
Sandvig Strand

Hammerodde Fyr

Sandvig Havn
Bo mindre end et stenkast fra havet
Strandpromenadens ferielejligheder har en vidunderlig placering i Sandvig. Du bor naturskønt og roligt, men alligevel dejlig centralt. Indenfor 300 meter fra lejlighederne ligger Sandvig Torv og Sandvig Havn med den berømte iscafe ”Kalas”, hyggelige cafeer og gode restauranter. Vælg mellem to flotte lejligheder: Lejlighed A og B er begge luksuslejligheder for 4-6 personer. Fælles for lejlighederne er en nærmest ubeskrivelig flot havudsigt. Du bor mindre end et stenkast fra havet – og lige ved den flotte Sandvig Strand med gode bademuligheder.
Fantastisk beliggenhed og havudsigt
Strandpromenaden ligger lige ned til Sandvig Strand og Sandvig Havn. Her får du klipper, strand, vand og feriestemning for alle pengene. I Sandvig bor du roligt, men samtidig summer det af liv rundt i de små gader med butikker, caféer og restauranter. Slå dig ned i solen og nyd en is på en af de mange lune klipper, eller tag vandreskoene på og start turen mod hammerknuden og Hammershus. Læs mere om Sandvig her.
Lejlighed A for 4-6 personer - 110 m2
Stor og flot luksuslejlighed på 110 m2 i to plan. Stueplan er indrettet således: Fra entréen går du ind i det lækre køkken med barstole. Køkkenet er åbent til stuen, hvor du har et hyggeligt sofaarrangement (2 sovepladser på sovesofa). Der er havudsigt fra stuen, som er kombineret med spisestuen. Spisestuen indeholder spisebord med plads til 6 personer samt et tv-hjørne med sofastole. Fra stuen er der adgang til badeværelse med toilet og brusebad. Stuen har også udgang til to balkoner, som selvfølgelig begge har havudsigt.
En trappe fører ned til underetagen. I underetagen er der et stort og et mindre soveværelse. Det store soveværelse har havudsigt samt eget badeværelse med toilet, bruser og badekar. Det mindre soveværelse, som indeholder en dobbeltseng, vender ind mod landsiden. Der er endvidere egen udgang fra det mindre soveværelse.
Lejligheden ligger på et skrånende terræn, således at overetagen er hævet over gadeplan, mens underetagen ligger delvist over gadeplan. Lejlighed A har et areal på cirka 65 m2 i overetagen og cirka 45 m2 i underetagen.
Bestil Lejlighed A i Strandpromenaden
Lejlighed B for 4-6 personer - 85 m2
Moderne og flot luksuslejlighed på 85 m2 i to plan. Stueplan er indrettet således: Fra entréen træder du ind i køkkenet, ligesom der er indgang til badeværelset fra entreen. Køkkenet er åbent til stuen, hvor I har en fantastisk havudsigt samt spisebord til 6 personer. Der er også udsigt fra det lækre sofaarrangement (2 sovepladser på sovesofa). Stuen har udgang til en dejlig balkon med havemøbler og havudsigt.
Fra stuen går en trappe ned til underetagen, hvor der er et stort og et mindre soveværelse. Det store soveværelse har havudsigt, og i øvrigt identisk med soveværelset i lejlighed A.
Lejligheden ligger på et skrånende terræn, således at overetagen er hævet over gadeplan, mens underetagen ligger delvist over gadeplan. Lejlighed B har et areal på cirka 50 m2 i overetagen og cirka 35 m2 i underetagen
De to lejligheder er indrettet på samme høje kvalitetsniveau, men lejlighed B er billigere end lejlighed A, da lejlighed B er mindre end Lejlighed A.

