Spa og Wellness - Griffen Spahotel

  • Fantastisk havudsigt
  • Indrettet af Pernille Bülow
  • Imponerende spaområde
  • Tæt på sandstrand
  • Flotte værelser
  • Eftertragtet restaurant
kort Rønne
Nyd det store inden- og udendørsspaområde

Nyd det store inden- og udendørsspaområde

Den våde ovn, hvor damp kommer op gennem granitstenene

Den våde ovn, hvor damp kommer op gennem granitstenene

Den tørre ovn giver dig tør og kraftig varme

Den tørre ovn giver dig tør og kraftig varme

Vandfaldet Døndalen

Vandfaldet Døndalen

Is og varme øger dit immunforsvar

Is og varme øger dit immunforsvar

Glæd dig til et af Nordens flotteste spa- og wellnessområder 

Der findes en verden, hvor tiden står stille. Hvor mobiltelefonen ikke ringer. Hvor facebook ikke findes. Bornholms Diamantspa. Den over 1000 m2 store inden- og udendørs spa har navn efter de 400 millioner år gamle "diamanter", som findes i havet ved Bornholm. Spaområdet er primært lavet i bornholmsk granit og med inspiration fra bornholmske naturfænomener. Glæd dig blandt andet til:

Den våde ovn

Den våde ovn er en klippehule på Nordbornholm, men i den Bornholmske Diamantspa er den våde ovn genskabt som en fantastisk sauna, hvor dampen slippes løs gennem små klippetoppe. Mens dampen stiger op, skifter lyset i saunaen langsomt. Først rammer solopgangens gyldne stråler dig. Derefter stiger lysniveauet, indtil at det tones ned ved solnedgang. Lysterapien kombineret med den varme damp giver dig en skøn afstressende virkning.

Den tørre ovn

I modsætning til den Den våde ovn, som giver en fugtig varme, skal du opleve den tørre varme i "Den tørre ovn". Tør og kraftig varme kombineret med dufte og lyde giver en skøn oplevelse...særligt når den afsluttes med et koldt styrtebad. En skøn oplevelse!

Døndalen - Kaskader af vand

Døndalen, som ligger på Bornholms østkyst, gemmer på Danmarks største vandfald. På Griffen Spahotel er Døndalen en vandfontæne. Træk i rebet og lad kaskader af vand plaske ned over ryg og nakke. Spændinger i nakke og skuldre blødes op, når strømme af lunt vand fosser ned over dit hals og hoved. Fortsæt videre til de bølgeformede liggebænke i spabadet. Nyd stjernehimlen i loftet. Den underjordiske geyser presser blidt vandet mod dine fødder. Massagen breder sig til hele din krop. Mærk følelsen af afslapning og velvære.

Is og varm damp

Mennesket er skabt til at kunne klare betydelige udsving fra hård frost til tropisk hede. I den Bornholmske Diamantspa kan din krop opleve begge dele. Når kroppen skiftevis får varm damp og koldt vand, øges immunforsvaret. Kredsløbet nyder at blive sat i sving. I Kneippbassinerne veksler vandet mellem 0 grader og tropisk varme. Eller massér kroppen med is fra isfontænen. Isfontænen drypper frisk is ned i den millioner af år gamle granitskål. En forunderlig oplevelse!

Randzonen

På midten af Bornholm ligger den fennoskandiske randzone. Engang for millioner af år siden tørnede den ispolerede og hårde granit sammen med den blødere sandsten. Aldersforskellen mellem de to stenarter er 1,2 milliarder år. I klippesaunaen på den Bornholmske Diamantspa er denne randzone genskabt. En flisestreg i saunaens gulv gør det muligt for dig at stå med en fod i hver tidsalder. En tidsforskel på 1,2 milliarder år giver saunaoplevelsen en ny og ekstra dimension.

Rokkestenen

Bornholm er kendt for sine rokkestene; store granitblokke som naturen har placeret på en sådan måde, at de kan rokkes med blot en let berøring. I den Bornholmske Diamantspa findes rokkestenen som en vældig granitskive, der rokker, mens du får massage. Det er den eneste rokkelige granitmassagebænk i Verden. Vi kan varmt anbefale oplevelsen. Specielt er hamam-massage med marokkansk sort sæbe en helt særlig oplevelse. 

Krystalsø boblebad

Nyd et glas champagne i det store Krystalsø boblebad, mens solen langsomt går ned i horisonten bag dig. Boblerne masserer din krop og får dig til at slappe helt af.

Blåskinsdalens varme hænder

Blåskinsdalen er en "hemmelig" dal på Bornholm. Engang valfartede Bornholms befolkning for at opleve den magiske skønhed i dalen, men med tiden blev den næsten glemt. Nu er dalen genskabt i den Bornholmske Diamantspa. Med sten, mudder fra Det Døde Hav samt naturlige massageolier bliver din krops balance stimuleret. Prøv eksempelvis: Hotstone-massage, luksuriøs mudderindpakning, kropspeeling, ansigtsbehandling, fod detox eller hamam-massage på Kyllingehønen. Kyllingehønen er en enorm vandreblok af granit, der i istiden kom til Bornholm fra Sverige. I den Bornholmske Diamantspa er Kyllingehønen genskabt som en kabine, der med varmestråler kan smelte kroppens fedtposer væk. 

Prøv en behandling på Rokkestenen

Prøv en behandling på Rokkestenen

Hyg dig i den udendørs spa

Hyg dig i den udendørs spa

Bliv forkælet med Wellnessbehandlinger

Bliv forkælet med Wellnessbehandlinger

Åbningstider

     
 Mandag - Fredag 7:00 - 10:00 15:00 - 21:00
 Lørdag - Søndag 7:00 - 20:00  

 

Pris for entre til den Bornholmske Diamantspa
* Overnattende gæster på Griffen Spahotel har gratis adgang til den Bornholmske Diamantspa. Du kan i receptionen bestille tid til spaen.

Wellness behandlinger
Du har mulighed for at tilkøbe behandlinger i hotellets wellnessafdeling. Besøg Alea Wellness for at se mere om behandlinger, priser, produkter og for bestilling.

Aldersgrænse - Minimum 16 år
Den Bornholmske Diamantspa skal være præget af en rolig og afslappende atmosfære. Du skal derfor være minimum 16 år for at få adgang til den Bornholmske Diamantspa. 

Grøn energi
Spa- og wellnessområdet på Griffen Spahotel er et af de mest energibesparende anlæg i hele Europa. Der er anvendt de bedst mulige samt lokale materialer. Endvidere genanvendes varmen i så stort omfang, at anlægget er beskrevet i håndværkertidsskrifter som "enestående". Miljømæssigt kan du derfor også med god samvittighed lade dig forkæle i det store spa- og wellnessområde.

Bestilling
Bestil din ferie på Griffen Spahotel ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Forkæl din eneste ene med champagne i spabadet

Forkæl din eneste ene med champagne i spabadet

Frister en veninde-spaweekend på Bornholm?

Frister en veninde-spaweekend på Bornholm?

Få wellnessbehandlinger på Griffen Spahotel

Få wellnessbehandlinger på Griffen Spahotel

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os: Vi har åbent 08:00 – 18:00 alle ugens dage. Efter 18:00 hjælper vi dig også gerne fra vores vagttelefonservice, og du kan selvfølgelig også maile til os.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt gratis sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg. 

Trygheds-Garanti
Du kan tilkøbe en Tryghedsgaranti, som giver dig mulighed for at afbestille uden omkostninger.

Fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine fly- og færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.