Stort unikt sommerhus tæt på Balka Strand

Feddet Balka - Gårdpladsen

Sommerhuset er stort med plads til 14 personer

Feddet Balka - Haven

Feddet ligger på 10.000 m2 grund omgivet af træer og buske

Balka strand

Feddet ligger kun 500 meter fra Balka Strand

Unikt sommerhus på Bornholm

I tv-serien Matador er Feddet navnet på et lækkert sommerhusområde - og derfor er Feddet også et passende navn for dette skønne 14 personers sommerhus, der ligger på Balka, som er Bornholms mest eftertragtede sommerhusområde. Feddet er et stort og luksuriøst sommerhus, der er indrettet som en jagthytte i bondegårdsstil med tre længer. Indendørs er der god plads og et stort aktivitetsrum med blandt andet billard. Udendørsområderne byder på en dejlig have, skøn overdækket terrasse med spiseplads og loungeområde, stor parkeringsplads og en hyggelig brostensbelagt gårdhave. Når du holder ferie på Feddet, bor du kun 500 meter fra Balka Strand, der er en meget børnevenlig sandstrand med silkeblødt sand og lav vanddybde. Feddet er et unikt sommerhus i en kvalitetsklasse, som normalt ikke bliver lejet ud.

Feddet - Sommerhus Balka - indretning

Feddet er et enestående sommerhus på 248 kvadratmeter med indretning for 14 personer. Sommerhuset er beliggende på en 10.000 kvadratmeter stor grund omgivet af træer og buske. Sommerhuset består af tre længer og et anneks:

Stuehuset er indrettet med to separate soveværelser, badeværelse med bruseniche, toilet og gulvvarme, og stort køkken i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er veludstyret og består blandt andet af keramisk komfur, svensk brændefyret komfur, køleskab, stor fryser, opvaskemaskine, kaffemaskine og elkedel. I stuen er der spiseplads, brændeovn, sofahjørne med TV samt udgang til skøn overdækket terrasse. På den overdækkede terrasse er der terrassemøbler, loungemøbler, udendørs grovkøkken samt grillområde. Fra den overdækkede terrasse har du udsigt til den hyggelige have med mange træer og buske.

Værelseslængen er indrettet med fire separate soveværelser samt to badeværelser med bruseniche, toilet og gulvvarme.

I den tredje længe er der en stor gildesal og aktivitetsrum. Gildesalen er indrettet med spiseplads, flot bar og hyggeligt sofahjørne. Aktivitetsrummet byder blandt andet på billard, bordfodbold og dart.

Annekset, som ligger 40 meter fra stuehuset, har to sovepladser.

De tre længer omkranser en skøn og solrig gårdhave med terrassemøbler. Derudover er der en stor parkeringsplads på grunden med plads til mange biler.

Feddet ligger fredeligt placeret i den skønne bornholmske natur tæt på Balka Strand. Balka Strand er meget børnevenlig grundet sin lave vanddybde, og sandet er noget af Bornholms allerfineste. Om sommeren er stranden hjemsted for vandaktiviteter, hvor du kan lære at surfe, kitesurfe eller prøve en tur på paddle board. Fra Balka Strand kan du gå videre til det lille hyggelige fiskerleje Snogebæk, hvor du finder restauranter, cafeer, små butikker med bornholmske specialiteter samt indkøbsmuligheder. Feddet ligger blot 500 meter fra en cykeludlejning. Lej en cykel og oplev Bornholms vidtforgrenede net af cykelstier, som starter næsten lige ved Feddet. Prøv eksempelvis den hyggelig tur til Nexø, som er Bornholms næststørste by. Her finder du masser af cafeer, restauranter, butikker og indkøbsmuligheder. Feddet er et skønt sommerhus i et dejligt område, hvor du er tæt på alle de gode bornholmske ferieoplevelser.