Lejlighed A - Stue

Lejlighed A - Badeværelset

Lejlighed A - Køkken

Lejlighed B - Skønt køkken-alrum med havudsigt

Lejlighed B - Køkken

Lejlighed B - Soveværelse
Rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter
Du får rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter. Rabatten afregnes automatisk, når du booker. Jo flere nætter du vælger, jo mere rabat får du.
Bestil din ferie nu
Bestil din ferie i Strandpromenaden ved at klikke dig videre til vores bestillingsside på knappen nedenfor eller ring til os nu: 56 95 85 66 - så kan du også få gode tips til en skøn ferie.
Praktiske informationer om Strandpromenaden

Lejlighed A - Nyd udsigten fra stue, køkken og spisestue

Strandpromenaden - Udsigt over Sandvig strand fra terrassen

Lejlighed A - Et af soveværelserne
Adresse
Strandpromenaden
Rådstuestræde 3
3770 Allinge
Telefon: 5695 8566
Mail: [email protected]
Ankomstidspunkt
På ankomstdagen har I ferielejligheden til jeres rådighed fra kl. 15:00.
Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi jer venligst forlade ferielejligheden kl. 10:00.
Ankomstdage
I perioden 21. juni - 9. august er lørdag ankomst-/afrejsedag for lejlighed A og søndag ankomst-/afrejsedag for lejlighed B. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Strandpromenaden dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.
Allergivenlige lejligheder
Alle lejligheder på Strandpromenaden er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du vælge en lejlighed, som er husdyrfri. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere en allergivenlig lejlighed til dig. Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.
Babypakke
Du kan leje en babypakke bestående af: Højstol og barneseng. Ønsker du at leje en babypakke, kan du tilføje det til din reservation, når du bestiller dit ophold.
Booke flere lejligheder på én gang
Du kan tilføje flere lejligheder/boliger til din booking og på den måde bestille begge lejligheder på Strandpromenaden i samme periode, såfremt begge lejligheder er ledige.
Bus til Strandpromenaden
Busstoppestedet ligger cirka 350 meter fra Strandpromenaden. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk
Dyner/sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i lejligheden. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje den linnedpakke i receptionen. Linnedpakken består af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt stort og lille håndklæde. Ønsker du at leje en linnedpakke, kan du tilføje det til din reservation, når du bestiller dit ophold.
El-biler
Det er desværre ikke lovligt at oplade el-biler ved at trække strømkabler ud fra ferielejligheden, idet feriestedets el-net ikke er bygget til belastningen fra el-biler. Hvis du har el-bil, henviser vi dig i stedet til at oplade på de offentlige ladestandere i nærheden.
Grill
Grundet brandfare er det desværre ikke tilladt at grille på lejlighedernes terrasser/balkoner. Du er dog altid velkommen til selv at medbringe en grill, idet du kan grille i gårdhaven på Strandpromenaden.
Handicapforhold
Vi anbefaler ikke Strandpromenaden til gangbesværede samt kørestolsbrugere.
Hunde & Katte
Hunde og katte er velkomne i Lejlighed 1B. Hvis du medbringer hund eller kat, beder vi dig angive dette, når du bestiller dit ophold. Bemærk, at der er et rengøringstillæg, når du medbringer hund eller kat. Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Du skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Læs mere om rengøringstillægget og om at medbringe husdyr via Sverige her: Hund/kat til Bornholm.
Indkøb
I har mulighed for at handle i Netto og SuperBrugsen i Allinge, som er tvillingeby med Sandvig. Butikkerne ligger ca. 2,5 kilometer fra ferielejligheden.
Internet
Der er trådløs internetadgang i lejlighederne på Strandpromenaden. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor, at I medbringer eget mobilt bredbånd. Såfremt nettet ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.
Køkkenudstyr
Ferielejlighederne på Strandpromenaden har alle et godt og veludstyret køkken. Der er køkkeninventar samt -service í lejligheden. I behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende. Ferielejlighederne har opvaskemaskine.
Parkering
Der er gratis parkering ved Strandpromenaden.
Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre din lejlighed/sommerhus/værelse ved ankomst og afrejse - så er du altid sikker på, at ferieboligen er ordentligt rengjort ved din ankomst, og du er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden din afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. Du skal således ikke betale ekstra for rengøringen. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at inventaret er på sin plads, køkkenservicet er vasket op, samt eventuelt affald er afleveret i områdets miljøstation.
Røgfrie lejligheder
Alle ferielejligheder på Strandpromenaden er røgfrie.
Vaskemaskine
Hvis I får behov for at vaske, er der møntvask på Strandpromenaden.
Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i dit feriehus. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.
Bestil jeres ferie
Glæd jer til en skøn ferie på Strandpromenaden. Bestil jeres ferie ved at klikke videre ind på vores bestillingsside på knappen herunder eller ring til os nu: 56 95 85 66 - så kan I få gode tips til en skøn ferie.
Sandvig - Det rigtige Bornholm

