
Hyggelige feriehytter midt i skoven og tæt på stranden

Swimmingpoolen i Hasle Hytteby

Stranden ved Hasle Hytteby
Hasle Hytteby. Midt i skoven. Tæt på stranden. Billig ferie
Hasle Hytteby består af små hyggelige feriehytter, der ligger idyllisk i Hasle Lystskov. Hasle Hytteby er omgivet af en dejlig bøgeskov - og en af Bornholms bedste sandstrande ligger blot 400 meter fra Hasle Hytteby.
Feriehytterne
Feriehytterne i Hasle Hytteby er indrettet for 2-4 personer. Der er en lille køkkenniche med lille køleskab (uden frostbox) i hytterne - skulle du have brug for mere køkken- eller køleskabsplads, har du mulighed for at bruge fælleskøkkenet i den nærliggende centerbygning, hvor der også er et større køleskab med frostbox og står en stor udendørs fællesgrill.
I centerbygningen finder du også en hyggelig tv-stue, baderum og toiletter. De nærmeste hytter ligger blot 10 meter fra centerbygningen. Baderummene er aflukkede, således at du ikke skal bade "offentligt". Hvis du har små børn med, har du mulighed for at bade i et særligt familiebaderum. Du kan læse mere og bestille en feriehytte herunder.
Swimmingpool og masser af sjov
Hasle Hytteby er det ideelle sted, hvis du ønsker en billig ferie kombineret med en skøn atmosfære og mange aktiviteter for børnene. Hasle Hytteby deler fællesfaciliteter med Hasle Feriepark - eksempelvis swimmingpool med tilhørende børnepool, multiarena med hockeybane, fodbold/basketball samt beachvolleybane. Swimmingpoolen er åben i perioden 15/5 - 15/9, og børnepoolen i perioden 15/5-31/8. Begge pools er opvarmet med solvarme (vandtemperaturen varierer afhængigt af lufttemperaturen), så åbningsperioden bliver udvidet, hvis solen skinner. Klorindholdet og filtrene i swimmingpoolen sørger for, at eventuelle bakterier og vira bliver fjernet, således at der ikke er nogen corona-risiko ved at bade i swimmingpoolen.
Vilde kaniner
Der er en dejlig ro i Hasle Hytteby. Hytterne ligger afskærmet for trafik, så børnene kan lege trygt, mens de voksne nyder hinanden og ferien. Den flotte natur ligger lige foran din dør, og de vilde kaniner, harer og rådyr kigger tit forbi. Hvis du står tidligt op en morgen, kan du se rådyrene gå deres morgentur langs skovstierne helt tæt på Hasle Hytteby. Prøv også en aftentur langs sandstranden. Sæt dig med bare fødder i det varme sand. Stranden vender mod vest, så der er de smukkeste solnedgange.
Snup en cykeltur
Cykelterrænet ved Hasle Hytteby er særdeles godt - og Bornholms vidtforgrenede net af cykelstier starter blot 300 meter fra feriestedet. Lej en cykel i receptionen og tag på opdagelse langs de hyggelige cykelveje.

Hytterne er idyllisk beliggende i skoven

Hytterne har køkkenniche, klapbord og fire sovepladser

Slap af ved poolområdet

Kan du få et hole-in-one på minigolfbanen?

Lad børnene slå sig løs i legelandet

Hyg jer sammen på hyttens terrasse
Hyggelige feriehytter
Små hyggelige feriehytter
Feriehytterne i Hasle Hytteby er på 14 m2, men grundet en meget funktionel og smart indretning føles hytterne større. I en hverdag, som for mange mennesker kan være stresset, er det en fantastisk oplevelse at være tæt sammen med sin familie i en "lille" feriehytte. Der bliver tid og ro til at nyde hinanden - og ikke mindst den smukke natur, som venter på dig og din familie lige ude foran døren.
Indretningen
Der er 4 sovepladser i hytterne. Sengene har en længde på 1,90 meter. Hytterne har en lille, men veludstyret køkkenniche med 2 kogeplader, køleskab (uden frostbox), el-koger samt køkkenservice til 4 personer. Endvidere indeholder køkkenet håndvask med koldt vand. I den ene ende af feriehytten er der et folde-ud-spisebord til 4 personer. Hytterne er opvarmet med elvarme.
Bad og toilet i centerbygning
Storkøkken med køleskab og frostbox, toilet og badeværelse finder du i den nærliggende centerbygning. De nærmeste hytter ligger blot 10 meter fra centerbygningen. Baderummene er aflukkede, således at du ikke skal bade "offentligt". Hvis du har små børn med, er der et særskilt familiebaderum.
Rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter
Du får rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter. Rabatten afregnes automatisk, når du booker. Jo flere nætter du vælger, jo mere rabat får du.
Øvrige oplysninger
• Alle hytter i Hasle Hytteby er røgfrie.
• Der er adgang til gratis trådløst internet i Hasle Hyttebys centerbygning.
Bestil din ferie i Hasle Hytteby
Bestil din ferie ved at klikke på knappen herunder og indtast din ønskede ankomst- og afrejsedato i kalenderen - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.
Praktiske informationer om Hasle Hytteby

