Sandvig

  • Hammershus
  • Strand
  • Hammerknuden
  • Hammerhavnen
  • Opalsøen
  • Hammersøen
kort Sandvig

Allinge-Sandvig

Når du bor i ferielejlighed i Sandvig, holder du ferie i en by med vigtig historisk betydning for turismen på Bornholm. Allinge-Sandvig husede i slutningen af 1800-tallet mange granitarbejdere, som kom fra Tyskland og Italien for at arbejde på Nordbornholm. Arbejderne fik besøg af deres familier, som holdt ferie i Sandvig, og når de drog hjem igen, så fortalte de i nær og fjern om den lille ferieperle Sandvig på Bornholm.

Dermed blev begyndte ferie i Sandvig at blive populært, og Sandvig er fortsat et meget populært feriemål, både til en miniferie på Bornholm, sommerferie på Nordbornholm eller en forlænget weekend i en ferielejlighed med havudsigt. Du kan glæde dig til mange spændende oplevelser, når du vælger overnatning i Sandvig.

Bo tæt på seværdigheder  

Tæt ved dit feriehus, lige ved Sandvig, ligger Hammerknuden, hvor Nordeuropas største borgruin, Hammershus, ligger. På Hammerknuden og ved borgen Hammershus har du mulighed for vandreture med fantastiske panoramaudsigter over Østersøen. Hvis du følger Hammerknuden rundt på den afmærkede sti, kommer du forbi naturskønne omgivelser og blandt andet Salomons Kapel, som blev bygget i det 13. århundrede. Selvom ordet ”klimaforandringer” næppe var opfundet dengang, så var klimaforandringer årsagen til byggeriet af Salomons Kapel. For pludselige temperaturstigninger betød, at der kom ekstremt mange sild omkring Bornholm – og de mange sild tiltrak købmænd til Sandvig, som ville købe sild. Købmændene skulle selvfølgelig have et sted at bede, og derfor blive Salomons Kapel bygget på klipperne ved Sandvig. Det er god kundeservice, og når du er på ferie i Sandvig, så vil du stadig opleve god service og glade feriesmil.

På din tur rundt om Hammerknuden kommer du også forbi Hammeren Fyr, som blev brugt til at sende advarselslys langt ud over Østersøen, så skibene ikke stødte på de farlige klipper. Hammerknuden er en fantastisk vandretur, som du ikke må snyde dig selv for. Du får helt sikkert brugt benene, og så er det godt, at du bor i en skøn ferielejlighed i Sandvig, hvor du kan slappe af efterfølgende.

Det helbredende radiumvand 

Tæt ved feriestedet Sandvig Søpark starter den 5,5 kilometer lange Stenhuggersti, som stenhuggerne brugte på vej til granitbruddene for over 100 år siden. Følger du stien vil du blandt andet komme forbi Radiumkilden, hvis vand indeholder grundstoffet radium. I 1920’erne blev der etableret en fabrik i Sandvig, hvor radiumvandet blev brugt til at producere citronvand og apollinaris. Det radioaktive mineralvand blev solgt med fine etiketter, som fortalte om de sundhedsfremmende egenskaber i radium-læskedrikken. Der var stort set ikke den sygdom, som læskedrikken ikke kunne kurere. Det tiltrak store mængder af kurturister, som kom til Bornholm og boede på hotel i Sandvig, for at prøve den prestigefyldte drik. Fabrikken lukkede dog i starten af 1930’erne. Interessen for den populære radium-læskedrik var således begyndt at falde, da de helbredende effekter måske ikke helt var som lovet på etiketterne. Holder du ferie i Sandvig kan du altså ikke få en tår radium, men vi lover dig, at der er mange andre spændende smagsoplevelser på restauranterne og cafeerne i Sandvig.

Danmarks længste svævebane

Området ved Sandvig er præget af en vigtig del af Bornholms historie, for det var her, at granitbrydningen startede i slutningen 1800-tallet - og de mange millioner tons granit, som blev brudt, har skabt sine spor. De store udgravninger er blevet til flotte søer - hvoraf Opalsøen nok er den smukkeste. Opalsøen er omkranset af stejle klippesider, og hvis du er modig, kan du prøve svævebanen hen over søen. Det er Danmarks længste svævebane, og i løbet af de 290 meter når du en fart på op til 60 km/t, inden du rammer vandet. Du skal også prøve en tur rundt om Hammersøen, som ligger tæt ved dit sommerhus i Sandvig Søpark. Hammersøen er også nabo til Hotel Hammersø, som er det smukkest beliggende hotel i Sandvig... ja måske på hele Bornholm. Som Opalsøen er Hammersøen også omkranset af høje klipper. Efter tyskernes besættelse af Bornholm i 1940, undersøgte de tyske tropper derfor om, at den store sø kunne bruges som ubådsbase for Østersøflåden, da en sådan flådebase nærmest ville være umulig at angribe med fly. Men Hammersøen er en af Danmarks eneste bjergsøer, og den ligger derfor højt oppe over vandstanden i Østersøen, så etableringen af en flådebase ville kræve et meget stort og dyrt slusesystem, hvorfor planerne blev droppet. I dag ånder Sandvig og Hammersø af fred og idyl, og det er en skøn oplevelse, når du er på ferie i Sandvig - og bor i enten ferielejlighed eller et skønt sommerhus i Allinge-Sandvig.

