
Sandkås Søpark ligger tæt på Sandkås Strand

Ferielejlighederne i Sandkås Søpark har flot havudsigt

Sandkås Søpark har et velindrettet køkken
Sandkås Søpark. Flot havudsigt. Dejlige ferielejligheder for 2-4 personer
Glæd dig til den flotte havudsigt fra ferielejlighederne i Sandkås Søpark, som ligger i det lille hyggelige fiskerleje Tejn-Sandkås, lidt syd for Allinge. Lejlighederne i Sandkås Søpark, som alle er røgfrie, er indrettet for 2 eller 2-4 personer. Den skønne havudsigt frister sikkert til en badetur, og så er det godt, at den flotte Sandkås Strand ligger tæt på.
Det rigtige Bornholm
Sandkås Søpark har en rolig beliggenhed, men du bor alligevel lige ved restauranter og byliv. Den første restaurant ligger blot 400 meter fra Sandkås Søpark. Du kan også tage den flotte kyststi til Allinge, hvor du kan opleve den karakteristiske kombination af klipper, sandstrand og hav i en malerisk forening. Mens det ene flotte panoramaview over havet afløser det andet, bliver du snart mødt af en liflig duft fra en af øens hyggelige røgerier, som byder dig velkommen til fiskelækkerier. Læs mere om det flotte område ved Sandkås Søpark her.
Derfor skal du vælge Sandkås Søpark
Sandkås Søpark er det rigtige feriested for dig, hvis du elsker havudsigt, dejlig indretning og en rolig atmosfære...og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at ferielejlighederne har nogle meget attraktive lejepriser. Indtast din ønskede ferieperiode i bestillingsboksen øverst på siden og se, hvor billigt du kan bo i Sandkås Søpark. Du kan ankomme og afrejse på alle ugens dage - der er således ingen faste ankomstdage, og du kan også leje for kortere perioder end en uge.
Børn er naturligvis også velkomne på Sandkås Søpark, men der er ikke nogen legeplads eller andre børnefaciliteter. Hvis du har børn med, anbefaler vi i stedet vores børnevenlige feriesteder - se mere her.
Ferielejligheder for 2 eller 2-4 personer
Sandkås Søpark - Beskrivelse af ferielejligheder
Lejlighederne i Sandkås Søpark ligger i to rækker, hvor den øverste lejlighedsrække kigger ud over den forreste række. Lejlighederne for 2 personer ligger i første række, mens lejlighederne for 2-4 personer ligger placeret højere oppe.
Alle lejligheder er i stueplan
Alle lejlighederne ligger i stueplan og har en skøn havudsigt samt en pæn indretning.
Ferielejligheder for 2 personer
Entre med indgang til badeværelse og køkken. Fra køkkenet fortsætter du til den kombinerede stue og soveværelse med dobbeltseng. I stuen er der spiseplads til to personer, to sofastole, sofabord samt tv, ligesom du har adgang til terrasse med havemøbler, solvogn og egen grill. Køkkenet er veludstyret med blandt andet komfur, køleskab, frostboks, opvaskemaskine og microovn. Alle ferielejligheder har flot havudsigt.
Ferielejlighed for 2-4 personer
Ferielejlighederne for 2-4 personer har samme flotte havudsigt og indretning som lejlighederne for 2 personer, men med følgende ændringer:
- Der er sovesofa i stedet for to lænestole (to extra sovepladser)
- Der er spisebord og spisebordsstole til 4 personer i stedet for til 2 personer
Er du gangbesværet?
Bemærk, at lejlighederne på Sandkås Søpark ligger i niveauer op ad en klippeskråning - og at stien op til de øverst beliggende lejligheder ikke er egnet for gangbesværede. Hvis du er gangbesværet, beder vi dig orientere os herom, således at du kan få en ferielejlighed tæt på parkeringspladsen.
Rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter
Du får rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter. Rabatten afregnes automatisk, når du booker. Jo flere nætter du vælger, jo mere rabat får du.

