Klintely

Klintely Ferielejlighed 2 personer med havudsigt

Klintely - Flotte ferielejligheder med havudsigt

Klintely Sandkås Strand

Klintely ligger tæt på Sandkås Strand

Klintely Hus Havudsigt

Klintely - Dejlige sommerhuse med kig til havet

Havudsigt og skøn beliggenhed på Nordbornholm

Klintely byder dig velkommen med skønne sommerhuse og flotte ferielejligheder med udsigt over Østersøen. Fire af ferielejlighederne er helt nybyggede til sæson 2022.

Klintely er skønt beliggende i Sandkås, som ligger lidt syd for Allinge på Nordbornholm. Du bor cirka 500 meter fra havet - og ikke mindst Sandkås Strand, hvor du skal opleve den maleriske kombination af knejsende klipper og kridhvidt sand. Efter en skøn badetur kan du tage den lille tur langs kyststien mod syd til fiskerlejet Tejn, hvor der er butikker, cafeer og havnestemning - glem ikke at smage de gode øl på mikrobryggeriet Penyllan, som har vundet priser for sine øl i hele Europa.

Du kan også vælge at gå langs kyststien mellem klipper og hav ind mod Allinge. Når du kommer til Allinges gamle bydel, bliver du mødt af en liflig duft fra et af byens silderøgerier. Smag de lækre fiskeretter, inden at du går videre mod havnen i Allinge, hvor der er masser af butikker og skøn havnestemning. Hvis du fortsætter videre ud af Allinge, kommer du til Sandvig, hvor et besøg på borgen Hammershus giver dig indblik i middelalderens barske liv. Rundt om Klintely og Sandkås ligger mange af Bornholms andre store seværdigheder. Læs mere om det skønne område ved Klintely her.

Rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter

Du får rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter. Rabatten afregnes automatisk, når du booker. Jo flere nætter du vælger, jo mere rabat får du.

Røgfrie ferieboliger

Ferieboligerne på Klintely er røgfrie.

Bestil din ferie på Klintely

Bestil din ferie på Klintely ved at klikke på knappen herunder, så kommer du ind på vores bestillingsside - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil Klintely her

Sommerhuse for 6-8 personer

Sommerhusene er på 78 m2 og indrettet således: Køkken med opvaskemaskine. Køkkenet er sammenhængende med stuen, hvor der er kig til havet samt opgang til hems (2 sovepladser). Der er endvidere tv og brændeovn i stuen. 2 soveværelser hver med 1 dobbeltseng samt 1 soveværelse med 2 enkeltsenge. Badeværelse med bruseniche, toilet, gulvvarme, tørretumbler og vaskemaskine. Alle sommerhuse har to terrasser, således at du kan nyde solen næsten hele dagen. Der er grill på én af terrasserne. Sommerhusene er røgfrie.

Klintely - Nye luksus ferielejligheder

Sommerhusene er på 78 m2 og indrettet således: Køkken med opvaskemaskine. Køkkenet er sammenhængende med stuen, hvor der er kig til havet samt opgang til hems (2 sovepladser). Der er endvidere tv og brændeovn i stuen. 2 soveværelser hver med 1 dobbeltseng samt 1 soveværelse med 2 enkeltsenge. Badeværelse med bruseniche, toilet, gulvvarme, tørretumbler og vaskemaskine. Alle sommerhuse har to terrasser, således at du kan nyde solen næsten hele dagen. Der er grill på én af terrasserne. Sommerhusene er røgfrie.

Bo lidt flottere end andre steder

I foråret 2022 er der blevet bygget 4 luksus ferielejligheder på Klintely. Glæd dig til store og flotte ferielejligheder, som alle har skøn havudsigt samt to terrasser, så du kan nyde såvel morgen- som aftensolen. En af lejlighederne har tagterrasse på 20 m2 med havudsigt. Der er to lejlighedstyper, som du kan se nedenfor.