Feddet Balka - Spisestue

Spisestuen er flot indrettet med et stort plankebord

Feddet Balka - Soveværelse

Feddet har 7 separate soveværelser

Feddet Balka - Overdækket terrasse

Fra spisestuen er der udgang til den overdækkede terrasse

Feddet Balka - Gildesal

I det store aktivitetsrum er der blandt andet billard 

Feddet Balka - Køkken

Der er god plads i køkkenet

Feddet Balka - Gildesal

Gildesalen har både en bar, loungeområde og spiseborde

Feddet Balka - Stue

Sofahjørne i stuen med TV

Feddet Balka - Lounge

Den overdækkede terrasse har også et skønt loungeområde

Feddet Balka - Gård med havemøbler

I den solrige gårdhave kan du nyde din morgenmad

Sommerhus på Bornholm med stort aktivitetsrum

Feddet er et unikt indrettet sommerhus med jagthyttestemning. I stuen knitrer flammerne fra den varme brændeovn, og spreder hygge i det træbeklædte rum med synlige bjælker. På væggene hænger triumferne fra ejerens mange jagtsæsoner. Køkkenet er stort og velindrettet. De synlige bjælker og træbeklædningen er gennemgående i de fleste rum og skaber en skøn atmosfære. I den ene længe af sommerhuset finder du en kombineret gildesal og aktivitetsrum. Store kabeltromler er forvandlet til borde, der egner sig godt til en festmiddag. En stor og flot bar udfylder pladsen ved endevæggen. Her er der gjort klar til, at du kan tilkoble en fadøls-fustage (kontakt Svaneke Bryghus på telefon 56 44 56 56 for at leje et fadølsanlæg), nyde en øl og en god snak i barstolene. Sommerhusets aktivitetsrum ligger i forlængelse af gildesalen. Tag et spil pool eller billard ved det store billardbord, spil bordfodbold og dart, eller sæt dig i sofahjørnet med en god bog.  

Bestil din ferie på Feddet nu

Bestil din ferie på Feddet ved at trykke dig videre til vores bestillingsside på knappen herunder. Du kan også maile os på info@teambornholm.dk eller ringe til os på 56 95 85 66, så giver dig gode råd til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil Feddet her

Praktiske informationer om Feddet

Feddet Balka - Køkken

Køkkenet med udsigt til gården

Feddet Balka - Indkørsel

Indkørsel til Feddet

Feddet Balka - Badeværelse

Badeværelse i stuehuset

Adresse
Feddet
Sdr. Landevej 58
3730 Nexø

Telefon: 56 95 85 66
Mail: info@teambornholm.dk

Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har du sommerhuset til din rådighed fra klokken 16:00. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering", hvis du ankommer sent om aftenen.

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade sommerhuset senest klokken 10:00.

Ankomstdage
I perioden 10. juni - 12. august er mandag ankomst-/afrejsedag. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Feddet dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Udenfor perioden 10. juni - 12. august behøver du som udgangspunkt ikke at leje for hele uger, således at du ex også kan tage miniferier på 3-5 nætter. Dét giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Bus til Balka og Feddet 
Busstoppestedet ligger cirka 400 meter fra sommerhuset. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk

Dyner og hovedpuder
Der er dyner og hovedpuder i sommerhuset. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje en linnedpakke bestående af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt et stort og et lille håndklæde. Ønsker du at leje en linnedpakke, kan du tilføje det til din reservation, når du bestiller dit ophold.

Frysemuligheder
Der er en stor fryser på 300 liter i sommerhuset. 

Grill
Der står grill til din rådighed på Feddet, som du frit kan afbenytte. Vær opmærksom på, at du selv skal rengøre grillen efter dit brug.

Handicapforhold
Feddet er desværre ikke handicapvenligt grundet trin i huset. Kontakt os venligst på telefon 56 95 85 66 for råd og vejledning, såfremt du har brug for et feriehus, hvor det er muligt at medbringe kørestol. 

Indkøb
Dagli’ Brugsen i Snogebæk er nærmeste dagligvarebutik (cirka 2 kilometer fra Feddet). I Nexø, som ligger cirka 3 kilometer fra sommerhuset, finder du et stort udbud af butikker - herunder Kvickly, Coop 365, Netto og Lidl.