Sandkås Søpark ferielejligheder

Hos Sandkås Søpark har du havet som nabo

Sandkås Søpark - Kombineret stue og soveværelse

Sandkås Søpark - Alle ferielejligheder har egen terrasse

Sandkås Søpark - Glæd dig til den flotte havudsigt

Hyggelige ferielejligheder til op til 4 personer
Bestil din ferie på Sandkås Søpark
Bestil din ferie ved at klikke på knappen herunder og indtast din ønskede ankomst- og afrejsedato i kalenderen, så kan du nemt selv bestille din ferie. Du kan også ringe til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.
Praktiske informationer om Sandkås Søpark

Nordbornholm har en flot unik natur

Den flotte slotsruin Hammershus ligger ikke langt fra Sandkås Søpark

Følg den flotte kyststi helt til Allinge
Adresse
Brinkevej 2-8, Sandkås,
3770 Allinge
(Tidligere adresse: Tejnvej 68)
Telefon: 5695 8566
Mail: [email protected]
Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har du ferielejligheden til din rådighed fra kl. 15:00.
Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade ferielejligheden kl. 10:00, således at vi kan nå at rengøre den, inden at de næste gæster kommer.
Ankomstdage
Som udgangspunkt kan du frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Sandkås Søpark dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.
Allergivenlige ferielejligheder
Alle ferielejligheder på Sandkås Søpark er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du vælge en lejlighed, hvor der ikke har været husdyr. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere en allergivenlig lejlighed til dig. Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.
Babypakke
Du kan leje en babypakke bestående af: Højstol og barneseng. Ønsker du at leje en babypakke, kan du tilføje det til din reservation, når du bestiller dit ophold. Du skal hente babypakken i receptionen ved din ankomst, ligesom vi beder dig levere udstyret tilbage til receptionen ved din afrejse.
Bus til Sandkås Søpark
Busstoppestedet ligger cirka 200 meter væk fra Sandkås Søpark. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk
Cykeludlejning
Bornholms vidtforgrenede net af cykelstier starter blot 100 meter fra Sandkås Søpark. Du har mulighed for at leje cykler på søster-feriestedet, Klintely, som ligger tæt på Sandkås Søpark. Husk blot at bestille cyklerne senest dagen inden, at du skal bruge dem. Du bestiller cyklerne ved at ringe på 20 22 11 79. Priserne pr. cykel er:
· 1 dag: 80 DKK
· 2 dage: 155 DKK
· 3 dage: 200 DKK
· Ekstra dag: 40 DKK
· Hjelm 25 DKK pr. person
Dyner/sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i alle ferieboliger. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje den linnedpakke i receptionen. Linnedpakken består af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt stort og lille håndklæde. Ønsker du at leje en linnedpakke, kan du tilføje det til din reservation, når du bestiller dit ophold.
El-biler
Det er desværre ikke lovligt at oplade el-biler ved at trække strømkabler ud fra ferielejligheden, idet feriestedets el-net ikke er bygget til belastningen fra el-biler. Hvis du har el-bil, henviser vi dig i stedet til at oplade på de offentlige ladestandere i nærheden.
Grill
Der er grill i alle ferielejligheder i Sandkås Søpark, som du frit kan benytte. Husk blot at tage hensyn til naboerne, når du griller. Vær opmærksom på, at du selv skal rengøre grillen efter dit brug.
Handicapforhold
Sandkås Søpark er desværre ikke egnet, hvis du er kørestolsbruger, da ferielejlighederne er bygget op ad en skrænt.
Hunde og katte
I nogle af ferielejlighederne på Sandkås Søpark er det tilladt at medbringe hund eller kat. Hvis du medbringer hund eller kat, beder vi dig angive dette, når du bestiller dit ophold. Bemærk, at der er et rengøringstillæg, når du medbringer hund eller kat. Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Du skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Læs mere om rengøringstillægget og om at medbringe husdyr via Sverige her: Hund/kat til Bornholm.
Indkøb
Dagli’ Brugsen i Tejn er nærmeste dagligvarebutik (1,6 km fra Sandkås Søpark), men du kan også handle ind i Netto og SuperBrugsen i Allinge, som ligger 2,5 kilometer fra Sandkås Søpark.
Internet
Der er trådløs internetadgang i alle ferielejligheder på Sandkås Søpark. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor, at du har egen internetforbindelse. Såfremt netforbindelsen ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.
Køkkenudstyr
Ferielejlighederne på Sandkås Søpark har alle et godt og veludstyret køkken. Der er køkkeninventar í ferielejligheden. Du behøver derfor ikke at medbringe gryder, tallerkner, glas eller lignende.
Nøgleudlevering
Når vi sender dig din feriebekræftelse, orienterer vi dig også om, hvordan du får nøglen til din ferielejlighed. Det fungerer nemt - og det er ikke noget problem, hvis du ankommer sent på aftenen.
Parkering
Du kan gratis parkere ved Sandkås Søpark.
Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre ferielejligheden inden din ankomst - så er du altid sikker på, at ferielejligheden er ordentligt rengjort ved din ankomst, ligesom du er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden din afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i din lejepris. Du skal således ikke betale ekstra for rengøringen. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at eventuelt affald er lagt i skraldeposen, samt at køkkenservicet er rengjort.
Røgfrie lejligheder
Alle ferielejligheder på Sandkås Søpark er røgfrie.
Vaskeri
Der er desværre ikke vaskemaskine i Sandkås Søpark, men hvis du får brug for at vaske tøj under din ferie, så er du velkommen på søsterferiestedet, Storløkke Feriepark, hvor du kan vaske for kr. 50 pr. vask. Adressen til Storløkke Feriepark er Genvej 4-6, 3770 Allinge. Henvend dig i receptionen, så viser personalet dig vej til vaskerummet.
Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i dit feriehus. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.
Bestil din ferie nu
Glæd dig til en skøn ferie på Sandkås Søpark. Bestil din ferie ved at klikke på knappen nedenfor, hvor du nemt selv kan bestille din ferie, eller ring til os nu: 56 95 85 66 - så kan du også få gode tips til en skøn ferie.
Sandkås - Det rigtige Bornholm