Hammershus - en af Bornholms bedste seværdigheder

Hammershus er Bornholms mest besøgte seværdighed, og når du selv har besøgt Nordeuropas største borganlæg, vil du vide hvorfor. Fra dit sommerhus i Sandvig, bor du i kort afstand fra det flotte Hammershus. Borgen er beliggende på en stejl klippeskrænt ud mod havet, og i middelalderen var borgen uindtagelige fra vandsiden. Mod land var der store voldgrave og fæstningsanlæg, som gjorde ejeren af Hammershus til herskeren over Østersøen. Ingen skibe kunne sejle i Østersøen uden at frygte flåden og hærstyrkerne ved Hammershus. Når du bor i sommerhus eller ferielejlighed i Sandvig, er et besøg på Hammershus et must, for her venter der spændende middelaldereventyr for både store og små. Vidste du eksempelvis, at der var offentlig brugerbetaling allerede i middelalderen? Bornholms bøddel boede på Hammershus, og hvis man skulle have hovedet hugget af, så måtte man selvfølgelig selv betale for det - og der var altid forudbetaling!

Den Kolde Krig på Bornholm

Bornholms placering i Østersøen har ofte bragt Solskinsøen ind i storpolitik. I middelalderen blev Hammershus brugt i korstogene mod de baltiske lande, og under den kolde krig var Bornholm en vigtig brik i den kolde krig. Nato havde således radar- og lyttestationer, som kunne aflytte russerne. I tilfælde af krig var Bornholm derfor første angrebsmål for Rusland. Rusland trænede endda landgangsøvelser ved Sandvig på Bornholm i 1970’erne. Flere lokale bornholmere har set frømænd i havet ved Hammershus - og der blev flere gange fundet tabt udstyr fra det russiske frømandskorps, Spetznaz, i klipperne ved Sandvig - eksempelvis en dykkermaske. Tilfældene blev dysset ned af frygt for at provokere Rusland. I dag er en ferie i Sandvig noget af det mest idylliske og smukke, som du kan opleve på Bornholm.   

Gode feriedage med spændende aktiviteter på Nordbornholm

Når du bor i en feriebolig i Sandvig, er du tæt på de spændende begivenheder som Sandvig og dens tvillingeby Allinge er vært for. I Allinge kan du få kridtet danseskoene til Allinge Jazz Festival, eller du kan overvære en spændende politisk debat på det populære Folkemøde. Allinge-Sandvig summer af liv med mange muligheder for at tage på shopping efter souvenirs, eller spise lækker mad på byens mange restauranter og spisesteder. Allinge byder på hele to røgerier, hvor du kan smage den bornholmske specialitet, røget sild. Hos Nordbornholms Røgeri finder du også en fiskebutik, hvor du kan købe lækre røgvarer, salater eller andre bornholmske fødevarespecialiteter, som du kan tage med hjem til din feriebolig i Sandvig.

Når du bor i ferielejlighed i Sandvig, løber du aldrig tør for oplevelser at fylde dine feriedage med.
Du kan eksempelvis tage et klassisk slag minigolf, og konkurrere om førstepladsen på en af Skandinaviens ældste minigolfbaner hos Sandvig Minigolf.
På din ferie i Sandvig anbefaler vi også, at du besøger Bornholms Tekniske Samling, som ligger 5 kilometer fra Sandvig. Teknisk Samling lyder kedeligt, men det er et sjovt skattekammer af bornholmsk nostalgi fra bedstefars tid. Museet udstiller både maskiner, møbler, køretøjer og samtidig er både vægge og lofter udsmykket med smuk keramik, håndværk, legetøj og nipsgenstande – og det hele har en bornholmsk tilknytning. Tag børnene med. De vil eksempelvis elske at sidde i et Draken Jagerfly, som var med i luftforsvaret om Bornholm i 1960’erne. På Teknisk Samling er der mange sjove oplevelser for alle aldersklasser.

Når du holder ferie i Sandvig, er du selvfølgelig heller ikke langt væk fra den skønne Sandvig Strand, hvor du oplever det, som mange kalder det rigtige Bornholm: Hvid sandstrand og knejsende klipper i en malerisk kombination.

Hvis du bor i ferielejlighed på Strandpromenaden i Sandvig med havudsigt, så bor du lige op ad den smukke strand. Mærk solens stråler varme på dine kinder, eller hop ud i vandet fra badebroen. Lige ved siden af stranden, finder du også Sandvig Havn med udsigt helt op til Hammerknuden. Her er det oplagt at tage en gåtur og kigge på de fine små både. Som prikken over i’et kan du afslutte turen med en lækker is fra det populære Sandvig Is Kalas. Du kan selvfølgelig også hoppe en tur i poolen, hvis du har valgt at bo i feriecenter i Allinge-Sandvig med swimmingpool.

Bestil din ferie i Sandvig

Efter masser af skønne oplevelser er det vigtigt med en god nats søvn, så du kan nyde dine næste feriedage med alle de spændende oplevelser, der venter dig i Sandvig. Du har mulighed for at bo med havudsigt i Sandvig, og vågne op hver morgen til en fantastisk udsigt udover havet i din ferielejlighed på Strandpromenaden.
På Sandvig Søpark bor du i en flot ferielejlighed med en attraktiv beliggenhed mellem Hammersø, Hammerknuden og Sandvig Strand. Hvis du vil bo på hotel i Sandvig, så anbefaler vi Hotel Hammersø, som ligger idyllisk ved bredden af Hammersøen.

Bestil din ferie i Sandvig i bestillingsboksen her på siden, eller ring til os nu på 56 95 85 66, så hjælper vi dig gerne med at finde det helt rigtige sommerhus, hotel eller ferielejlighed i Sandvig. 

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vis pris og ledige perioder

Hvornår vil du afsted?

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:

Mandag - Torsdag: Kl. 09.00 - 16.00
Fredag: Kl. 09.00 - 15.30
Lørdag - Søndag: Adgang til vagttelefon
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt mulighed for tilkøb af sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.