
Retrohuset - Køkken med masser af bordplads

Retrohuset - Sommerhuset har en 16 m2 stor overdækket terrasse

Retrohuset - Spisestue
Retrohuset er et charmerende og hyggeligt sommerhus med indvendig træbeklædning og loft til kip. Der er en stor have til, som indbyder til mange timers leg og havespil for hele familien, samt kort afstand til en dejlig strand. Glæd dig til et skønt sommerhus i det attraktive sommerhusområde Vestre Sømarken - læs mere om området ved Retrohuset her.
Sommerhusets indretning
Retrohusets indretning: Entre med fordelingsgang til 3 soveværelser og badeværelse med toilet og bruseniche. Der er 2 senge i alle 3 soveværelser, der kan stå samlet eller hver for sig. Fra fordelingsgangen har du indgang til et stort opholdsrum med stue, spisestue og et veludstyret køkken i ét. Herfra har du udgang til en stor overdækket terrasse med havemøbler, og en skøn have omkranset af træer.
Informationer om Retrohuset
• Adresse: Strandvangen 24, Vestre Sømarken, 3720 Aakirkeby
• Husstørrelse: 91 m2.
• Grundstørrelse: 1.295 m2.
• Antal soveværelser: 3 soveværelser med hver 2 senge, der kan stå adskilt eller samlet som dobbeltseng (6 sovepladser).
• Internet: Ja, der er gratis internet i Retrohuset.
• TV: Ja.
• Husdyr: Nej, det er desværre ikke tilladt at have hund eller kat med i Retrohuset.
• Hårde hvidevarer: Køleskab med fryser, opvaskemaskine, kaffemaskine og el-kedel.
• Afstand til strand: ca. 1 kilometer.
• Afstand til restaurant: 1,4 til gourmetrestauranten Kadeau og 3,5 km til Bakkarøgeiet. Find andre restauranter i Aakirkeby (8,9 km), Dueodde (9,8 hm) og Snogebæk (12,1 km).
• Egnet for gangbesværede: Ja, Retrohuset er egnet for gangbesværede.
• Inkluderet i prisen: Rengøring ved ankomst/afrejse samt strømforbrug er inkluderet i din lejepris.
• Ankomstdag: I perioden 9. juni - 1. september er søndag ankomst-/afrejsedag. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Retrohuset dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Retrohuset - Stue