Hunde
Det er tilladt at medbringe én hund på Feddet. Hvis du medbringer hund, beder vi dig angive dette, når du bestiller dit ophold. Bemærk, at der er et rengøringstillæg, når du medbringer husdyr. Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Du skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Læs mere om rengøringstillægget og om at medbringe husdyr via Sverige her: Hund/kat til Bornholm

Internet
Der er trådløs internetadgang på Feddet. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor, at du medbringer eget mobilt bredbånd.

Køkkenudstyr
Feddet har et veludstyret køkken - herunder køkkenservice. Du behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende.

Nøgleudlevering
Når vi sender dig din feriebekræftelse, orienterer vi dig også om, hvordan du får nøglen til sommerhuset. Det fungerer nemt - og det er ikke noget problem, hvis du ankommer sent på aftenen.

Parkeringsplads
Der er en stor og gratis parkeringsplads tilknyttet Feddet.

Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre Feddet inden din ankomst og ved din afrejse - så er du altid sikker på, at sommerhuset er ordentligt rengjort ved din ankomst, og du er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden din afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. Du skal således ikke betale ekstra for rengøringen. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at inventaret er på sin plads, køkkenservicet er vasket op, samt eventuelt affald er afleveret i områdets miljøstation. Rengøringen på Feddet foretages med svanemærkede/miljøvenlige rengøringsmidler.

Rygning
Rygning er ikke tilladt indendørs på Feddet. 

Strøm- og vandforbrug
Strøm- og vandforbrug er gratis inkluderet i din lejepris.

Vaskemaskine
Ja, der er vaskemaskine på Feddet, som du gratis kan benytte dig af. 

Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i dit feriehus. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.

Bestilling
Bestil din ferie på Feddet ved at trykke på knappen nedenfor - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil Feddet her

Skønne feriedage i Balka-Snogebæk

Børn i vandet på Balka Strand

Børnene elsker Balka Strand

Balka Strand

Tag en aftentur på Balka Strand

Alle generationer hygger sig på stranden

Alle generationer hygger sig på stranden

Feddet ligger blot 500 meter fra Balka Strand, som er en af Bornholms allerbedste strande. Glæd dig til en flot og meget børnevenlig strand med lav vanddybde.

Et godt tip er også at gå den korte tur langs stranden eller skoven til det lille fiskerleje Snogebæk, som byder på en skøn havnestemning med cafeer, restauranter, røgeri og butikker. Prøv at smage en af de berømte pizzaer på "Sørens Værtshus", hvor der er masser af hygge og livemusik. Publikum er en skøn blanding af børn, unge og voksne, så familien kan hygge sig sammen. Har du børn med, så vil de blive lidt imponeret over, at de kan gynge i en gammel redningsbåd, som hænger i cafeens loft. Efter aftensmaden kan du smage en lækker hjemmelavet is hos Nettis. 

Oplev Snogebæk Havn

Gå en tur langs havnen og få en snak med de lokale fiskere. Det er ikke alle deres historier, som er lige sandfærdige, men de er sjove. Hvis du har fiskerstængerne med, er der mulighed for at fange fisk til aftensmaden fra havnemolen - alternativt kan du også "snyde" lidt og købe nogle lækre fisk til grillen i fiskebutikken.

Hvis dankortet skal luftes, så anbefaler vi dig at kigge forbi Pernille Bülow's designbutik, hvor der er masser af fristelser indenfor tøj og brugskunst. Besøg også det store loppemarked om lørdagen, hvor der er sjove ting og fine chancer for at lave en god handel.

God mulighed for cykeludflugter

Bornholms vidtforgrenede net af cykelstier starter næsten lige ved Feddet - og du bor bare 500 meter fra en cykeludlejning, så lej en cykel og oplev det skønne landskab. Prøv at cykle til Dueodde, hvor du fra Dueodde Fyrtårn kan se det meste af Sydbornholm. Eller kør de cirka 3 kilometer til Nexø ad den hyggelige cykelsti, som er anlagt på den gamle jernbane. Det er en skøn tur gennem skoven og tæt på havet.