Grundplanen for hytterne i Hasle Hytteby

Hytterne er indrettet med køkkenniche og fire sovepladser

Hop på cyklen og udforsk området omkring Hasle
Adresse
Hasle Hytteby
H.C. Sierstedsvej 2
3790 Hasle
Hasle Hytteby - Booking: +45 5695 8566
Hasle Hytteby - Reception: +45 8844 4045
Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade feriehytten kl. 10:00.
Allergivenlige feriehytter
Alle feriehytterne i Hasle Hytteby er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du vælge en feriehytte, hvor der ikke har været hunde eller katte. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere en allergivenlig feriehytte til dig. Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.
Ankomstdage
Som udgangspunkt kan du frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Hasle Hytteby dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.
Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har du feriehytten til din rådighed fra kl. 15:00. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering", hvis du ankommer sent om aftenen.
Babypakke
Du kan leje en babypakke bestående af: Højstol, barneseng, klapvogn (kraftig paraplyklapvogn med kaleche, hvor ryglænet kan lægges helt ned), puslepude og badekar. Vi beder dig venligst reservere babypakken i forbindelse med din bestilling. Du skal hente babypakken i receptionen ved din ankomst, ligesom vi beder dig levere udstyret tilbage til receptionen ved din afrejse.
Bad
Lige ved feriehytterne (20-100 meter) ligger centerbygningen, hvor du finder tv-stue, storkøkken samt bad. Badet fungerer som på en campingplads - det vil sige, at du skal bruge poletter for at få varmt brusebad. Poletterne køber du i receptionen, og de koster 10 DKK. pr. stk. Du får 7 min. varmt vand pr. polet.
Bestille flere feriehytter på én gang
Ønsker du at bestille flere feriehytter på én gang, skal du blot lave en almindelig bestilling af én feriehytte via internettet og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange feriehytter som du ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af din bestilling - og vi bestræber os selvfølgelig på at placere feriehytterne så tæt på hinanden som muligt.
Betalingsbetingelser
Vi beder dig venligst indbetale et depositum på 25 % af rejsens pris senest 10 dage efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling. Restbeløbet skal indbetales senest 45 dage inden din ankomst. Såfremt du bestiller sent, således at der er under 45 dage til din ankomst, beder vi dig betale dagen efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling.
Bus til Hasle Hytteby
Busstoppestedet ligger cirka 200 meter fra Hasle Hytteby. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk
Campingpas
Det er ikke nødvendigt at have campingpas eller andre medlemsskaber for at bestille ophold på Hasle Hytteby.
Cykeludlejning
Du kan leje cykler i receptionen. Priserne pr. cykel er:
· 1 dag: 85 DKK
· 2 dage: 170 DKK
· 3 dage: 225 DKK
· Ekstra dag: 40 DKK
· Hjelm: 30 DKK pr. person
Dyner/Sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i lejligheden. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje en linnedpakke, bestående af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt et stort og et lille håndklæde, til DKK 160,- per person. Husk gerne at forudbestille, hvis du ønsker at leje sengelinned/håndklæder.
Grill
Alle hytterne i Hasle Hytteby er ejet af individuelle privatpersoner, hvor nogle har grill til deres feriebolig, mens andre ejere ikke har ønsket at have en grill. Vi kan derfor ikke garantere, at der er en grill ved din hytte - men hvis der ikke er en grill, så er du altid velkommen til selv at medbringe en grill, hvis du ønsker at grille. Husk blot at tage hensyn til naboerne, når du griller. Vær opmærksom på, at du selv skal rengøre grillen efter dit brug.
Handicapforhold
Hytterne i Hasle Hytteby egner sig desværre ikke til kørestolsbrugere, da der er trin op til hytterne.
Hjertestarter