Retrohuset - Daybed i stue

Retrohuset - Stue med TV

Retrohuset - Badeværelse med bruseniche

Retrohuset - Sengene kan stå adskilt eller samlet

Retrohuset - Stue
Bestilling
Bestil din ferie i Retrohuset ved at klikke på knappen herunder og indtast din ønskede ankomst- og afrejsedato i kalenderen. Du kan også maile os på [email protected] eller ringe til os på 56 95 85 66, så giver dig gode råd til skønne feriedage på Bornholm.
Praktiske informationer om Retrohuset
Adresse
Strandvangen 24, Vestre Sømarken
3720 Åkirkeby
Telefon-booking: 56 95 85 66
Mail: [email protected]
Ankomsttidspunkt
Du kan komme ind i sommerhuset fra kl. 16:00 på ankomstdagen. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering".
Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade sommerhuset senest kl. 10:00, således at der er tid til, at sommerhuset kan blive rengjort til de næste gæster.
Ankomstdage
I perioden 9. juni - 1. september er søndag ankomst-/afrejsedag. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Retrohuset dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.
Betalingsbetingelser
Vi beder dig venligst indbetale et depositum på 25 % af rejsens pris senest 10 dage efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling. Restbeløbet skal indbetales senest 45 dage inden din ankomst. Såfremt du bestiller mindre end 45 dage inden din ankomst, beder vi dig betale dagen efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling.
Bus til Retrohuset
Busstoppestedet ligger cirka 2,4 kilometer fra Retrohuset. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk
Dyner/Sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i sommerhuset. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje en linnedpakke, bestående af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt et stort og et lille håndklæde, til DKK 160,- per person. Husk gerne at forudbestille på 56 95 85 66, hvis du ønsker at leje sengelinned/håndklæder.
El-biler
Det er desværre ikke lovligt at oplade el-biler ved at trække strømkabler ud fra Retrohuset, idet sommerhusets el-net ikke er bygget til belastningen fra el-biler. Hvis du har el-bil, henviser vi dig i stedet til at oplade på de offentlige ladestandere i nærheden.
Grill
Der er grill i Retrohuset, som du frit kan benytte. Husk blot at rengøre grillen efter dit brug.
Handicapforhold
Retrohuset er egnet for gangbesværede.
Hunde
Du har desværre ikke mulighed for at medbringe din hund til Retrohuset.
Indkøb
Den nærmeste indkøbsmulighed er i Super Brugsen i Åkirkeby, som ligger cirka 9,3 km fra sommerhuset. I samme by finder du også NETTO og SPAR.
Internet
Ja, der er internet i Retrohuset.
Nøgleudlevering
Når vi sender dig din feriebekræftelse, orienterer vi dig også om, hvordan du får nøglen til Retrohuset. Det fungerer nemt - og det er ikke noget problem, hvis du ankommer sent på aftenen.
Parkeringsplads
Retrohuset har sin egen parkeringsplads.
Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre sommerhuset ved ankomst og afrejse, så er du altid sikker på, at sommerhuset er ordentligt rengjort ved din ankomst, og du er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden din afrejse. Når du bestiller via os, er rengøring altid inkluderet i din lejepris. Du skal derfor ikke betale ekstra for rengøringen. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at inventaret er sat på plads, køkkenservicet er vasket op, samt eventuelt affald er afleveret i områdets miljøstation.
Strømforbrug
Strøm- og vandforbrug er gratis inkluderet i din lejepris.
Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i sommerhuset. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.
Bestil din ferie nu
Bestil din ferie i Retrohuset ved at klikke dig ind på vores bestillingsside via knappen herunder - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gode tips til skønne feriedage på Bornholm.
Skønne feriedage i Sømarken

Michelin-restauranten Kadeau byder på en lækker menu

Fra Sømarken Strand kan du gå videre langs stranden

Nyd det flotte klitlandskab i Sømarken
Vest for Dueodde finder du det attraktive sommerhusområde, Vestre Sømarken. Med en beliggenhed tæt på skøn sandstrand, lækre restauranter og nogle af Bornholms flotteste naturseværdigheder, kan du trygt begynde at glæde dig. Følg de små stier, og lad dem bringe dig til lækre gourmet-oplevelser, hyggelig røgeri-stemning, eller tag længere ud på øen og oplev Bornholms mange seværdigheder.
Glæd dig til skønne feriedage i Vestre Sømarken!
Gourmet og røgeri
Følger du de små stier mod syd, så vil du i en af de afsides klitstriber finde gourmet- og Michelin restauranten Kadeau smukt omgivet af strand, hav og skov. Her kan du se frem til en helt ny sanseoplevelse af Bornholm. Lokale råvarer danner rammen for det bornholmsk-nordisk inspirerede menukort, mens lokalt kunsthåndværk udsmykker omgivelserne. Fortsætter du cirka 2 kilometer længere mod syd finder du det lille fiskerleje, Østre Sømarken. I Middelalderen var området et langstrakt klitlandskab, som var formet af flyvesand. I løbet af 1800-tallet begyndte bønder og fiskere at flytte til, og området blev til et lille fiskersamfund.
I dag byder fiskerlejet på en hyggelig feriestemning med restauranter, røgeri og chokoladefabrik. Stemningen fra datidens fiskersamfund er velbevaret på den lille ”Bakkerne Havn”, som stadig er en aktiv fiskerihavn. Fangsten fra havnen kan du nyde på det nærliggende Bakkarøgeriet, som byder på lækker røget fisk efter gamle håndværkstraditioner.
Charmerende fiskerlejer
7 kilometer mod vest fra Retrohuset finder du det hyggelige lille fiskerleje, Boderne. I begyndelsen af 1600-tallet begyndte fiskerne at supplere deres indtægter fra landbruget med fiskeri. Fiskernes grej blev opbevaret i små røde skure, kendt som ”Boder”, langs stranden, og heraf fik Boderne sit navn. Du kan stadig finde de røde boder, når du går en tur gennem det lille fiskerleje. I Boderne finder du Bornholms mest eksklusive tøjbutik ”Stærmose”, hvor du kan shoppe lækkert mærketøj som Malene Birger, Armani, Tommy Hilfiger, Boss samt brugskunst fra den populære bornholmske designer, Pernille Bülow. I outlet-afdelingen kan du endda finde mærkevarer til særligt gode priser.