Sandvig Strand

Hyg jer på en tur langs Sandvig Bugten

Hammershus var en uindtagelig borg i Middelalderen
For mange mennesker er Sandvig "det rigtige Bornholm". Det er her, at I oplever den flotte kombination af knejsende klipper og skøn strand. Glæd jer til en skøn ferie i lejlighederne på Strandpromenaden.
Danmarks flotte vandrertur
Strandpromenaden ligger ved Sandvig Strand, hvor den flotte klippeformation Hammerknuden starter. Tag vandreskoene på og gå langs stierne op til toppen, hvor I har en skøn udsigt over Sandvig. Fra toppen følger I stierne rundt om Hammerknuden til den gamle borgruin Hammershus. Turen bliver kaldt for Danmarks flotteste vandrertur... og det er ikke uden grund. På vejen tilbage kan I lægge vejen forbi Hammerfyret, hvor I kan nyde en fantastisk udsigt over hele Nordbornholm - hvis det er klart vejr, kan I endda se helt til Sverige.

Sandvig har noget af Bornholms flotteste natur

Kalas Bornholm ved Sandvig Havn laver den bedste is

Tag en løbetur i flotte omgivelser

Solnedgangen ved klippeformationen Kamelhovederne

Prøv at sidde i et jagerfly på Teknisk Samling
Sandvig Strand er et must
En tur på Sandvig Strand med det dejlige sand og de flotte klipper er selvfølgelig et "must" for såvel børn som voksne. Et godt tip er også at besøge den lille Hammerhavn. Her fra sejler små turbåde jer langs kysten, hvor I får set den dramatiske klippekyst og borgen Hammershus fra vandsiden. Efter synet af de stejle klipper ved I, hvorfor Hammershus var en uindtagelig fæstning i middelalderen. Besøg også cafeen på havnen - her får I Bornholms bedste sandwich.
Efter masser af naturoplevelser trænger I måske til at slappe af på Sandvig Strand? Nyd det varme sand og det rene vand. Med et smil på læben kan I fortsætte videre langs strandstien til de små hyggelige cafeer i Sandvig. Ved Sandvig Havn møder i det lille ishus, Kalas Bornholm. Her kan i få hjemmelavet is lavet på økologisk sødmælk med bær og frugt fra de bornholmske haver. Ishuset ligger lige ved havet og klipperne og har en betagende udsigt.
Der er mange gode restauranter i Sandvig og Allinge, men et godt "anderledes" tip er at besøge Promenadekiosken "Sandlinien" ved Sandvig Strand.
Ridetur ved Hammershus
I det skønne naturområde ved Sandvig og Hammershus har du i sommerperioden mulighed for at komme på guidede rideture. Der er ture for såvel begyndere som øvede - og det er en skøn oplevelse at se området fra hesteryg.
Bestil jeres ferie
Glæd jer til en skøn ferie på Strandpromenaden. Bestil jeres ferie ved at trykke på knappen herunder, så kommer I videre til vores bookingside - eller ring til os nu: 56 95 85 66 - så kan du få gode tips til en skøn ferie.
Kort
Adresse:
Rådstuestræde 3, Sandvig
3770 Allinge
Bestil din ferie
Bestil din ferie på Strandpromenaden nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm.
Lignende feriesteder

Fandt du ikke, hvad du søgte?
Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.
+45 56 95 85 66
[email protected]
Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.
Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.
Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.