Vi håber ikke, at der bliver brug for den - men til din orientering hænger der en hjertestarter på bygningen hvor der er omklædning ved poolen i Hasle Hytteby. Dét giver lidt ekstra tryghed på ferien.
Hunde og Katte
Hunde og katte er meget velkomne i Hasle Hytteby. En del af vores hytter er således forbeholdt gæster med hunde eller katte. Ved din bestilling beder vi dig oplyse os, hvis du medbringer din 4-benede ven. På grund af den ekstra rengøring, som vi er nødt til at foretage, koster det 350 DKK at tage din hund eller kat med. Hvis du medbringer 3 eller flere hunde, er prisen 700 DKK. Prisen gælder for hele opholdet. Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Det er nemt - du skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Læs eventuelt mere her: Hund/kat til Bornholm
Indkøb
Hasle Hytteby ligger i umiddelbar tilknytning til Hasle Feriepark. Her finder du en kiosk, hvor der er et mindre sortiment af dagligvarer og husholdningsting. Udenfor sæsonen kan åbningstiderne være lidt kortere. Hvis du har behov for større indkøb, ligger Hasle centrum 1.200 meter væk. Her finder du blandt andet den lokale købmand samt Superbrugsen.
Internet
Der er adgang til gratis trådløst internet i fællesbygningen i Hasle Hytteby. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor, at du medbringer eget mobilt bredbånd. Såfremt internettet ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.
Køkkenudstyr
Feriehusene i Hasle Hytteby har et lille, men veludstyret køkken med køleskab (uden frostbox) - herunder service til 4 personer. Du behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende. I centerbygningen er der ligeledes et veludstyret køkken hvor der blandt andet forefindes et større køleskab med frostbox.
Minigolf
Pris pr. person kr. 20,-. Ved grupper på mere end 10 personer er personprisen kr. 15,00.
Multiarena
Hasle Hytteby har en sjov multiarena med hockey-, beachvolley-, fodbold- og basketbane. I receptionen kan du gratis låne hockeystave, bolde med videre.
Nøgleudlevering
Nøgleudleveringen sker i Hasle Ferieparks og Hasle Hyttebys fællesreception. Hvis du ankommer udenfor receptionens åbningstid, sørger vi for, at du alligevel kan få din nøgle. Det er således ikke noget problem, hvis du ankommer udenfor receptionens åbningstid.
Parkering
Der er gratis parkering i Hasle Hytteby. Parkeringspladsen ligger 15-100 meter fra feriehytterne.
Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre din hytte ved ankomst og afrejse - så er du altid sikker på, at ferieboligen er ordentligt rengjort ved din ankomst, og du er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden din afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. Du skal således ikke betale ekstra for rengøringen. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at inventaret er på sin plads, køkkenservicet er vasket op, samt eventuelt affald er afleveret i områdets miljøstation.
Strygejern
Du kan låne strygejern og strygebræt i receptionen - og det er selvfølgelig gratis for dig.
Swimmingpool
Som gæst på Hasle Hytteby kan du gratis bruge den flotte swimmingpool med tilhørende børnepool. Klorindholdet og filtrene i swimmingpoolen søger for, at eventuelle bakterier og vira bliver fjernet, så du og din familie trygt kan bade i poolen under jeres ophold.
Vi forventer, at poolen er åben i hele sæsonen, men da vi følger lovgivningen og myndighedernes anbefalinger, kan der forekomme ændringer. Vi håber på din forståelse.
Vaskemaskine og Tørretumbler
Hvis du får behov for at vaske, har du mulighed for at leje vaskemaskine samt tørretumbler i receptionsbygningen mod et mindre gebyr.
Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i dit feriehus. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.
Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Hytteby ved at klikke på knappen herunder og indtast dine ønskede ankomst- og afrejsedatoer - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.
Hasle - Omkranset af smuk natur