Nexø byder på et hyggeligt havne- og bymiljø med masser af indkøbsmuligheder. Husk også at besøge Nexø Museum, hvor du blandt andet kan få den dramatiske fortælling om dagene i maj 1945. Mens resten af Danmark fejrede befrielsen, tæppebombede russiske fly Nexø, hvorefter russiske tropper invaderede byen. Bornholm var besat af Rusland helt frem til 1946.

Besøg de hyggelige butikker i Snogebæk

Besøg de hyggelige butikker i Snogebæk

Kanonstilling ved Dueodde

En af de to tyske bunkers på Dueodde

Lav en god handel på loppemarkedet i Snogebæk

Lav en god handel på loppemarkedet i Snogebæk

Tag en tur til Dueodde og nyd udsigten fra fyrtårnet

Tag en tur til Dueodde og nyd udsigten fra fyrtårnet

Der er livemusik på Søren's i Snogebæk

Der er livemusik på Søren's i Snogebæk

Kom til tops i BornholmerTårnet

Hvis du er historisk interesseret, så skal du også besøge BornholmerTårnet på Dueodde. Tårnet var tidligere Natos fremskudte radar- og lyttepost mod Østbloklandene, men i dag er tårnet et skønt udkigstårn og omdannet til et koldkrigsmuseum, hvor du oplever Bornholms spændende rolle under den kolde krig. Eksempelvis kan du se et af de MIG-jagerfly, som blev benyttet i forbindelse med polske piloters flugt til Danmark. Ved Dueodde ligger også to store tyske bunkers fra 2. verdenskrig. 

Lidt fredeligere er der i Sommerfugleparken i Nexø, hvor du kan opleve et væld af smukke sommerfugle - og hvis du har børn med, så vil de elske det store forlystelsesland Brændesgårdshaven. Når entréen er betalt, er alle forlystelser gratis - herunder entreen til vandlandet og mini-zoo'en, som børnene også vil elske. Hvis du har lidt større børn med, så vil de måske elske at prøve fart og race i Bornholms Gocart Center, som ligger cirka 5 kilometer fra sommerhuset.

Bestil din ferie nu

Bestil din ferie på Feddet ved at trykke dig videre til vores bestillingsside på knappen herunder - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil din ferie her

Tilbage til toppen

Skønne feriedage i Nexø

Besøg museet for De Bornholmske Jernbaner i Nexø

Besøg museet for De Bornholmske Jernbaner i Nexø

Gå i Martin Andersen Nexøs fodspor

Nexø

Nexø blev bombet af russerne i 1945

Sommerhuset Feddet er beliggende ved dit lille fiskerleje Balka, som ligger mellem Snogebæk og Nexø, som er Bornholms næststørste by - og når du bor på Feddet skal du selvfølgelig også opleve Nexø: 

Restauranter og cafeer er tæt på dig
Nexø byder på en række gode cafeer og restauranter. Slap af med en god kop kaffe på Cafe Guldbønnen, eller spis en frokost på den hyggelige H8-restaurant, som er indrettet i lokalerne, der i gamle dage blev brugt af havnevagten på Nexø havn. På H8 bliver du forkælet med skønne tapasanretninger og gode sandwich. Ved restaurant H8 ligger en udstilling, som byder dig indenfor med flot glaskunst og keramik.

Spændende oplevelser på Nexø Museum
På Nexø Museum får du spændende oplevelser om Nexøs historie med særlig fokus på fiskeriet og ikke mindst 2. verdenskrig, hvor Nexø blev en brik i det storpolitiske spil. Mens resten af Danmark fejrede befrielsen i maj 1945, blev Nexø tæppebombet af russiske bombefly. Den tyske kommandant på Bornholm nægtede nemlig at overgive sig til russerne, idet han kun ville overgive sig til englænderne - men englænderne, som allerede var i Danmark, turde ikke komme til Bornholm af frygt for at provokere russerne. Resultatet blev, at russerne bombede og senere invaderede Nexø. Den russiske besættelse fortsatte helt til 1946. Kom og oplev den voldsomme historie på Nexø Museum. 

