
Fredensborg Badehotel set fra luften

Nyd den opvarmede swimmingpool med havudsigt

Fredensborg Badehotel har en restaurant med fantastisk havudsigt
Forvent ikke et gammeldags badehotel med sprossede vinduer og blå gardiner. Fredensborg Badehotel er et lækkert og moderne badehotel indrettet i ny nordisk stil af den bornholmske designer Pernille Bülow. Hotellet er nok det flotteste hotel på Bornholm - og med en suveræn beliggenhed på Strandvejen i Rønne lige ved siden af skov og strand.
Der er lagt op til en skøn voksen-ferie på Fredensborg Badehotel. Hotellet har en aldersgrænse, således at alle gæster skal være fyldt 16 år, hvilket giver hotellet en rolig atmosfære
Glæd dig til lækre værelser med direkte udsigt over Østersøen, afslapning i de udendørs spabade, morgendukkerter fra hotellets private badebro eller i den nye (2023) swimmingpool med havudsigt...samt ikke mindst gourmetmad i topklasse. Vinkortet byder på såvel klassiske som sjældne vine. Sæt dig godt til rette i restauranten. Nyd havudsigten og lad dig forkæle med franske lækkerier, og skaldyr som er køkkenets speciale.
Restaurant med havudsigt
Fredensborg Badehotels restaurant ligger med skøn udsigt over havet - på de lune dage bliver restauranten udvidet til terrassen foran hotellet. Terrassen har parasoller med indbygget varme, så du kan sidde udenfor langt ude på aftenen. Efter en dejlig middag kan du tage din eneste ene i hånden og gå en tur til hotellets badebro. Hør havets bølgeskvulp, mens solen går ned foran jer. Det er ferie!
Bordbestilling er nødvendig 56 90 44 44. Restauranten har Det Økologiske Spisemærke i sølv.
Haven med swimmingpool, spabade og badebro
Efter en dag fyldt med bornholmske ferieoplevelser kan du slappe af med en drink i hånden i Fredensborg Badehotels udendørs swimmingpool eller spabade. Lad spabadet massere dig, mens du nyder havudsigten. Du kan også bade fra hotellets badebro eller tage en tur på paddleboard. Alle faciliteter på Fredensborg Badehotel er gratis for boende gæster. En stor del af hotellets el-forbrug kommer fra hotellets solceller, så du kan med grøn samvittighed nyde din ferie.
Bornholms hovedstad
Fredensborg Badehotel ligger på Strandvejen i Rønne. Fra hotellet går en sti ind til Rønne centrum. Rønne er Bornholms hovedstad. Glæd dig til et hyggeligt torveliv, historiske købmandsgårde, sjove butikker og spændende museer. Oplev blandt andet det levende museum Hjorths Fabrik, hvor du kan se den berømte bornholmske keramik blive skabt.
Suiter og værelser med havudsigt samt ferielejligheder med eget køkken
Fredensborg Badehotels nye indretning er designet af Bornholms førende designer, Pernille Bülow, som også er kendt for sin glaskunst. Værelserne har en flot indretning med farver præget af det omkransende hav og Bornholms natur - og der er fantastisk havudsigt fra værelser og suiter. Du kan også vælge hotellets ferielejligheder, som ikke har havudsigt - men som til gengæld er indrettet med køkken og spiseplads for fire personer. Hotellets værelser og lejligheder er beliggende i stueplan, første sal eller anden sal, og der er selvfølgelig elevator mellem etagerne.

Nyd et glas bobler fra Fredensborgs spabade

Om sommeren kan du udvalgte datoer smage lækre Plateau de Frits de Mer

Du kan gratis låne Paddleboards på Fredensborg Badehotel

Hyg jer på badebroen

Fredensborg Badehotel har terrasse hele nede ved havet

Havudsigten indefra Fredensborg Badehotels restaurant
Gratis cykeludlån
Fredensborg Badehotel ligger lige ved Bornholms vidtforgrenede net af cykelstier. Lån en af de gratis cykler i receptionen og nyd den smukke natur.
Fitness
Hvis formen skal holdes vedligehold under ferien, så har du gratis adgang til fitnessrummet på Fredensborg Badehotel - og hvis du vil løbe en tur, så starter de skønneste løberuter blot 50 meter fra hotellet.
Parkering og ladestandere
Som gæst på Fredensborg Badehotel kan du parkere gratis, lige ved hotellet. Fredensborg Badehotel har ladestandere til el-biler.
Handicapadgang
Hotellet har kørestolsvenlig adgang, ligesom der er nem adgang til hotellets restaurant. Der er elevator til første og anden sal.
Bestil din ferie nu
Tryk dig ind på vores bestillingsside på knappen nedenfor og indtast din ønskede ankomstdato i kalenderen, hvor du også kan bestille ophold inklusive færge. Du er også altid velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 56 95 85 66.

