Ferie på Bornholm

  Prisgaranti – du bestiller direkte på feriestedet uden fordyrende mellemled 

  Valgfri ankomstdag - du kan ankomme/afrejse alle ugens dage

  Ingen skjulte tillæg – din pris er altid inklusive rengøring, el-forbrug og forsikring

  Billetter – vi hjælper gerne med at bestille dine fly- eller færgebilletter

Aktuelle tilbud

Vis alle tilbud
Luk oversigt

Allinge - Sandvig - Sandkås

Boderne - Sose - Sømarken

Nexø

Rønne - Arnager

Svaneke - Årsdale

Tag på drømmeferie i Danmark

Skal du holde ferie i Danmark? Så vælg Bornholm! Bornholm er den fortrukne feriedestination for familier, par og enlige, der elsker at rejse til flot natur, charmerende byer og kulinariske oplevelser. Glæd dig til at opleve den særprægede, bornholmske natur, der på den ene halvdel af øen er domineret af dramatiske klipper, og på den anden halvdel af øen er domineret af silkeblødt sand. Uanset hvilken by du vælger at bo i på Bornholm, kan du være sikker på at komme til at opleve charmerende havnestemning, hyggeligt byliv og smuk arkitektur. Og heldigvis er Bornholm ikke større end du kan køre fra den ene ende af øen til den anden på under 40 minutter. Bornholm er særligt kendt for sine kulinariske oplevelser. Overalt på øen finder du lækre gourmetrestauranter og smagfulde caféer. Du må heller ikke glemme at prøve en røget sild fra et af Bornholms mange røgerier. 

Massevis af oplevelser venter dig

Bornholm byder på masser af oplevelser. Oplev Europas største borgruin, Hammershus, der tårner flot op på nordspidsen af Bornholm. Glem ikke at besøge Hammershus Besøgscenter, der er bygget ind i det historiske landskab og byder på spændende fortællinger omkring middelalderborgen Hammershus. Du kan besøge Hammershus året rundt, og det er ganske gratis. En anden smuk attraktion du bør opleve på Nordbornholm er Opalsøen. Opalsøen er et levn fra et gammel granitbrud. Om sommeren er Opalsøen knudepunkt for alverdens outdoor oplevelser. Du kan prøve at rappelle, klatre, ride på heste eller prøve Danmarks længste svævebane. Opalsøen er også et fantastisk flot sted at vandre eller cykle mountainbike. Følg de optegnede ruter og nyd udsigten fra de mange smukke, udkigsposter du kommer forbi. Ofte vil du også være heldig at møde fritgående får, geder eller køer. 

Ved Kunstmuseet i Rø kan du opleve Bornholms flotte Helligdomsklipper. Hvis du har mod på det, skal du også udforske "Den Sorte Gryde", der er en 60 meter dyb grotte i de bornholmske klipper. Her bor de sjældne grotteedderkopper. De er ganske ufarlige og gemmer sig oftest i den yderste del af grotten. Hvis du befinder dig i Gudhjem kan du tage på bådtur med M/S Thor og opleve Helligdomsklipperne fra vandsiden.   

Fra Nordbornholms knejsende klipper til Sydbornholm silkebløde sandstrande. Bornholm er kontrasternes ø, og på sydspidsen finder du Dueodde strand. Dueodde strand har sand så fint, at det er blevet brugt i timeglas. Det lokker mange strandglade gæster til, men Dueodde er lige så populær for naturelskerne. Er du på jagt efter lidt kulturelle oplevelser skal du besøg kanonstillingerne fra 2. verdenskrig ved Dueodde. De nåede aldrig at blive taget i brug, og står derfor som da de blev bygget. Husk at tage en lommelygte med, så du kan udforske de mange rum i de mørke bunkere. Det er helt tilladt at gå på opdagelse i dem. Hungrer du efter flere krigsoplevelser kan du besøg Bornholmertårnet, der ligger tæt på. Her kan du lære om den bornholmske krigshistorie, eller du kan nyde udsigten fra det 70 meter høje tårn. 

Opdag Bornholms charmerende byer

Bornholms charmerende byer gemmer på massevis af ferieoplevelser. I Gudhjem får du sydlandske fornemmelser af det bjerglignende landskab, den særlige atmosfære og de hyggelige små butikker. Svaneke byder på shopping- og restaurantoplevelser uden lige med sine mange lokale specialitetsforretninger og lækre restauranter. Tæt på Svaneke ligger Nexø, Bornholms næststørste by, der byder på gammelt røgeri og historiske museer. I Allinge finder du nogle af Bornholms mest populære røgerier. I feriebyen Sandvig føles det altid som sommer med de mange små lokale ishuse og caféer. På Dueodde og Balka kan du tage på badeferie og nyde de kilometerlange, kridhvide strande. I Årsdale kan du opleve den helt særlige havnestemning og gå på silderøgeri eller ølbar. Sandkås syd for Allinge er præget af klippeformationer og feriestemning. I Bornholms hovedstad Rønne kan du nyde de gode sandstrande, tage på shopping eller spise på nogle af øens bedste restauranter. Nord for Rønne finder du Hasle, der byder på idyllisk skovområde og hyggeligt byliv. Boderne ligger midt imellem Rønne og Dueodde og er det rene strandparadis.

Du kan holde alle mulige slags ferier på Bornholm 

Hvad end du er til badeferie, familieferie, parferie, cykelferie, vandreferie, hotelferie, sommerhusferie, bryllupsrejse eller en helt anden slags ferie, er det hele muligt på Bornholm. Bornholm henvender sig både til familien, til kæresteparret og til dig, der gerne vil rejse alene. Vælg Bornholm og vær sikker på at komme hjem med gode ferieminder i baggagen. 

Team Bornholm - et bornholmsk rejsebureau

Team Bornholm er eksperter i rejser til Bornholm og har mere end 15 års erfaring. Udforsk Bornholms største udvalg af ferieboliger:

Eller se den fulde oversigt af vores ferieboliger på Bornholm ved at klikke her.

Bestil dit ophold på Bornholm som en pakkerejse med færgeoverfart via Ystad eller Sassnitz, fly via København, Billund eller Allborg, eller nøjes med kun at bestille overnatning på Bornholm. Læs mere om hvordan du kommer til Bornholm her. Har du brug for hjælp til bestilling eller gode råd omkring dit valg af ferie, så tøv ikke med at kontakte os på 56 95 85 66 eller info@teambornholm.dk.

Modtag tilbud, tips og ferieinspiration fra Solskinsøen direkte i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev nu

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:

Mandag - Torsdag: Kl. 09.00 - 16.00
Fredag: Kl. 09.00 - 15.30
Lørdag - Søndag: Adgang til vagttelefon
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt gratis sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Fortrydelsesret
Du kan tilkøbe en Fortrydelsesret, som giver dig mulighed for at afbestille uden omkostninger.

Fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine fly- og færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.