Din bedste ven skal selvfølgelig ikke snydes for en god ferie. Du kan tage din hund med på ferie til Bornholm på næsten alle vores feriesteder fordelt på hele øen. Se nedenfor, hvilke feriesteder du har mulighed for at tage din hund med på ferie.

Se feriesteder med hund tilladt i: Allinge - Sandvig - Sandkås - Balka - Dueodde - Sømarken - Boderne - Gudhjem - Hasle - Rønne - Svaneke - Årsdale

Allinge - Sandvig - Sandkås

Tag din hund med på ferie til Bornholm

Når du vil holde ferie på Bornholm og have din hund med, byder Team Bornholm på et stort udvalg af hundevenlige feriesteder. Din hund vil helt sikkert elske at boltre sig på Bornholms brede sandstrande, de mange engarealer eller i de grønne skove. Rundt omkring på øen finder du også de populære hundeskove. Her kan din hund få lov til at socialisere sig med andre hunde, og ikke mindst løbe frit rundt uden snor, eftersom hundeskovene er indhegnet. Der er rig mulighed for at få gået nogle lange, smukke gåture, når du har din hund med på ferie til Bornholm - eksempelvis på de flotte strande.

Du skal ikke være nervøs for at måtte lade din firbenede ven blive hjemme, når du skal ud at spise på restaurant. På mange af øens restauranter kan du nemlig have din hund med. Nogle restauranter har dog krav om, at man skal sidde udendørs, hvis man har sin hund med. Det kan derfor være en god idé at huske en varm trøje, hvis luften skulle være lidt kølig. Mange af restauranterne er søde til at udlevere en vandskål, så din hund kan få noget at drikke, men det er altid en god ide, at have lidt vand med i tasken, når du tager din hund med på restaurant på Bornholm. Med så mange nye indtryk og spændende duftspor, bliver din hund sikkert hurtigt tørstig.

Hos Team Bornholm kan du vælge mellem et bredt udvalg af sommerhuse og ferielejligheder, hvor det er tilladt at medbringe hund. Du skal blot være opmærksom på, at der er et rengøringstillæg, hvis du tager dit kæledyr med på ferie på Bornholm. Har du en kat, kanin, undulat eller andet dyr, er dette selvfølgelig også velkomment. Husk at angive, at du medbringer kæledyr, når du booker dit ophold.

Regler for hund gennem Sverige

Du kan nemt rejse til Bornholm med hund. Der er dog nogle særlige regler du skal være opmærksom på, når du rejser med din hund eller kæledyr gennem Sverige. Det er vigtigt, at du husker:

  1. Din hund skal være ID-mærket med microchip eller klart læselige tatovering.
  2. Din hund skal have et "selskabsdyr-pas", som du kan anskaffe hos din dyrlæge.
  3. Din hund skal være rabiesvaccineret. Vaccinationen skal være foretaget senest 3 uger inden afrejse.
  4. Indførslen af hund gennem Sverige skal anmeldes til de svenske toldmyndigheder både på din udrejse og hjemrejse. Dette gør du nemt på toldmyndighedernes hjemmeside. Husk at gennemlæse oplysningerne på hjemmesiden, inden du indtaster din e-mailadresse. I feltet ”Indførselssted” skal du oplyse: ”Öresundsbron/Malmö” ved din udrejse, og ”Ystad” ved din hjemrejse. Husk desuden at medbringe det anmeldelsesnummer, som du modtager.

Har du spørgsmål til at rejse med din hund eller dit kæledyr gennem Sverige, er du altid velkommen til at kontakte os på 56 95 85 66.

Hvor skal jeg bo med min hund?

Der findes mange dejlige, kæledyrsvenlige feriesteder på Bornholm, så du nemt kan tage din firbenede ven med på ferie. Du kan vælge mellem alt fra moderne ferielejligheder og charmerende sommerhuse til skønne ferieparker og hyggelige hoteller - se dem alle i listen her på siden. De fleste steder tilbyder ferieboliger, hvor hunde og katte er velkomne, mens enkelte steder kun har få – eller slet ingen – boliger, hvor husdyr er tilladt.

Det betyder, at du kan opleve, at de kæledyrsvenlige boliger er udsolgt på det feriested, du ønsker, selvom der stadig er ledige boliger uden husdyrtilladelse. Skulle det ske, kontakter vi dig altid straks efter din booking.

Husregler for kæledyr

I de ferieparker og -boliger, hvor kæledyr er velkomne, gælder følgende regler:

  • Hunde må ikke være i møbler eller senge.
  • Luft venligst din hund uden for feriestedets område – og husk altid at samle op efter den.
  • Hunde må ikke være alene eller uden opsyn i ferieboligen eller på området i øvrigt.

Hundevenligt feriested med lukket gårdhave – Storløkke Feriepark

Hvis du ønsker at tage din hund med på ferien til Bornholm, er et af de bedste feriesteder, hvor det er tilladt at medbringe hund, Storløkke Feriepark i Allinge. Her har alle feriehusene en privat lukket gårdhave med havelåge, så du ikke behøver at holde øje med din hund, eller være bange for den løber væk, når du sidder på terrassen og nyder din kop kaffe. Så bliver det en god ferie for både dig og din hund. Lige ved siden af ferieparken finder du en dejlig sandstrand, hvor din hund kan få sig en dukkert, ligesom de er store grønne arealer med plads til en løbetur for din hund. 

Hundeudstilling på Bornholm

Hvert år i midten af august afholder Dansk Kennel Klub hundeudstilling på Bornholm i Rønne. Det er en populær begivenhed, som tiltrækker mange hundeelskende familier, år efter år. Hos Team Bornholm kan du bestille overnatning med din hund i forbindelse med hundeudstillingen. Vælg mellem et bredt udvalg af hundevenlige feriesteder fordelt på hele øen. Du kan også vælge at bestille dit ophold som en pakkerejse – så har du det hele samlet, og det bliver nemmere og mere overskueligt for dig at rejse til Bornholm med din hund. Til hundeudstillingen i Rønne kan du møde mange hundeinteresserede, der også overnatter med deres hund på Bornholm. Hvem ved - måske får du og din hund en ny ven?

Se dine muligheder for at bo i sommerhuse eller ferielejlighed med hund i de ovenstående bokse. Du kan både bestille din ferie med hund til Bornholm online, eller ved at ringe til os på tlf. 56 95 85 66.

Nyd den dejlige bornholmske natur sammen med din hund

Der findes mange grønne områder til din hund på Bornholm

Den brede sandstrand i Hasle er god til dig, der har en ægte vandhund med

Den brede sandstrand i Hasle er god til dig, der har en ægte vandhund med

Der er mange gode skove at gå ture med din hund på Bornholm

Du er altid tæt på skønne skovstier til lange gåture med din hund

Udforsk Opalsøen på Hammerknuden

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66
[email protected]

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.