Dobbeltværelse med havudsigt

Du har en skøn udsigt fra dit værelse

Dobbeltværelse med havudsigt
Dobbeltværelse - Havudsigt
Lækkert dobbeltværelse med en fantastisk havudsigt, som alle er lyse og har smukke farver inspireret af havet og Bornholms natur.
Alle værelser har elkedel, samt køleskab til drikkevarer.
Værelserne er røgfrie og beliggende i stueplan, første og anden sal. Såfremt du har særlige ønsker til dit værelses beliggenhed, beder vi dig oplyse det i forbindelse med din bestilling.
Morgenmad for 2 personer er inkluderet i værelsesprisen.

Stue med havudsigt i suite for 2 personer

Badeværelse med badekar i suiterne for 2 personer

Stue med havudsigt i suite for 2 personer
Suite for 2 personer - Havudsigt
Flot suite med soveværelse og stue i en lys skandinavisk stil. Der er balkon og havudsigt fra såvel værelset som stuen. I stuen er der spisebord og sofaarrangement. Alle suiter har badeværelse med både badekar og bruseniche. Endvidere er der køleskab, elkedel, telefon og tv.
Suiterne er beliggende på første og anden sal, og med hotellets elevatorer er der nem adgang til begge sale. Såfremt du har særlige ønsker til din suites beliggenhed, beder vi dig oplyse det i forbindelse med din bestilling.
Hotellet har kørestolsvenlig adgang, ligesom der også er nem adgang til hotellets restaurant.
Morgenmad for 2 personer er inkluderet i prisen.

Royalsuiten har to terrasser - begge med flot havudsigt

Royalsuite - Ekstra soveværelse uden havudsigt

Royalsuiten har to terrasser - begge med flot havudsigt
Royalsuite for 3-4 personer - Havudsigt
Lækker suite med 2 soveværelser og stue. Der er balkon og havudsigt fra stuen samt det ene soveværelse. I stuen er der spisebord og sofaarrangement. Alle royalsuiter har badeværelse med både badekar og bruseniche. Endvidere er der køleskab, elkedel, telefon og tv.
Suiterne er beliggende på første og anden sal, og med hotellets elevatorer er der nem adgang til begge sale. Såfremt du har særlige ønsker til din suites beliggenhed, beder vi dig oplyse det i forbindelse med din bestilling.
Hotellet har kørestolsvenlig adgang, ligesom der også er nem adgang til hotellets restaurant.
Morgenmad for op til 4 personer er inkluderet i prisen.
Praktiske informationer om Fredensborg Badehotel