Tæt på hav, klipper og strand

Du bor ca. 500 meter fra de bornholmske klipper, havet og Sandkås' kridhvide sandstrand. Går du til venstre langs kyststien kommer du til skønne Allinge, som byder på flere butikker, restauranter og røgerier. Herfra er der heller ikke langt til Hammershus, som klart er en oplevelses værd både 1. og 5. gang. Går du derimod til højre langs kyststien kommer du til det lille fiskeleje Tejn, som også byder på hyggelige butikker og caféer. Du bor dejlig centralt på Nordbornholm i et naturskønt område.

Indgangen til de nye ferielejligheder - til højre kan du komme op af en rampe

Indgangen til de nye ferielejligheder - til højre kan du komme op af en rampe

Luksus lejlighed - Soveværelse

Soveværelse i lejlighed for 4-6 personer

Luksus lejlighed - Badeværelse

Badeværelserne i ferielejlighederne

Praktiske informationer om Klintely

Lejlighed for 2-4 personer - Stue

Lejlighed for 2-4 personer - Stue

Klintely Sandkås Solstole

Lejlighederne for 2-4 personer har havudsigt

Klintely Tagterrasse for ferielejlighed til op til 4 personer

Prøv den nybyggede (2022) ferielejlighed med tagterrasse

Adresse
Klintely
Klinteløkken 7-9, Sandkås
3770 Allinge

Telefon: 56 95 85 66
Mail: [email protected]

Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har du ferieboligen til din rådighed fra kl. 15:00. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering", hvis du ankommer sent om aftenen.

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade ferieboligen kl. 10:00.

Ankomstdage
Som udgangspunkt kan du frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Klintely dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Allergivenlige ferielejligheder
Alle ferieboliger på Klintely er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du på Klintely vælge en feriebolig, som er husdyrfri. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere en allergivenlig feriebolig til dig. Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.

Babypakke
Du kan leje en babypakke bestående af: Højstol og barneseng. Ønsker du at leje en babypakke, kan du tilføje det til din reservation, når du bestiller dit ophold. Du skal hente babypakken i receptionen ved din ankomst, ligesom vi beder dig levere udstyret tilbage til receptionen ved din afrejse.

Bus på Bornholm
Busstoppestedet ligger cirka 260 meter fra Klintely. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her:;www.bat.dk

Cykeludlejning
Du kan leje cykler i receptionen - husk blot at bestille dem senest dagen inden. Priserne pr. cykel er:
* 1 dag: 80 DKK
* 2 dage: 155 DKK
* 3 dage: 200 DKK
* Ekstra dag: 40 DKK
* Hjelm 25 DKK pr. person

Dyner, puder og sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i alle ferieboliger. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje den linnedpakke i receptionen. Linnedpakken består af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt stort og lille håndklæde. Ønsker du at leje en linnedpakke, kan du tilføje det til din reservation, når du bestiller dit ophold.

El-biler
Det er desværre ikke lovligt at oplade el-biler ved at trække strømkabler ud fra ferieboligen, idet feriestedets el-net ikke er bygget til belastningen fra el-biler. Hvis du har el-bil, henviser vi dig i stedet til at oplade på de offentlige ladestandere i nærheden.

Grill
Alle ferielejligheder og sommerhuse på Klintely er ejet af individuelle privatpersoner, hvor nogle har grill til deres feriebolig, mens andre ejere ikke har ønsket at have en grill. Vi kan derfor ikke garantere, at der er en grill ved din feriebolig - men hvis der ikke er en grill, så er du altid velkommen til selv at medbringe en grill, hvis du ønsker at grille. Husk blot at tage hensyn til naboerne, når du griller. Vær opmærksom på, at du selv skal rengøre grillen efter dit brug.

Handicapforhold
Ferielejlighederne for 2 personer samt sommerhusene for 6-8 personer er desværre ikke egnede til kørestolsbrugere. Til gengæld er ferielejlighederne for 2-4 personer og 4-6 personer handicapvenlige - eksempelvis har dørene tilstrækkelig dørbredde til kørestole, og der er ingen trin i lejlighederne. Badeværelserne har tilstrækkelig plads til, at du kan vende med en almindelig kørestol. Du skal dog være opmærksom på, at udenomsarealerne ved Klintely ikke alle er asfalterede - der er således en del grusstier. Meddel os venligst, hvis du medbringer kørestol - så vil vi gøre vores yderste for at finde den bedst mulige ferielejlighed til dig..

