Praktisk information om Griffen Spahotel
Adresse
Griffen Spahotel
Ndr. Kystvej 34
3700 Rønne
Telefon-reception: 56 90 44 44
Telefon-booking: 56 95 85 66
Ankomsttidspunkt
Du har dit værelse fra klokken 15:00 på ankomstdagen. I nogle tilfælde kan det være muligt med et tidligere check-in. Kontakt receptionen på telefon 56 90 44 44, hvis du ønsker et tidligere check-in tidspunkt. Bemærk venligst, at vi ikke kan garantere for, at det er muligt med et tidligere check-in tidspunkt.
Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade dit værelse klokken 11:00, således at vi kan nå at rengøre værelset til de næste gæster. Hvis du afrejser på en søndag i perioden 1. oktober til 1. marts kan du uden merpris blive i dit værelse frem til klokken 16:00. Dermed kan du næsten få en hel ekstra feriedag.
Betalingsbetingelser
Vi beder dig venligst indbetale et depositum på 25 % af rejsens pris senest 14 dage efter, at du har modtaget vores bekræftelse. Restbeløbet skal være os i hænde senest 4 uger før din ankomst. Såfremt du bestiller sent, således at der er under 4 uger til din ankomst, aftaler vi betalingsdatoen særskilt med dig.
Bus til Griffen Spahotel
Busstoppestedet ligger cirka 550 meter fra Griffen Spahotel. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk
Børn (0-3 år)
Rejser du med børn i alderen 0-3 år til Griffen Spahotel, kan op til et barn gratis overnatte på værelset sammen med dig. Det er kun muligt at medbringe et barn pr. dobbeltværelse med mindre du også lejer en barneseng. Hvis du ønsker en barneseng koster det 500,- pr. ophold. Pude og dyne medfølger ikke til barnesengen, men bedes medbringes selv. Rejser du med børn (0-3 år), bedes du angive det i kommentarfeltet ved booking, eller ringe på +45 56 90 44 44.
Elevator
Der er adgang med elevator til såvel værelser som spa-område.
Hunde og andre husdyr
Det er desværre ikke muligt at medbringe hunde eller andre husdyr på Griffen Spahotel.
Internet
Der er gratis trådløst internetadgang på alle værelser. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor, at du medbringer eget mobilt bredbånd. Såfremt internetadgangen ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.
Inventar
Der er hårtørrer og el-kedel på dit værelse.
Køleskab
Alle værelser på Griffen Spahotel har køleskab.
Ladestander til el-bil
Hvis du har el-bil, er der særlige parkeringspladser med ladestandere til el-biler på Griffen Spahotel.
Morgenmad
Et af Bornholms bedste morgenborde med primært økologiske produkter er til din rådighed fra kl. 06:30 til kl. 10:30. Morgenmaden er inkluderet i den værelsespris.
Nøgleudlevering
Nøgleudleveringen sker i receptionen på Griffen Spahotel. Receptionen er bemandet hele døgnet, men hvis du ønsker at ankomme efter klokken 18:00, beder vi dig kontakte os senest dagen inden din ankomst:
* Mail: book@bornholmhotels.dk
* Telefon: 56 90 44 44
Parkeringsplads
Du kan parkere gratis lige ved Griffen Spahotel.
Restaurant
Griffen Spahotel byder dig velkommen i hotellets restaurant, som ligger med en fantastisk havudsigt - uanset om du vælger at sidde indendørs eller på den flotte terrasse. Restauranten er meget eftertragtet af såvel bornholmere som turister, og der er ofte udsolgt. Vi anbefaler derfor, at du bestiller bord ved dit check-in på hotellet. Du kan også ringe eller maile:
* Mail: book@bornholmhotels.dk
* Telefon:56 90 44 44
Restauranten har Det Økologiske Spisemærke i sølv.
Røgfrit hotel
Bemærk, at Griffen Spahotel er et røgfrit hotel. Det er således ikke tilladt at ryge indendørs, på hotellets terrasser/balkoner, spaområdet eller de udendørs restaurantområder.
Spaområdet - Den Bornholmske Diamantspa
Som overnattende gæst på Griffen Spahotel har du gratis adgang til det store spa- og wellnessområde "Den Bornholmske Diamantspa". På dit værelse er der badetøfler og badekåbe. Du skal således blot huske at medbringe dit eget badetøj. Spa- og wellnessområdet har en aldersgrænse på 16 år, og der er desværre ikke mulighed for dispensation fra denne aldersgrænse.
Wellness behandlinger
Du har mulighed for at tilkøbe behandlinger i hotellets wellnessafdeling. Besøg Alea Wellness for at se mere om behandlinger, priser, produkter og for bestilling.
Bestil din ferie nu...
Bestil din ferie på Griffen Spahotel ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm. Bestil i dag...så kan du allerede nu begynde at glæde dig til skønne feriedage.