Markedsdage og hyggelige torvestemning
Ved havnen ligger Skippertorvet, hvor der i sommerhalvåret er kræmmermarked. Dét er en populær begivenhed for både lokale og turister. Besøg de hyggelige boder, hvor du bliver fristet af gode tilbud, mens du hører hyggelig live-harmonikamusik. 

De Bornholmske Jernbaner og Sommerfugle
I dag bringer biler, busser og cykler bornholmerne og turisterne rundt på øen, men frem til 1960'erne var jernbaner en stor del af de bornholmske transportveje. På jernbanemuseet i Nexø kan du udforske den bornholmske jernbanehistorie. Tilbage til nutiden kan du fortsætte til Bornholms Sommerfuglepark, hvor du i et tropisk klima oplever de smukkeste sommerfugle. 

Gør et godt kup til Nexø Havnemarked

Paradisbakkerne

Paradisbakkerne er eventyrlig

Nexø Røgeri

Nexø Røgeri laver nogle af øens bedste røgede sild

På Nexø Museum får du spændende historier

Sommerfugl fra Sommerfugleparken i Nexø

Besøg Sommerfugleparken i Nexø

Martin Andersen Nexø 
Forfatteren Martin Andersen Nexø - som skrev blandt andet Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren - voksede op i Nexø. I dag er hans fødehjem omdannet til et museum, som byder på spændende fotografier, malerier og fortælleringer om forfatterens liv og værker. Gå en tur i forfatterens fodspor på den 6,6 kilometer lange digterrute, som starter og slutter ved Martin Andersen Nexø museet. Digterruten tager dig forbi 8 stop, som hver byder på levende lydfortællinger om forfatterens liv og litteratur. Efter masser af oplevelser trænger du måske til lidt frokost? Der er mange gode cafeer og restauranter i Nexø...men et godt tip er Nexø Røgeri, som byder på et bredt udvalg af røgvarer (også andet end fisk). På Nexø Røgeri får du lækkerier på højt niveau til fornuftige priser. 

Paradisbakkerne
I romanen Pelle Erobreren vogter Pelle køer i Paradisbakkerne. Dengang havde Pelle nok ikke tid til at nyde det flotte område - men det håber vi, at du får tid til. For Paradisbakkerne byder på en eventyragtig natur med klippelandskaber, små sprækkedale og vandreblokke fra istiden. Sørg for at binde snørebåndene godt inden du tager hjemmefra, får som navnet antyder, er Paradisbakkerne et meget kuperet område. I Paradisbakkerne kan du se en af Bornholms syv borge, Gammelborg, og en af Bornholms største rokkestene. Prøv at se, om du kan få den til at rokke ved blot en let håndbevægelse. 

Brændesgårdshaven
Hvis du har børn med på ferien, så vil de elske at opleve Bornholms store forlystelsesland "Brændesgårdshaven". Når først entreen er betalt, er alle forlystelser gratis - og I kan glæde jer til rutsjebaner, mini-zoo, minigolf, klatrelande, karruseller og meget-meget mere.

Bestil din ferie i det flotte sommerhus på Balka "Feddet" nu
Glæd jer til en skøn ferie i Feddet. Bestil jeres ferie ved at trykke dig videre til vores bookingsiden på knappen nedenfor, eller ring til os nu: 56 95 85 66 - så kan du få gode tips til en skøn ferie.

Bestil din ferie her

Tilbage til toppen

Kort

Adresse:
Sdr. Landevej 58
3730 Nexø

Bestil din ferie
Bestil din ferie i Feddet nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm. 

Bestil Feddet her

Udforsk Opalsøen på Hammerknuden

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk


Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.