Fredensborg Badehotel - Spabade under åben himmel

Gå ikke glip af en middag i Fredensborg Badehotels restaurant

Fredensborg Badehotel - Afslapning ved poolen
Adresse:
Fredensborg Badehotel
Strandvejen 116
3700 Rønne
Telefon-reception: 56 90 44 44
Telefon-booking: 56 95 85 66
Ankomsttidspunkt - Hvornår kan du få værelset?
Du kan komme ind i værelset fra kl. 15:00 på ankomstdagen. Såfremt du har ønsker om et andet check-in tidspunkt, beder vi kontakte receptionen på telefon +45 56 90 44 44 eller [email protected].
Afrejsetidspunkt - Hvornår skal du forlade værelset?
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade værelset kl. 11:00. Såfremt du har ønsker om andet check-ud tidspunkt, beder vi kontakte receptionen på telefon +45 56 90 44 44 eller [email protected].
Aldersgrænse
Bemærk, at Fredensborg badehotel har en aldersgrænse på minimum 16 år. Dette er valgt for at skabe de bedst mulige betingelse for, at du kan få en ferie fyldt med ro, velvære og fordybelse.
Bus til Fredensborg Badehotel
Busstoppestedet ved Fredensborg Badehotel ligger cirka 65 meter fra hotellet. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk
Hunde
Det er desværre ikke muligt at medbringe hunde eller andre husdyr på Fredensborg Badehotel.
Gratis cykeludlån
Du kan gratis låne cykler i receptionen.
Fitness
Du har gratis adgang til fitnessrummet på Fredensborg Badehotel - og hvis du vil løbe en tur, så starter de skønneste løberuter blot 50 meter fra hotellet.
El-biler
Fredensborg Badehotel har selvfølgelig ladestandere til el-biler.
Elevator
Der er elevatoradgang til alle etager.
Internet
Der er adgang til gratis trådløst internet på alle værelser. Password modtager du ved din ankomst eller du kan scanne QR-koden på værelset. Bemærk, at sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Såfremt netforbindelsen ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.
Morgenmad
Et af Bornholms bedste morgenborde er inkluderet i din værelsespris. Morgenbuffeten serveres i morgenrestauranten fra kl. 07:00 til kl. 10:30.
Nøgleudlevering
Du får dit nøglekort udleveret i receptionen på Fredensborg Badehotel. Adressen er Strandvejen 116, 3700 Rønne.
Parkeringplads
Som gæst på Fredensborg Badehotel har du naturligvis gratis parkering ved hotellet. Bemærk, at hotellet har tre parkeringsområder:
• Foran receptionsindgangen
• Til venstre for receptionsindgangen
• På den modsatte side af Strandvejen
Receptionen
Receptionen er åben i tidsrummet 07:45 - 11:00 og igen 14:00 – 20:30. Udenfor dette tidsrum kan du kontakte personalet i restauranten eller natportieren. Hvis du på afrejsedagen, skal rejse før kl. 08:00, beder vi dig afregne eventuelle tilkøb – herunder restaurantbesøg – senest kl. 20:00 dagen inden din afrejse.
Restaurant
Fredensborg Badehotel byder dig velkommen i hotellets restaurant, som ligger med en fantastisk havudsigt - uanset om du vælger at sidde indendørs eller på den flotte terrasse. Hotellets restaurant er meget besøgt af såvel bornholmere som turister. Bordbestilling er nødvendig, og kan gøres ved at:
• Henvende dig i receptionen
• Maile [email protected]
• Ringe +45 56 90 44 44
Restauranten har Det Økologiske Spisemærke i sølv.
Røgfrit hotel
Bemærk, at Fredensborg Badehotel er et røgfrit hotel. Det er således ikke tilladt at ryge indendørs, på hotellets terrasser/balkoner eller de udendørs restaurantområder.
Spaoplevelser med rabat
Som overnattende gæst på Fredensborg Badehotel får du 50 % rabat på entreen til det flotte spa- og wellnessområde på søsterhotellet Griffen Spahotel, Nordre Kystvej 34, 3700 Rønne. Spa- og wellnessområdet har en aldersgrænse på 16 år. Spapakke indeholdende håndklæde, badekåbe og badesko er inkluderet i din tilbudspris, så du skal blot huske at medbringe dit eget badetøj.
Husk at bestille en spatid
Hvis du ønsker at besøge Griffen Spa skal du huske at bestille en spatid. Det kan du nemt gøre ved at henvende dig i receptionen på Fredensborg Badehotel. Du kan også booke en tid ved at ringe på 56 90 44 44 eller sende en mail til [email protected]. Din spatid er gyldig i 3 timer, så du har rigeligt med tid til at slappe af og nyde alle faciliteterne.
Wellnessbehandlinger
Du kan tilkøbe forskellige, afslappende behandlinger i wellnessafdelingen på Griffen Spahotel. Kontakt hotellet på 56 90 44 44 eller besøg www.bornholmhotels.dk for at høre mere om behandlinger og bestilling.
Telefon
• Spørgsmål vedrørende din bestilling: +45 56 95 85 66
• Spørgsmål vedrørende reception eller restaurant: +45 56 90 44 44
Fredensborg Badehotel - I området

