smage produkter fra Hallegaard Gårdbutik, Stigs Oliven, Svaneke Øl og mange flere. Torvehallen har også en lille café, så du ikke kommer sulten tilbage til din ferielejlighed i Rønne. Når du er på ferie i Rønne, kan du nemt komme til at bruge mange timer i de brostensbelagte gader i Rønne, derfor er det måske på sin plads med lidt velvære. Er du klar til spaoplevelser? Så tilbyder Griffen Spahotel en pakkeløsning, hvor du med et ophold på luksushotellet i Rønne har gratis adgang til spabadet. Hop en tur i sauna, eller nyd en af de mange behandlinger som Alea Wellness tilbyder på Griffen Spahotel.

Med en feriebolig i Rønne, er du også tæt på Rønne Theater, hvor dele af bygningen er opført i 1789, og dermed er Rønne Theater Danmarks ældste teaterbygning. I løbet af året er der mange sjove og interessante forestillinger. Hvis du er til andre kulturelle oplevelser, så byder Rønnes "Musikhuzet", næsten hver weekend på koncerter eller stand-up shows med danske topnavne. Før eller efter forestillingen kan du med fordel nyde en a la carte menu i Griffen Spahotels restaurant, eller måske en lækker fiske- og skaldyrsbuffet i Fredensborg Badehotels restaurant?

Den gamle bydel

I kort afstand fra dit hotelværelse, lige ved torvet og centrum, ligger Rønnes gamle bydel med sine skæve gader og charmerende små huse. Her er også store købmandsgårde fra 1800-tallet, som vidner om en tid, hvor Rønne var hjemsted for mange velhavende skibsredere. Nyd de smukke huse på en afslappende tur langs de hyggelige gader. Kig forbi Hjorths Fabrik, som er et levende museum, hvor du oplever Bornholms stolte keramiktradition. Du kan læse mere om Hjorts Keramikfabrik lige her. Prøv også at besøge keramikeren Mie Mølgaard i de små gader tæt ved Griffen Spahotel. Mie Mølgaard er en af nutidens stjerner på keramikhimlen, og hendes flotte værker har allerede fundet vej til ex Bornholms Kunstmuseum.

Hvis du vil spole tiden tilbage, så besøg Erichsens Gaard, der ligesom Hjorts Fabrik, også er et levende museum, hvor du ser, hvordan et velhaverhjem så ud i 1850'erne. Haven på Erichsens Gaard er et besøg værd i sig selv. Få mere information om Erichsens Gaard lige her. Nyd blomsterne og den grønne have, inden du vender hjem til dit hotelværelse i Rønne på det bæredygtige Green Solution House, hvor der er plads til ro, fordybelse og nye idéer, inden en ny og spændende dag i Rønne afventer. 

Oplev Bornholms spændende historie

Hvis du bor i feriebolig i Rønne, så har du let adgang til blandt andet Bornholms museum. Her kan du opleve Bornholms historie gennem 10.000 år. På grund af sin beliggenhed langt fra det øvrige Danmark, har Bornholm haft sin helt egen udvikling. Bornholm lå centralt placeret på søvejene til de baltiske lande, og dermed var Bornholm et vigtigt handelscentrum i "gamle dage". Handlen skabte liv og store rigdomme på Bornholm, men rigdommene tiltrak også mindre ønskede gæster i form af sørøvere. I dag er det kun ønskede gæster der holder ferie på Bornholm - måske har de valgt at bo i et feriehus i Rønne lige som dig.

