
Ellehuset - Flot og moderne sommerhus

God plads i det flotte køkken til madlavningsprojekter

I stueetagen finder du et flot soveværelse

Rummelig spisestue

Lyst og moderne badeværelse på 1. sal

Nyd solen på den nyere træterrasse i gården
Arkitekttegnet sommerhus på stor, naturskøn grund
Ellehuset er et enestående sommerhus på 240 kvadratmeter indrettet med god plads til 10 personer. Sommerhuset er beliggende på en 53.000 kvadratmeter stor grund omgivet af træer, buske, skov og egen sø. Tag en tur i den lille robåd på søen og nyd det skønne ferieliv på Bornholm.
Glæd dig til en skøn ferie i det lækre og arkitekttegnede hus, som blev totalrenoveret i 2021. Ellehuset byder blandt andet på 5 flotte soveværelser, stort køkken med spiseplads til jer alle sammen, skøn stue- og sofaafdeling samt ikke mindst et dejligt aktivitetsrum med bordtennis og bordfodbold, hvor hele familien kan hygge sig.

Tag en slapper i den bløde hjørnesofa i stuen

Det store aktivitetsrum byder på bordtennis og bordfodbold

Solnedgangen ved Ellehuset er smuk

Ellehuset byder på 3 soveværelser på 1. sal

Nyd solen på den nyere træterrasse i gården
Ellehuset - fantastisk placering på Sydbornholm
Ellehuset ligger fredeligt placeret i den skønne bornholmske natur tæt på Balka Strand. Balka Strand er meget børnevenlig grundet sin lave vanddybde, og sandet er noget af Bornholms allerfineste. Om sommeren er stranden hjemsted for vandaktiviteter, hvor du kan lære at surfe, kitesurfe eller prøve en tur på paddle board. Fra Balka Strand kan du gå videre til det lille hyggelige fiskerleje Snogebæk, hvor du finder restauranter, cafeer, små butikker med bornholmske specialiteter samt indkøbsmuligheder. Ellehuset ligger tæt på en cykeludlejning. Lej en cykel og oplev Bornholms vidtforgrenede net af cykelstier, som starter næsten lige ved Ellehuset. Prøv eksempelvis den hyggelig tur til Nexø, som er Bornholms næststørste by. Her finder du masser af cafeer, restauranter, butikker og indkøbsmuligheder. Ellehuset er et skønt sommerhus i et dejligt område, hvor du er tæt på alle de gode bornholmske ferieoplevelser.
Ellehuset - Sommerhus Balka - Informationer
• Antal soveværelser: Du finder et soveværelse i stueplan med dobbeltseng (2 sovepladser), og 3 soveværelser på 1. sal med hver to senge (6 sovepladser). Derudover er der et soveværelse i annekset med dobbeltseng (2 sovepladser).
• Antal badeværelser: Der er både badeværelse i stueplan og på 1. sal. Begge med bruseniche, toilet og gulvvarme.
• Terrasse: Ja, der er 2 terrasser på hver sin side af huset samt en terrasse ved søen. Alle med havemøbler.
• Grill: Der står gasgrill til rådighed ved en af terrasserne.
• Hårde hvidevarer: Keramisk komfur, 2 ovne, mikroovn, opvaskemaskine, køleskab samt 250 liter fryser
• Vaskemuligheder: Ja, Ellehuset har både vaskemaskine og tørretumbler.
• Internet: Ja, Ellehuset har gratis internet.
• El-ladestander: Ellehuset har sin egen ladestander til el-biler. El-forbrug til opladning af el-biler er ikke inkluderet i lejeprisen, men du kan oplade til 5 DKK pr. kWh.
• Sommerhusstørrelse: 240 m2.
• Afstand til stranden: 1.400 meter til Balka Strand.
• Afstand til restauranter: 1.000 meter (Snogebæk).
• Husdyr: Nej, du må desværre ikke medbringe din hund eller kat i Ellehuset.
• Røg: Alle rum i Ellehuset er røgfrie.
• Ankomstdag: I perioden 2. juli - 13. august er søndag ankomst-/afrejsedag. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Ellehuset dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Udenfor perioden 2. juli - 13. august behøver du som udgangspunkt ikke at leje for hele uger, således at du ex også kan tage miniferier på 3-5 nætter. Dét giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.
• Ankomst- og afrejsetidspunkt: Du kan komme ind i sommerhuset fra klokken 15:00 på ankomstdagen. På afrejsedagen beder vi dig forlade sommerhuset senest klokken 10:00, således at vi kan få sommerhuset rengjort til de næste gæster.
• Rengøring samt vand- og elforbrug: Såvel rengøring ved ankomst og afrejse som vand- og elforbrug er inkluderet i din lejepris.
Hold ferie i Ellehuset
Når du lejer Ellehuset, er rengøring ved ankomst/afrejse samt strøm-, vand- og varmeforbrug inkluderet i din lejepris. Dermed undgår du de store ekstra regninger, som andre udlejningsbureauer har, samtidig med at du slipper for besværet med selv at skulle gøre rent. Ellehuset er i øvrigt et lavenergihus, således at du også med god grøn samvittighed kan holde en skøn ferie på Bornholm.
Bestil din ferie nu
Bestil din ferie i Ellehuset ved at trykke dig videre til vores bestillingsside på knappen herunder. Du er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 56 95 85 66. Bemærk, at rengøring ved din ankomst/afrejse samt vand- og elforbrug er inkluderet i din lejepris. - Og vi hjælper dig også gerne med at bestille dine færgebilletter.
Kort
Adresse:
Kannikegårdsvej 39
3730 Nexø
Bestil din ferie
Bestil din ferie i Ellehuset nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm.
Lignende feriesteder

Fandt du ikke, hvad du søgte?
Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.
+45 56 95 85 66
[email protected]
Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.
Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.
Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.