Sommerhuse på Bornholm

Se sommerhuse i: Allinge - BalkaDueodde - Gudhjem - HasleSandkås - Svaneke

Vores mest populære sommerhuse

Sommerhuse i Allinge - Sandvig - Sandkås

Sommerhuse i Balka - Boderne - Dueodde - Nexø - Sose

Sommerhuse i Gudhjem - Rø

Sommerhuse i Svaneke

Sommerhuse i Rønne - Arnager - Hasle

Sommerhuse på Bornholm

Søger du et sommerhus på Bornholm? Team Bornholm har et bredt udvalg af sommerhusudlejning på Bornholm. Nyd en ferie på Bornholm i et dejligt sommerhus med plads til mellem 2-14 personer. Du bor tæt ved solskinsøens bedste strande, byer og seværdigheder fordelt på hele øen. Med et sommerhus har du den perfekte base for en dejlig ferie. Bornholm er ikke større end du kan køre fra den ene til den anden ende af øen på cirka 40 minutter. Derfor kan du, uanset hvor du vælger at bo på Bornholm, nemt og hurtigt komme rundt på øen. Du behøver ikke at tage højde for, om dit sommerhus ligger på Dueodde, bare fordi du gerne vil opleve Dueodde Strand. Du kommer nemlig hurtigt til Dueodde, selvom du vælger at bo et andet sted på øen. Det gør dit sommerhusvalg nemmere. Sommerhusene findes i flere forskellige størrelser, så du kan vælge et, der passer lige præcis til dig og dine behov. Vil du ikke have at nogen skal sove på sovesofa i stuen? Så vælg et af de større sommerhuse med 3-4 soveværelser. Har du ikke behov for så meget plads, men ønsker stadig bekvemmelighederne ved et sommerhus? Så vælg et mindre sommerhus med kun 1 soveværelse - de findes også! 

Sommerhusidyl på Dueodde, Gudhjem eller Svaneke

Drømmer du om en ferie i et sommerhus, hvor rådyrene stryger forbi køkkenvinduet om morgen, og fuglene kvidrer fra trætoppene? På Bornholm kan du opleve den rene sommerhusidyl og nyde den private sfære, der ofte følger med, når du vælger at bo i et sommerhus. Glæden ved at bo i sommerhus, er når du om aften griller på terrassen og nyder det private liv et sommerhus giver dig, inden du barfodet går ned til stranden for at få dig en dukkert. På denne side finder du sommerhuse, der ligger fredliget placeret i den smukke bornholmske natur, i gåafstand fra skønne sandstrande og klipper. Vil du bo tæt på en af Europas bedste sandstrande? Så skal du vælge et sommerhus på Dueodde. I byerne Svaneke og Gudhjem finder du charmerende sommerhuse, hvor du bor tæt på det hyggelige byliv, men stadig har din egen private oase med fred og ro. Hvis du er på jagt efter et sommerhus med havudsigt, vil et af sommerhusene i Sandkås helt sikkert tilfredsstille dine øjne. De ligger kun et stenkast fra havet. Nyd udsigten til de dramatiske klipper og den smukke Østersø fra dit stuevindue.  

Bestil dit sommerhus som en pakkerejse 

Der kan være mange ting at holde styr på, når du skal bestille dit sommerhus på Bornholm. Du skal vælge et feriested og du skal sørge for transporten. Du har sikkert også travlt med at finde ud af hvad du skal opleve på din ferie på Bornholm. Skal du se borgruinen Hammershus? Gå en tur i Paradisbakkerne og finde rokkestenen? På bådtur langs kysten ved Gudhjem og se Helligdomsklipperne? Ja, overvejelserne er mange. Du kan gøre det nemt for dig selv ved at bestille en samlet pakke. Så får du sommerhus, færge- eller flybillet og sygdomsafbestillingsforsikring i én og samme pakke. Er det ikke nemt? Du får sendt alle de nødvendige papirer på samme tid i én mail, og så skal du blot sørge for at printe dem ud, så du har dem med på din rejse til Bornholm. bestil dit sommerhus og transport til Bornholm samtidigt på denne side. Husk blot at vælge i bestillingsboksen, hvilket sted du vil rejse fra og hvordan. 

Sommerhusudlejning til den bedste pris

Når du bestiller dit sommerhus hos Team Bornholm er du sikker på at få det til den bedste pris. Du bestiller nemlig et sommerhus direkte hos ejeren, uden fordyrende mellemled. Desuden er alle sommerhuspriserne altid inklusive strøm-, vand- og varmeforbrug, rengøring ved ankomst/afrejse samt gratis sygdomsafbestillingsforsikring. Så er du sikker på, der ikke kommer nogle ubehagelige overraskelser i form af dyre efterregninger, og du slipper for at skulle tænke på at rengøre sommerhuset, når ferien er slut. På den måde bliver der flere penge til at spise sol over Gudhjem på røgeri, drikke bornholmske øl fra Svaneke Bryghus, og måske endda købe et stykke eller to af Bornholm med dig hjem, i form af spegepølse fra Hallegaard, Bolcher fra Bolcheriet i Svaneke eller flødeboller fra Kjærstrup Chokolade i Rønne. Når du slipper for rengøringen sparer du også en masse tid, som du i stedet kan bruge på at opleve Bornholm. Se de tyske kanonstillinger fra 2. verdenskrig på Dueodde. De blev aldrig taget i brug, og er derfor meget velbevarede. Når du nu alligevel er på de kanter, skal du også huske at besøge Dueodde Strand. Den er kåret til en af Europas bedste. På den østlige del af Bornholm, ligger den smukke købstad Svaneke. Her kan du gå på opdagelse i alverdens lokalforretninger. Smag en is fra Bornholms Ismejeri - den er mægtig god!  

Book sommerhusophold året rundt

I de fleste perioder bestemmer du helt selv hvilken ugedag du ønsker at ankomme til sommerhuset, og du kan også sagtens vælge kortere perioder på eksempelvis 3 eller 4 dage. Hvis du booker et sommerhus i højsæsonen, kan der være krav til bestemte ankomstdage og rejselængder. Det gør vi for at optimere bookingerne, så flest mulige gæster får muligheden for at booke et sommerhus på Bornholm. I højsæsonen bliver sommerhusene booket hurtigt. Det er derfor en god idé at være ude i god tid, så du kan få sommerhuset i den periode du ønsker. Heldigvis er Bornholm skøn uanset hvilken årstid du besøger den, og oplevelser er der altid nok af. Du kan derfor med fordel bestille et sommerhusophold uden for højsæsonen, spare en del penge, og få de bornholmske seværdigheder mere eller mindre for dig selv. Gå en tur på Hammerknuden og følg "stenhuggerstien". En optegnet rute hvor du går i fodsporene på de gamle stenhuggere. Ruten tager dig forbi nogle imponerende udsigtsposter over Sandvig, Hammershus og Opalsøen. I Almindeingen kan du opleve Bornholms største sprækkedal - Ekkodalen. Naturen her er meget unik. Bestil din ferie i et hyggeligt sommerhus på Bornholm ved at booke online eller ringe til os på tlf. 56 95 85 66

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:

Mandag - Torsdag: Kl. 09.00 - 16.00
Fredag: Kl. 09.00 - 15.30
Lørdag - Søndag: Adgang til vagttelefon
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt mulighed for tilkøb af sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.