2. verdenskrig på Bornholm

Glæd dig til mange spændende dele af Danmarkshistorien, som du måske ikke har hørt om før, når du bor i et sommerhus på din ferie i Rønne. På Kastellet, som i 1600-tallet var en del af forsvaret af Rønne, ligger også det spændende forsvarsmuseum, hvor du blandt andet kan opleve Bornholm under 2. verdenskrig. Mens resten af Danmark i maj 1945 fejrede befrielsen, nægtede Bornholms tyske kommandant at overgive øen til Rusland, idet han kun havde bemyndigelse til at overgive Bornholm til engelske tropper. - Men englænderne havde "glemt" Bornholm, så i stedet blev Rønne massivt bombet af russiske fly - og efterfølgende besat af russiske tropper frem til 1946. Hvis du vil opleve mere af Bornholms historiske fortid, inden du går tilbage til dit sommerhus i Rønne, så kan du tage en gåtur blandt svenskehusene. De smukke pastelfarvede huse var en gave til Sverige efter 2. verdenskrig, hvor de russiske bombardementer medførte, at næsten 3000 huse blev gjort ubeboelige, og at 750 bornholmske familier stod uden et hjem. Sverige leverede 300 træhuse, som i dag udgør et hyggeligt og eftertragtet boligkvarter i Rønne. Forsvarsmuseet fortæller også om Bornholms vigtige rolle under den efterfølgende kolde krig. Spændende spion- og afhopningshistorier venter dig, på din ferie på hotel i Rønne. Besøg museets hjemmeside for mere information: http://formus.dk/

Hold ferie i centrum

Efter en tryg overnatning på hotel i Rønne, har du måske lyst til at besøge en af Rønnes dejlige strande. Hvis du bor i et af Strandløkkens feriehuse, eller på et hotelværelse hos Green Solution House, så er du kun 300 meter væk fra den smukke badestrand Galløkken, hvor du med fordel kan tage en tur gennem skoven på de små skovstier og opleve den bornholmske natur. Lidt længere nord for Rønne ligger Antoinette Strand, hvorfra man kan se langt op af øens vestkyst. Det er også muligt at komme på stranden inde i Rønne by, langs strandpromenaden i Rønne, lige ved siden af Rønne Marina, ligger Nørrekås – en hyggelig lille strand med badebro, blot 3 kilometer fra dit sommerhus i Rønne. Hvis du bor på Griffen Spahotel, kan du også nyde den skønne morgenmadsbuffet med udsigt over vandet ved Nørrekås.

Hoteller 

Ønsker du at bo på hotel i Rønne, har du gode muligheder for en god ferie på flotte hotelværelser med havudsigt, lækre restauranter, god beliggenhed og adgang til spa. Med en hotelferie kan du læne dig tilbage, og nyde dine feriedage. I Rønne finder du følgende hoteller:

Feriehuse 

Hvis du er mere til at holde ferie i et feriehus, så kan du glæde dig over, at Rønne også byder på smukke feriehuse i Strandløkken. Du kan overnatte i feriehuse for 4 personer eller for 4-6 personer. Alle feriehuse har to terrasser, således at du kan nyde solen hele dagen. Strandløkken ligger lige ved Hotel GSH, og i det indhegnede område kan du møde hotellets får, som klipper græsset på grunden - de vil altid gerne hilse. Tag et spil minigolf på banerne ved Strandløkken, eller gå den smukke tur gennem skoven, og ind til Rønne by. Strandløkkens Feriehuse er et oplagt valg, hvis du ønsker at bo i et feriehus i rolige omgivelser, men stadig tæt på det hele.

Bestil din ferie 

Ønsker du at holde ferie i Rønne, har du gode muligheder for at bo tæt på skoven, stranden og alligevel også tæt på centrum i Rønne. Hvis du ikke tager bil med til Bornholm, så er Rønne et godt udgangspunkt for din ferie på Bornholm. Bornholm har fantastiske cykelruter, som man selvfølgelig kan få adgang til fra Rønne. På havnen i Rønne ligger Bornholms Cykeludlejning, besøg deres hjemmeside for mere information: http://www.bornholms-cykeludlejning.dk. Offentlig transport er også let tilgængeligt fra Rønne, da alle busser til og fra resten af Bornholm standser centralt i byen. Se alle busruter og tidsplaner her: https://bat.dk/

 

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vis pris og ledige perioder

Hvornår vil du afsted?

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:

Mandag - Torsdag: Kl. 09.00 - 16.00
Fredag: Kl. 09.00 - 15.30
Lørdag - Søndag: Adgang til vagttelefon
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt mulighed for tilkøb af sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.