Stranden ved Fredensborg Badehotel

Rønne set fra vandsiden

Besøg det spændende museum Erichsens Gaard
Fredensborg Badehotel ligger flot på vandsiden af Strandvejen i Rønne, som er Bornholms mest eksklusive område.
Lige ved hotellet ligger skovområdet Galløkken. Fortsæt nogle få hundrede meter langs skovstierne, og du kommer til en dejlig badestrand. Stranden er en af Bornholms hemmelig perler, for det er næsten kun de lokale bornholmere og hotellets gæster, som besøger stranden, da den ligger "gemt" væk.
Efter dejlige strandoplevelser kan du fortsætte videre langs skovstierne ind til centrum af Rønne, som er hovedstaden på Bornholm. Når skovstien stopper, bliver du mødt af Kastellet, som Christian den 5 byggede i 1600-tallet for at forstærke sin krigskapacitet i Østersøen. Ved Kastellet ligger også det spændende forsvarsmuseum, hvor du blandt andet kan opleve Bornholm under 2. verdenskrig. Mens resten af Danmark i maj 1945 fejrede befrielsen, nægtede Bornholms tyske kommandant at overgive øen til Rusland, idet han kun havde bemyndigelse til at overgive Bornholm til engelske tropper. Herefter blev Rønne massivt bombet af russiske fly - og efterfølgende besat af russiske tropper frem til 1946. Forsvarsmuseet fortæller også om Bornholms vigtige rolle under den efterfølgende kolde krig. Spændende spion- og afhopningshistorier venter dig.
Kirke, teater og hyggeligt byliv
Efter de dramatiske, men spændende oplevelser på Forsvarsmuseet, kan du fortsætte ned mod Rønne Havn. I sommerperioden myldrer det af liv - specielt på de dage, hvor kæmpe krydstogtsskibe lægger til kajs med gæster fra hele verden. Fra havnen drejer du op mod centrum. Snart vil Rønne Kirke trone op foran dig. Hvis du går lidt videre, passerer du Rønne Teater, som er Danmarks ældste teater. Kan en teaterforestilling friste i aften? Ad de små krogede gader fortsætter du op til torvet. Sæt dig på en cafe og nyd det hyggelige torveliv.

De hyggelige og krogede gader i Rønnes gamle bydel

Fredensborg Badehotel ligger lige ved siden af skov og strand

Oplev Bornholms stolte keramiktradition på Hjorths Fabrik

Lån en cykel på Fredensborg Badehotel og tag på opdagelse

En af de gamle købmandsgårde i Rønne
Den gamle bydel
Lige ved torvet og centrum ligger den gamle bydel med sine skæve gader og charmerende små huse. Her er også store købmandsgårde fra 1800-tallet, som vidner om en tid, hvor Rønne var hjemsted for mange velhavende skibsredere. Se de smukke huse på en afslappende tur langs de hyggelige gader.
Besøg Bornholms Museum
I Rønne finder du også en række af øens museer. På Bornholms Museum kan du opleve Bornholms historie gennem 10.000 år. På grund af sin beliggenhed langt fra det øvrige Danmark, har Bornholm haft sin helt egen udvikling. Bornholm lå centralt placeret på søvejene til de baltiske lande og dermed var Bornholm et vigtigt handelscentrum i ”gamle dage”. Handlen skabte liv og store rigdomme på Bornholm, men rigdommene tiltrak også mindre ønskede gæster i form af sørøvere. Et andet spændende museum er Erichsens Gaard, hvor tiden er spolet tilbage til 1850’erne. Her skal du opleve et ”fint” borgerhjem, som det var dengang. I den smukke have blomstrer de gamle blomsterarter fra 1800-tallet stadig. Prøv også at besøge Hjorths Fabrik, som er et levende museum, hvor du oplever Bornholms stolte keramiktradition.
Godt udgangspunkt
Fredensborg Badehotel har en perfekt beliggenhed i Rønne. Du er tæt på skoven, stranden og alligevel også tæt på centrum i Rønne. Hvis du ikke har lyst til at gå langs skovstien til Rønne, kan du gratis låne en cykel på Fredensborg Badehotel eller tage bybussen ind til Torvet. Stoppestedet ligger lige ved hotellet, og dermed har du nem adgang til Bornholms vidtforgrenede net af busruter. Hvis du ikke har bil med, er Fredensborg Badehotel derfor også et rigtig godt feriested.
Bestil din ferie nu
Bestil din ferie på Fredensborg Badehotel ved at klikke på knappen herunder og indtast din ønskede ankomst- og afrejsedato i kalenderen. Du kan også maile [email protected] - eller ringe til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode råd til skønne feriedage på Bornholm.
Kort
Adresse:
Strandvejen 116
700 Rønne
Bestil din ferie
Bestil din ferie på Fredensborg Badehotel nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm.
Lignende feriesteder

Fandt du ikke, hvad du søgte?
Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.
+45 56 95 85 66
[email protected]
Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.
Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.
Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.