Sandkås Strand ligger nedenfor Sandkås Søpark

Der er skøn havnestemning Tejn

Kyststien mellem Allinge og Sandkås er flot
Østersøen ligger blot 200 meter fra Sandkås Søpark, og hvis du går lidt videre, kommer du til Sandkås Strand, hvor du skal opleve dét, som mange kalder det rigtige Bornholm: Skøn sandstrand og flotte klipper i en malerisk forening. På grund af træer foran stranden er den svær at se for forbipasserende. Derfor er det næsten kun de lokale bornholmere, som bruger stranden. Men når du selv har oplevet denne skønne strand, ved du hvorfor, at Sandkås Strand kaldes for en af Bornholms "hemmelige perler".
Tag en tur i sprækkedalen
Stranden ved Sandkås Søpark er skøn, men prøv også at gå en tur i skoven bag ved ferielejlighederne, hvor du finder en af Bornholms berømte sprækkedale "Storedalen". Storedalen er skabt for tusindvis af år siden ved, at spændinger i undergrunden fik granitten til at slå større og større revner. Smeltevand fra istidens gletsjere borteroderede efterfølgende jord og sten, således at der opstod en kløft med stejle klippesider. Det er en sjov oplevelse af gå i den smalle sprækkedale med de høje klipper på begge sider. Sprækkedalen skaber vækstgrundlag for mange flotte planter - i foråret blomstrer ex de hvide, gule og blå anemoner sammen gul vorterod og violette lærkesporer.
Kyststien tager dig til Tejn eller Allinge
Ved Sandkås Strand starter den flotte kyststi. Hvis du går mod syd, kommer du til det lille fiskerleje Tejn-Sandkås, hvor du finder butikker, cafeer og indkøbsmuligheder - og hvis det er en varm dag, så kan det måske friste med en kold øl på det lokale bryggeri Penyllan? Et australsk ægtepar har rejst verden rundt, men da de kom til Sandkås-Tejn, blev de så begejstrede, at de blev boende og startede bryggeriet, som siden har vundet mange priser i hele Europa for sit gode øl. Prøv også et besøg i Smedjen, som er et hyggeligt foodmarket på Tejn Havn.