Hunde og katte
Hunde og katte er velkomne i nogle af ferielejlighederne og sommerhusene. Hvis du medbringer hund eller kat, beder vi dig angive dette, når du bestiller dit ophold. Bemærk, at der er et rengøringstillæg, når du medbringer hund eller kat. Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Du skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Læs mere om rengøringstillægget og om at medbringe husdyr via Sverige her: Hund/kat til Bornholm

Indkøb
Klintely ligger midt mellem byerne Tejn og Allinge, hvor der begge steder er gode indkøbsmuligheder: Dagli'brugsen i Tejn ligger 2,4 kilometer fra Klintely, og på havnen i Allinge (2,5 kilometer fra Klintely) finder du SuperBrugsen og Netto.

Køkkenudstyr
Alle ferieboliger på Klintely har et veludstyret køkken. Du behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende.

Nøgleudlevering
Nøgleudleveringen sker i receptionen på Klintely. Sammen med bekræftelsen på din bestilling, informerer vi dig om, hvordan du får nøglen til din feriebolig. Dét fungerer nemt, uanset hvornår på døgnet at du ankommer.

Parkering
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre din feriebolig ved ankomst/afrejse - så er du altid sikker på, at din feriebolig er ordentligt rengjort ved din ankomst. Dermed er du fri for arbejdet med selv at gøre rent inden din afrejse. Når du bestiller via os, er rengøring altid inkluderet i din lejepris. Du skal derfor ikke betale ekstra for rengøringen. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at eventuelt affald er lagt i skraldeposen, samt at køkkenservicet er rengjort. På Klintely tænker også rengøringspersonalet i miljøvenlige baner. Alle rengøringsmidler er således svanemærkede/miljørigtige.

Strygejern
Du kan låne strygejern og strygebræt i receptionen på Klintely - og det er selvfølgelig gratis for dig.

Telefonnumre
Alle spørgsmål vedrørende booking: +45 5695 8566.

Vaskeri
Der er desværre ikke vaskemaskine på Klintely, men hvis du får brug for at vaske tøj under din ferie, så er du velkommen på søsterferiestedet, Storløkke Feriepark, hvor du kan vaske for kr. 50 pr. vask. Adressen til Storløkke Feriepark er Genvej 4-6, 3770 Allinge. Henvend dig i receptionen, så viser personalet dig vej til vaskerummet.

Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i dit feriehus. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.

Bestil nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til ferie
Bestil din ferie på Klintely ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil Klintely her

Sandkås var populær allerede for 100 år siden

Sandkås Strand ligger nedenfor Hotel Abildgård

Sandkås Strand ligger lige nedenfor Klintely

Dejlig havnestemning i Tejn

Havnestemning i Tejn Havn

Følg den smukke kyststi ind til Allinge by

Kyststien mellem Allinge og Sandkås er flot

Klintely ligger i Sandkås lidt uden for Allinge på Nordbornholm. Området Allinge/Sandkås var første mål, da Bornholms turisme begyndte i starten af 1900-tallet. Den særprægede og flotte kombination af sandstrand og knejsende klipper var formentlig årsagen til, at såvel det danske som det tyske borgerskab havde Allinge/Sandkås som deres favoritferiemål allerede for hundrede år siden - og Allinge/Sandkås er stadig et af Bornholms mest eftertragtede feriesteder.

Kås er et gammelt bornholmsk ord for "et sted mellem klipperne", og Sandkås er derfor et meget sigende navn for dette skønne naturområde, for mellem de knejsende klipper finder du det blødeste hvide sand - og foran dig ligger havet og frister til en badetur. Efter en badetur kan du fortsætte ad kyststien mod syd til det lille fiskerleje Tejn, hvor der er cafeer, butikker og ikke mindst bryggeriet Penyllan, som er berømt blandt øl-eksperter i hele Europa for sit gode øl.