Stranden ved Hasle Hytteby

Smag en røget sild på Hasle Røgeri

Rådyrene går ofte morgentur ved skovstierne
Naturoplevelser venter dig
Hasle har sine rødder tilbage i 1100-tallet, men det var først fra omkring år 1500, at byen rigtig blev kendt. Den udviklede sig langsomt til en driftig fiskeri- og landbrugsby med en vigtig biindtægt i form af brændevinsbrygning - og den dag findes der stadig "Bornholm-snaps", som tager udgangspunkt i de gamle opskrifter.
I midten af 1800-tallet blev store forekomster af ler i Hasles undergrund en vigtig indtægtskilde. I løbet af 1900-tallet blev konkurrencen fra udlandet dog for stor, og råstofvirksomhederne måtte lukke. De efterlod sig nogle store udgravningshuller, som i dag er blevet til flotte søer med et rigt dyreliv. Der er også et rigt dyreliv omkring Hasle Hytteby. Prøv at stå op en tidlig morgen og nyd rådyrene på deres morgentur langs skovstierne foran feriehusene. Om eftermiddagen kigger de vilde kaniner ofte forbi.
Engang herskede dinosaurerne her
For 170 millioner år siden så Verden helt anderledes ud. Dengang havde Bornholm et subtropisk klima og lå tæt på ækvator. På landjorden herskede dinosauere og store krokodiller. Sandklinterne ved Hasle er af en særlig slags, som muliggør fund af fortidens herskere. For få år siden fandt en 12-årig turist ex en forstenet knogle fra en stor fortidskrokodille. Der er også fundet forstenede dinosauerfodspor ved stranden foran Hasle Hytteby. Tag børnene med på dinosauerjagt...de vil elske det.
Test af ubåde
Under 2. verdenskrig var Hasle et vigtigt led i Tysklands ubådsstrategi. Næsten alle tyske ubåde blev lyd-testet i havet ved Hasle med henblik på at gøre ubådene så lydløse som muligt. Et flere kilometer langt søkabel var forbundet med en velbevogtet lyttecentral tæt på stranden ved Hasle Hytteby. På en tur langs stranden kan du stadig se spor fra den gamle test-station.
Flot sandstrand
De tyske ubådsfolk havde nok ikke tid til at nyde, at Hasle har en Bornholms bedste sandstrande. Hasle Strand blev indtil for få år siden næsten kun brugt af de lokale bornholmere. Det er først i de senere år, at turisterne har fået øje på Hasles kvaliteter som feriemål. Udover at være en stemningsfuld by med en flot strand byder byen blandt andet på spændende kunstudstillinger og et silderøgeri. Byens lokale silderøgeri fungerer samtidig som et levende museum, der viser silderøgningens udvikling gennem tiderne.

Tag en badetur i havnebadet

Fiskerlejet Helligpeder ligger lidt nord for Hasle

Besøg månelandskabet "Kultippen" ved Hasle Lystskov

Børn og voksne får sjove oplevelser Teknisk Samling

Solnedgangen er smuk på Bornholms vestkyst
Stejle klipper skaber kontrast
Lidt nord for Hasle ligger det gamle granitbrud i Vang kaldet Ringebakkerne. De stejle klipper er en fantastisk kontrast til det bløde hvide sand foran Hasle Hytteby. Vang Granitbrud har leveret granit til mange af Danmarks store byggeri - det er ex med granit fra Vang, at fundamentet til Storebæltsbroen blev bygget. I dag er granitbruddet nedlagt, og du kan frit færdes rundt i det skønne naturområde. Hvis du er modig, har du rig mulighed for rappelling og klatring. Tag forbi og oplev vovehalsene på vej op ad de lodrette klippesider. Det er sjældent, at stedets ynglende vandrefalkepar spiser turister, men derfor må du alligevel ikke kravle op til deres rede. I stedet kan du nyde de fantastiske fugle højt på himlen spejdende efter fødeemner.
Månelandskabet ved Hasle
Stranden foran Hasle Feriepark er skøn med hvidt sand, men hvis du går syd på langs stranden, vil stranden ændre karakter til grovere og mørkere sand. Og pludselig kommer du til et landskab, der nærmest ligner månen. For snart 100 år siden blev der gravet kul i skovene bag stranden, og de opgravede lag blev kørt med små togvogne og tippet af ved kysten. Derfor opstod dette landskab, som i dag kaldes "Kultippen". Et besøg på Kultippen er en sjov oplevelse - og de gamle kulvogne står der endnu.
Jons Kapel
Lidt nord for Hasle ligger de små idylliske fiskerlejer Helligpeder og Teglkaas samt den imponerende klippeformation "Jons Kapel". I følge historien skyllede Jon i land ved klippeformationen efter et skibsforlis. I taknemmelighed over at have overlevet begyndte Jon herefter at missionære kristendommen. Fra de høje klipper - hvoraf en del har form som en prædikestol - forkyndte Jon det kristne budskab til den hedenske befolkning, og i folkemunde fik klippeformationen derfor navnet "Jons Kapel".
Flot kunst på Grønbechs Gård
Hvis du er kunstinteresseret, vil du elske de bornholmske kunsthåndværkeres hus Bornholms Center for Kunsthåndværk, tidligere kaldet "Grønbechs Gård", hvor der næsten hele året er flotte udstillinger med keramik, glas og malerier. Grønbechs Gård ligger cirka 10 minutters gang fra Hasle Hytteby.
Stranden vender mod vest - Nyd solnedgangen
Stranden ved Hasle vender mod vest - og du må ikke snyde dig selv for at opleve de fantastiske solnedgange. Stik tæerne i det varme sand - og nyd de flotte farver.

