Aktiviteter - Æblehaven

  • Feriehuse for 4-6 personer
  • Tæt på stranden
  • Tæt på den gamle bydel
  • Skønt beliggende i Allinge
  • Swimmingpool
kort Allinge

Cykelture

Lej en cykel i Æblehaven og tag på opdagelse

Lej en cykel i Æblehaven og tag på opdagelse

Cykelture

Bornholm har et velfungerende net af cykelstier. 100 meter fra Æblehaven finder du den første cykelsti. Stierne fører dig ad de små veje, hvor biler er undtagelsen og flotte naturoplevelser er hovedreglen.

Prøv at køre ind i landet på en sommerdag og oplev de bølgende gule kornmarker. Turen går op ad bakke - men det drager du fordel af, når turen går hjemad. Her kan du nærmest sætte cyklen i frigear, mens du langsomt trillende nyder udsigten over havet og Allinge by.

Cykelstierne ved Æblehaven kan også føre dig ned eller op langs kysten - på begge ruter har du havet tæt ved dig. Gør et stop ved en af de mange naturpladser. Mærk stilheden. Nyd den flotte udsigt. Det er ferie!

Såfremt du ikke selv medbringer cykler, kan du selvfølgelig leje cykler på Æblehaven.

Golf

Spil golf med udsigt til Østersøen

Spil golf med udsigt til Østersøen

Golf

Det er ikke kun naturen på Bornholm, som er flot og særpræget. Solskinsøen byder også på 4 golfbaner med oplevelser ud over det sædvanlige. Banerne er skønt placeret mellem bakker, klipper, skove, åløb og søer, og der er udfordringer for alle handicapniveauer.

Blandt andet har flere internationale golfmagasiner i høje toner rost de to golfbaner i Rø, som ligger blot 10 kilometer fra Æblehaven.

Lystfiskeri

Der er gode fiskemuligheder på Nordbornholm

Der er gode fiskemuligheder på Nordbornholm

Lystfiskeri

Med sin meget varierende kyststrækning er Bornholm et eldorado for lystfiskere året rundt. Fra kysten på Nordbornholm er der fine chancer for at dyste med en havørred, og hvis lysten er til fiskeri fra båd, er der gode muligheder for såvel trolling efter laks som torskepilkning.

Der er også mulighed for at fiske i en række put-and-take-søer. I receptionen på Æblehaven kan I få tip og gode idéer om de lokale fiskesteder.

Fangstchancerne i havet og søerne på Bornholm er særdeles gode, så husk at gøre klar i køkkenet til dagens fangst!

Vandreture

Kystparti ved Allinge

Kystparti ved Allinge

Storløkke Feriepark ligger midt i Nordbornholms flotte natur og er derfor også et godt udgangspunkt, hvis du holder af vandreture i naturen. Vi vil særligt anbefale følgende ture:

Kyststien

400 meter fra Æblehaven starter den gamle kystredningssti. Hvis du følger stien sydpå, oplever du den maleriske kombination af kridhvidt sand og knejsende klipper. På en lun sommerdag, hvor naturen og dyrelivet er aktivt, er turen en skøn oplevelse, men på en vindfyldt aftentur om foråret eller efteråret er turen næsten endnu flottere. Bølgerne skummer vildt om klipperne, og mens vinden suser, lever du dig hurtigt tilbage til dengang, da kystredningsstien havde sin oprindelige funktion. Mange dramatiske forlis og skæbner er sket på denne kyststrækning. Stormvejr var skyld i de fleste forlis, men i nogle tilfælde var bornholmerne også "behjælpelige" med at skabe forliset. Vraggods kunne i gamle dage være en væsentlig indtægtskilde, og dermed kunne svage sjæle blive fristet til at lave falske lyssignaler til skibene, således at skibene gik på grund.

Hammeren

Blot 3,5 kilometer fra Æblehaven ligger Hammerknuden. Her møder du en enestående natur og nogle fantastiske views over havet og resten af Nordbornholm. Udover naturoplevelserne skal du også huske at opleve:

Hammershus: Nordeuropas største borgruin. Med sin beliggenhed højt oppe på Hammerknuden og med de stejle klipper ned til havet, kræver det ikke megen fantasi at forestille sig, hvilken magt beboerne på Hammershus havde i Middelalderen. Hammershus var da også i mange århundreder magtens centrum på Bornholm. Bødlen boede også på Hammershus, og allerede dengang var der indført offentlig brugerbetaling. Man betalte selvfølgelig selv bødlen, hvis man skulle have hovedet hugget af, og der var altid forudbetaling...

Nye teorier peger på, at Hammershus oprindeligt er bygget som en base for korstogene til de baltiske lande. Tempelridderne, kendt fra filmene "Arn" og "Tempelriddernes Skat", var blandt krigerne i disse korstoge. Det har givet yderligere næring til teorierne om, at Bornholm skulle være skjulested for en stor tempelridderskat. Kom og hør mere. Både børn og voksne kan glæde sig til spændende middelaldereventyr!

Hammersøen: I starten af 1900-tallet var stenbrydning en vigtig industri på Bornholm, og der blev eksporteret store mængder af de flotte bornholmske granitsten. Blandt andet er elefanterne ved den gamle Carlsberg-bygning i København lavet af granit fra Bornholm. Stenindustrien er næsten ophørt nu, men i landskabet omkring Hammeren kan du se sporene. Næsten alle de gamle stenbrud er nemlig omdannet til flotte søer med et imponerende dyre- og planteliv.

Krølle Bølle: Bornholms sagnfigur, den lille trold Krølle Bølle, bor efter sigende i Langebjerget ved Hammeren. Historierne om Krølle Bølle kan få ethvert barn til at spidse øren; det er hyggelige og rare eventyr, som børnene vil høre igen og igen.

Allinges gamle bydel

Hvis du går ned til stranden foran Æblehaven og drejer mod Nord (til venstre), finder du Allinges gamle bydel med charmerende bindingsværkshuse og flotte knejsende stokroser. Mens du går gennem den gamle bydel og nyder stilheden og husene, vil duften af røget sild langsomt komme dig i møde. På havnen i Allinge finder du nemlig to af Bornholms bedste silderøgerier, hvor du har mulighed for at smage Bornholms nationalret, den røgede sild.

Bestil din ferie

Bestil din ferie på Æblehaven nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm. Indtast din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:

Mandag - Torsdag: Kl. 09.00 - 16.00
Fredag: Kl. 09.00 - 15.30
Lørdag - Søndag: Adgang til vagttelefon
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt mulighed for tilkøb af sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.