Naturen omkring Klintely

Stranden ved Klintely er skøn, men prøv også at gå en tur i skoven bag ved Klintelys ferieboliger, hvor du finder en af Bornholms berømte sprækkedale "Storedalen". Storedalen er skabt for tusindvis af år siden ved, at spændinger i undergrunden fik granitten til at slå større og større revner. Smeltevand fra istidens gletsjere borteroderede efterfølgende jord og sten, således at der opstod en kløft med stejle klippesider. Det er en sjov oplevelse at gå i den smalle sprækkedale med de høje klipper på begge sider. Sprækkedalen skaber vækstgrundlag for mange flotte planter - i foråret blomstrer ex de hvide, gule og blå anemoner sammen gul vorterod og violette lærkesporer.

Middelaldereventyr på Hammershus

Fra Sandkås kan du også tage kyststien ind til Allinge, hvor du går mellem knejsende klipper, mens det ene flotte view over havet afløser det andet. Snart vil en liflig duft komme dig i møde. Ved kyststiens afslutning ligger nemlig et af Bornholms bedste røgerier, som byder dig på lækre fiskedelikatesser. Efter en dejlig frokost kan du fortsætte mod havnen i Allinge, hvor cafeer og lystsejlere skaber en skøn havnestemning. Fortsæt videre ud af Allinge til Sandvig og Nordeuropas største borg; Hammershus. På Hammershus skal du opleve middelaldereventyr og spændende fortællinger. Vidste du eksempelvis, at man havde offentlig brugerbetaling allerede i middelalderen? Man betalte selvfølgelig selv bødlen, hvis man skulle have hovedet hugget af...og der var altid forudbetaling. Nedenfor Hammershus ligger Hammerhavnen, hvor små både tager dig med på flotte ture langs kysten.

Kom Bornholm rundt på cykel og oplev enestående natur

Cykelstierne starter 100 meter fra Klintely

Oplev Bornholm fra vandsiden på en tur langs kysten

Tag på sejltur langs kysten

Storløkke Feriepark ligger tæt på Bornholms seværdigheder, som fx Hammershus Slotsruin

Hammershus var en uindtagelig borg i Middelalderen

Tag på golfferie på Bornholm

Spil golf på Rø Golfbane

Opalsøen Udsigt

Nordbornholm har en flot natur

Bliv sat 300 år tilbage i tiden

Syd for Sandkås ligger Gudhjem, hvor du kan sejle til Christiansø og Frederiksø. I 1700-tallet blev de to små øer omdannet til Danmarks fremskudte flådebase i Østersøen. Flådebasen var en torn i øjet på englænderne, som flere gange indledte voldsomme bombardementer af øen. Men de danske soldater holdt stand, og dermed fastholdt de to små øer deres tilknytning til Danmark. Kanonerne står her stadig, og med sin spændende historie samt særprægede natur bliver du sat 300 år tilbage i tiden.

Vinder du den store gevinst?

Hvis du kører lidt ind i landet fra Klintely, finder du Danmarks tredje største skov Almindingen, hvor du har gode chancer for at se nogle af Europas sidste bisonokser - eller måske har du lyst til at vinde den store gevinst på travbanen? Bornholms Travbane er verdens mindste travbane, men til gengæld måske også den hyggeligste, for du kommer helt tæt på hestene, når de i fuld fart drøner ned ad opløbsstrækningen.

Cykelstierne starter lige ved Klintely

Bornholms vidtforgrenede net af vandre- og cykelstier starter lige ved Klintely. Lej en cykel og tag på opdagelse i den flotte bornholmske natur.

Bestil din ferie nu

Klintely byder dig velkommen med flotte ferielejligheder og sommerhuse i et skønt område. Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil din ferie her

Tilbage til toppen

Kort


Adressen til Klintely er:
Klinteløkken 7-9, Sandkaas, 3770 Allinge

Bestil nu
Bestil din ferie på Klintely nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm. 

Bestil Klintely her

Udforsk Opalsøen på Hammerknuden

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66
[email protected]


Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.