Gå en tur ved søerne, der ligger lige i baghaven

Udsigten er flot fra Ringebakkerne ved Vang Granitbrud

Udforsk kunstudstillingen på Bornholms Center for Kunsthåndværk
Bestil din ferie
Hasle Hytteby byder dig velkommen med hyggelige feriehytter og en god beliggenhed tæt ved mange af øens seværdigheder. Bestil din ferie ved at trykke på knappen herunder, så kommer du videre til vores bookingside.

Lej en cykel og oplev det smukke Bornholm

Dinosauerne herskede engang over Hasle

Lej en cykel og oplev det smukke Bornholm

Den gode cykelsti går lige forbi Hasle Hytteby

Dinosauerne herskede engang over Hasle

Spil golf med udsigt til Østersøen
Aktiviteter ved Hasle Hytteby
Snup en cykeltur
Bornholm har et velfungerende net af cykelstier. 300 meter fra Hasle Hytteby finder du den første cykelsti. Stierne fører dig ad små veje, hvor biler er undtagelsen, og flotte naturoplevelser er hovedreglen.
Bølgende kornmarker
Prøv at køre ind i landet på en sommerdag og oplev de bølgende gule kornmarker. Turen ind i landet går opad bakke. Men det drager du fordel af, når turen går hjemad. Her kan du nærmest sætte cyklen i frigear, mens du langsomt trillende nyder udsigten over havet og Hasle by.
Du kan også følge cykelstierne op langs kysten. På hele turen vil du have havet tæt på dig. Gør et stop ved en af de mange naturpladser. Mærk stilheden. Nyd den flotte udsigt. Eller hvad med en tur til stranden? Fyld cykelkurven med gode sager. Hyg dig på stranden. Det er ferie!
Mulighed for cykelleje
Såfremt du ikke selv medbringer din cykel, kan du selvfølgelig leje en cykel i Hasle Hytteby. Udover almindelige cykler kan du vælge mellem el-cykler, mountainbikes og racercykler.
Dinosaurjagt
Sandklinterne langs Hasles kyst er dannet for cirka 170 millioner år siden. Dengang havde Bornholm et tropisk klima, og i havet lurede svaneøglerne med sine store kæber og sylespidse tænder, mens saurpoderne herskede på landjorden.
Saurpoderne var dinosaurer, der med en længde på 40 meter er de største dyr på jorden nogensinde. Tag en tur langs stranden foran Hasle Hytteby og oplev historiens vingesus - der er gode muligheder for at finde forsteninger fra fortiden. Der er eksempelvis fundet forstenede fodspor fra en lille saurpode - den havde dog "blot" været 20 meter lang...
Søpindsvin og hajer
Tag en strandtur med børnene. De vil elske fortællinger om den fantastiske fortid - og måske er I heldige at finde forsteninger af muslinger, søpindsvin eller endda hajer? Under alle omstændigheder giver det et historisk sug i maven at stå foran de 170 millioner år gamle sandklitter og tænke på, at der engang gik kæmpe dinosauere rundt netop her.
4 flotte golfbaner
Det er ikke kun naturen på Bornholm, som er flot og særpræget. Solskinsøen byder også på 4 golfbaner med oplevelser ud over det sædvanlige. Banerne er flot placeret mellem bakker, klipper, skove, åløb og søer. Blandt andet har flere internationale golfmagasiner i høje toner rost de to golfbaner i Rø, som ligger 14 kilometer fra Hasle Hytteby.