Klippekysten ved Tejn-Sandkås er flot

Sandkås Søpark ligger smukt ud til kysten

Nyd udsigten på en tur langs kysten

Tag en sejltur langs kysten

Find de hyggelige restauranter
Du kan også tage kyststien mod nord til Allinge, hvor du går mellem klipperne og havet. Turen til Allinge er egentligt ret kort, men du kommer nok alligevel til at bruge lidt tid på turen, for du bliver ofte nødt til at stoppe op og nyde de fantastiske udsigter ud over havet. På en flot sommerdag er det svært at forestille sig, at havet også kan vise tænder - men i gamle dage var kysten ved Sandkås et sted, hvor mange skibe kom i havsnød. Eksempelvis pengetransportskibet Den Gyldne Sol, som i 1673 var på vej til Stockholm med lasten fuld af kobbermønter. Skibet blev fanget i en voldsom storm og gik ned ved Sandkås. Det tog næsten 350 år, før vraget og skatten blevet fundet af dykkere. Måske dukker der også en skat op på din tur langs kysten?
Allinge - Havnestemning og Middelaldereventyr
På havnen i Allinge skaber lystsejlere, cafeer og butikker en skøn havnestemning. Sæt dig på en cafe og nyd ferien med et smil på læben...eller måske har gåturen givet dig appetit på en lækker frokost? Så besøg et af byens silderøgerier, som byder på masser af lækre fiskeanretninger.
Kyststien fortsætter videre ud af Allinge til Sandvig og Nordeuropas største borg: Hammerhus, som var en uindtagelig fæstning i middelalderens urolige Danmark. Hammershus blev også brugt som base til de baltiske korstog, og der venter dig mange spændende historier på borgen. Vidste du eksempelvis, at der allerede i middelalderen var offentlig brugerbetaling? Man betalte selvfølgelig selv, hvis man skulle have hovedet hugget af hos bødlen...og der var altid forudbetaling.
Rundt om Hammershus ligger også mange andre seværdigheder - eksempelvis klippeformationen Kamelhovederne og de gamle granitbrud, som i dag er omdannet til flotte søer. Du kan også opleve Bornholm fra vandsiden på en sejltur langs kysten...og fra vandsiden er Bornholm om muligt endnu smukkere end fra landsiden.
Tidsrejse til 1800-tallet og bisonokser
Syd for Sandkås ligger Gudhjem, hvor du kan sejle til Christiansø, som var Danmarks fremskudte flådebase i Østersøen i 1800-tallet. Flådebasen var en torn i øjet på englænderne, som flere gange bombarderede øen. Kanonerne står her stadig, og du bliver nærmest sat 300 år tilbage i tiden ved et besøg på øen. Tilbage til nutiden skal du prøve at køre ind i landet - eksempelvis til Almindingen, som er Danmarks tredje største skov, hvor du har gode chancer for at se nogle af Europas sidste bisonokser. Hvis du spiller golf, så vil du elske den meget specielle og flotte golfbane i Rø.
Bestil din ferie
Bestil din ferie på Sandkås Søpark ved at trykke på knappen herunder, så kommer du videre til vores bookingside.
Kort
Adresse:
Sandkås Søpark
Brinkevej 2-8, Sandkås
3770 Allinge
(Tidligere adresse: Tejnvej 68)
Bestil din ferie
Bestil din ferie på Sandkås Søpark nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm.
Lignende feriesteder

Fandt du ikke, hvad du søgte?
Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.
+45 56 95 85 66
[email protected]
Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.
Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.
Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.