I skæret af flagermuslygter besøger I Nordeuropas største borgruin Hammershus. Mørket kombineret med det flakkende lys gør, at I føler I er blevet sat flere hundrede år tilbage i tiden. Hør om Hammershus spændende historie gennem krig og fred. Hammershus var magtens centrum, og det var ikke altid, at bornholmerne så positivt på Hammershus - det var nemlig også her, at skatterne skulle betales. Helt galt var det, da den danske konge grundet økonomiske problemer gav Bornholm i pant til Sverige. Pantet skulle selvfølgelig give afkast til svenskerne - og det betød endnu højere skatter for bornholmerne. Bornholmerne rejste sig i oprør og overmandede svenskerne med list og gav øen tilbage til den danske konge.
Hammershus fungerede også som fængsel for datidens prominente statsfanger - f.eks. kongedatteren Leonora Christine og hendes mand Corfitz Ulfeldt, som forsøgte en dramatisk flugt i 1660 ned over klippesiderne. Fængselsfunktionen medførte også, at bødlen boede på Hammershus. Han var forud for sin tid, da han allerede i 1500-tallet indførte "offentlig brugerbetaling", så man selv skulle betale for at få sit hoved hugget af - og der var altid forudbetaling...
Hvordan bestiller I ture og aktiviteter?
Jan-Ole's Turisttrafik, vores samarbejdspartner gennem mange år, hjælper gerne med råd og vejledning, således at I får mest muligt ud af jeres ophold på Bornholm. I er meget velkomne til at kontakte Jan-Ole's Turisttrafik:
* Mail: jan-ole@turisttrafik.dk
* Telefon: 56 96 50 03
* Web: www.hasleturisttrafik.dk/lejrskoler