Dueodde Strand er en af Europas bedste

Siden 1942 har Dannebrog været på klipperne

Nyd den eventyragtige natur i Paradisbakkerne

Nyd den flotte udsigt fra Dueodde Fyrtårn

Tag i den tropiske Sommerfuglepark i Nexø
Skønne stranddage
Ikke langt fra dit sommerhus finder du den lille Sømarken Strand med en variation af sten og sand. Har du børn med, så vil de elske at hoppe i vandet fra nogle af de større sten. Følger du stranden cirka 10 kilometer mod syd, så vil du blive mødt af et flot klitlandskab. Hold øje med det imponerende Dueodde Fyrtårn – så ved du, at du er på rette vej.
Tag et stop og nyd den flotte udsigt af det kuperede klitlandskab, eller tag turen op i Fyrtårnet og nyd en flot panoramaudsigt over Bornholms sydkyst. Fortsætter du turen lidt længere mod syd, går der ikke længe før du kommer til en sandstrand med sand så fint, at det knitrer når du træder i det. Dueodde Strand er kåret som en af Europas bedste sandstrande, og med sin lave vanddybde og stenfrie omgivelser, er stranden da også populær hos såvel lokale som turister.
Nexø - en moderne handelsby
16 kilometer fra dit sommerhus finder du den moderne handelsby, Nexø. De seneste år har Nexø gennemgået en rivende udvikling, og er gået fra at være en fiskeriby til i dag at være en hyggelig by med handelsliv, kunsthåndværk, museer og restauranter. I løbet af året kan du også opleve forskellige arrangementer, såsom kræmmermarked, åbne værksteder og jazzfestival. På Nexø Havn kan du opleve den hyggelige sommerstemning når cafeer slår dørene op langs havnen, eller du kan fortsætte fra havnen og videre ind til Torvet, hvor du finder spændende butikker med brugskunst og tøj. Tager du lidt udenfor centrum af Nexø, finder du Bornholms Sommerfuglepark, som er en tropisk og anderledes oplevelse. I Tropehuset kan du opleve mere end 1.000 sommerfugle og massevis af eksotiske planter, fugle og fisk. Tag med på en af de guidede ture, eller tag turen og nyd de mange indtryk på egen hånd.
Paradisbakkerne
Kun 3 kilometer fra Nexø finder du Paradisbakkerne med eventyrlignende natur. Find de gode vandresko frem, og tag på en smuk vandretur i det kuperede område, som byder på både klippelandskab, små sprækkedale og vandreblokke fra istiden. Det er også i Paradisbakkerne, du finder den populære Rokkesten, som er en af Bornholms største på lige omkring 35 tons. Rokkestenen er en vandreblok, som indlandsis har transporteret til Paradisbakkerne. Hvis du finder det helt rigtige sted på stenen, så kan det være, at du kan få den til at rokke.
Bestil din ferie nu
Bestil din ferie i Retrohuset ved at trykke på knappen herunder, så kommer du videre til vores bookingside.
Kort
Adresse:
Strandvangen 24, Vestre Sømarken
3720 Åkirkeby
Bestil din ferie
Bestil din ferie i Retrohuset nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm.
Lignende feriesteder

Fandt du ikke, hvad du søgte?
Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.
+45 56 95 85 66
[email protected]
Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.
Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.
Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.