Spil golf med udsigt til Østersøen

Løb ved stranden

Hasle Strand er et skønt sted til en løbetur

Der er mange gode fiskemuligheder ved Hasle

Tag på vandretur i det smukke skovområde

Nyd den bornholmske natur med en vandretur
Løbe- og cykeltræning
Skal du holde formen vedlige under ferien, er der en række flotte løberuter omkring Hasle Hytteby.
Den rolige - 3 kilometer.
Du løber ad gangstien til den lille by Muleby, hvorefter du løber retur ad skovstierne til Hasle Hytteby.
Den gode - 5 kilometer.
Du løber langs skovstierne ned til stranden, hvor du efter et par kilometers sandløb løber retur via skovstierne til Hasle Hytteby.
Den hårde - 10 kilometer.
Fra Hasle Hytteby løber du ned langs skovstierne til stranden. Derefter løber du langs stranden ind mod byen, hvorefter du fortsætter til havnen og den store serpentinerbakke. Når serpentinerbakken er forceret - og åndedrættet er på plads igen - løber du mod nord ud af Hasle by. Efter løb langs markerne går ruten atter tilbage til Hasle Hytteby, hvorefter en afslappende stund i have-møblerne på terrassen vil være velfortjent!
Lystfiskeri
Havørred
Med sin meget varierende kyststrækning er Bornholm et eldorado for lystfiskere året rundt. Fra kysten har du gode muligheder for at dyste med havørred.
Torsk
Har du lyst til at fiske fra båd, er der næsten dagligt ture fra Hasle Havn, hvor du kan komme med til torskepilkning. Havet omkring Hasle byder på særdeles gode forhold for torskepilkning, så husk at gøre middagsbordet klar til dagens fangst!
Vandreture i skoven
Efter at Hasle i 1700-tallet havde været udsat for kraftig sandflugt, begyndte tilplantningen af området i 1820'erne. Beplantningen bestod primært af fyrretræer, som efterfølgende blev suppleret med løvtræer - primært bøgetræer. Størstedelen af løvskoven er plantet af H.C. Siersted, hvilket er årsagen til, at vejen ind til Hasle Hytteby hedder "H.C. Sierstedsvej".
H.C. Siersted og silkesommerfuglene
H.C. Siersted var en meget driftig mand, som beskæftigede sig med vidt forskellige brancher. Eksempelvis forsøgte han sig med produktion af glas, som blev smeltet med varme skabt af bornholmske kul. Glasproduktionen måtte dog efter en årrække lukkes, da de bornholmske kul ikke havde en tilstrækkelig god brandværdi til at skabe de rigtige temperaturer til glasfremstillingen. Derefter gik H.C. Siersted ind i en helt anden branche...han begyndte at opdrætte silkesommerfugle. Og sådan blev han ved med en masse anderledes og nyskabende ting. I skoven omkring Hasle Feriepark er der rejst en statue for H.C. Siersted. Det er således ham, som vi kan takke for, at du kan nyde en skøn ferie i Hasle Hytteby omgivet af en smuk skov og et rigt dyreliv.
Fortiden
Området omkring Hasle Hytteby har også i fortiden tiltrukket mennesket. Langs åerne i skoven er der således fundet spor efter bopladser fra såvel jern- som bronzealderen, og langs kysten er der stadig rester af de gamle skanser, som blev brugt fra 1400-tallet til starten af 1800-tallet. I middelalderen var Bornholm således hjemsøgt af sørøvere, som plyndrede langs kysterne. Derfor blev der oprettet lokale militsgrupper og forsvarsanlæg, som skulle beskytte bornholmerne. At bornholmerne så også af og til selv var sørøvere og plyndrede i nabolandene...ja...det er jo en helt anden historie...

Nyd den bornholmske natur med en vandretur
Bestil din ferie i Hasle Hytteby
Bestil din ferie i Hasle Hytteby nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm. Tryk på knappen nedenfor og indtast din ønskede ankomst- og afrejsedato i kalenderen - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.
Kort
Adresse:
Hasle Hytteby, 3790 Hasle.
Vejnavnet er således identisk med feriestedsnavnet. Vejen har tidligere heddet "H.C. Sierstedsvej". På gps-systemer fra før 2017 kan det gamle vejnavn, H.C. Sierstedsvej, stadig stå som vejnavn for Hasle Hytteby.
Bestil din ferie
Bestil din ferie på Hasle Hytteby nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm.
Lignende feriesteder

Fandt du ikke, hvad du søgte?
Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.
+45 56 95 85 66
[email protected]
Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.
Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.
Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.