Praktisk info - Sandkås Søpark

  • God beliggenhed
  • Badestrand
  • Nye køkkener
  • Klipper
  • Indkøbsmuligheder
  • Havudsigt
kort Sandkås

Adresse
Tejnvej 68, Sandkås,
3770 Allinge
Telefon: 5695 8566
Telefax: 5695 3466
Mail: info@teambornholm.dk

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi jer venligst forlade ferielejligheden kl. 10:00.

Allergivenlige lejligheder
Alle lejligheder på Sandkås Søpark er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du vælge en lejlighed, som er husdyrfri. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere en allergivenlig lejlighed til dig. Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.

Ankomstdage
I kan ankomme og afrejse på alle ugens dage - der er altså ingen faste ankomstdage, og I behøver som udgangspunkt ikke at leje for hele uger. Det giver jer mulighed for at sammensætte ferien helt efter jeres valg, ligesom I kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Ankomstidspunkt
På ankomstdagen har I ferielejligheden til jeres rådighed fra kl. 15:00.

Babypakke
I kan gratis låne en babypakke bestående af: Høj stol, barneseng, klapvogn (kraftig paraplyklapvogn m/kaleche hvor ryglænet kan ligges helt ned), puslepude og badekar. Vi beder jer venligst reservere babypakken i forbindelse med jeres booking.

Betalingsbetingelser
Vi beder dig venligst indbetale et depositum på 25% af rejsens pris senest 10 dage efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling. Restbeløbet skal indbetales senest 45 dage inden din ankomst. Såfremt du bestiller sent, således at der er under 45 dage til din ankomst, beder vi dig betale dagen efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling.

Booke flere lejligheder på én gang
Ønsker I at booke flere lejligheder på én gang, skal I blot lave en almindelig bestilling af én lejlighed via internettet- og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange lejligheder I ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af jeres bestilling - og vi bestræber os selvfølgelig på at placere lejlighederne så tæt på hinanden som muligt.

Bus til Sandkås Søpark
Hvis I ønsker at køre med bus til Sandkås Søpark kan I anvende busrute 1+4, 2 eller 7+8. Alle busserne starter fra færgehavnen i Rønne. Tryk her for at se køreplanen for busruterne.

Cykeludlejning
Der findes flere cykeludlejningsfirmaer i Allinge/Sandvig, som I kan vælge i mellem.

Dyner/Sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i lejligheden. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som I selv skal medbringe. Alternativt kan I leje det for 90 DKK for sengetøj og 30 DKK for håndklæder. Hvis I ønsker at leje sengelinned/håndklæder, beder vi jer orientere os senest to dage før jeres ankomst.

Handicapforhold
Vi anbefaler ikke Sandkås Søpark til gangbesværede samt kørestolsbrugere.

Hunde/Katte
Hunde og katte er velkomne i nogle af lejlighederne på Sandkås Søpark. I bedes ved bestilling gøre os opmærksom på at i medbringer hund/kat. På grund af den ekstra rengøring, som vi er nødt til at foretage, koster det jer 250 DKK at tage jeres hund eller kat med. Prisen gælder for hele opholdet. Hvis I medbringer 3 eller flere hunde er prisen 500 DKK.

Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Det er nemt - I skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Normalt er reglerne for indførsel af dyr til Sverige restriktive. Dog er reglerne meget lempelige, når I "blot" er på gennemrejse til Bornholm. Læs eventuelt mere her hund/kat til Bornholm.

Indkøb
Dagli’ Brugsen i Tejn er nærmeste dagligvarebutik (cirka 1,6 km fra ferieboligen). I
Allinge (2,5 km. fra ferieboligen) finder I Netto og Superbrugsen.

Internet
Der er trådløs internetadgang i alle lejligheder på Sandkås Søpark. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor,
at du medbringer eget mobilt bredbånd. Såfremt nettet ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.

Køkkenudstyr
Ferielejlighederne på Sandkås Søpark har alle et godt og veludstyret køkken. Der er køkkeninventar samt -service í lejligheden. I behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende.

Nøgleudlevering
Når vi sender dig din feriebekræftelse, orienterer vi dig også om, hvordan du får nøglen til din ferielejlighed. Det fungerer nemt - og det er ikke noget problem, hvis du ankommer sent på aftenen.

Parkering
Der er gratis parkering ved Sandkås Søpark.

Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre jeres lejlighed ved ankomst/afrejse - så er I altid sikre på, at lejligheden er ordentligt rengjort ved jeres ankomst, og I er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden jeres afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. I skal således ikke betale ekstra for rengøringen. Ved jeres afrejse beder vi jer således blot sørge for, at eventuelt affald er lagt i skraldeposen, samt at køkkenservicet er rengjort.

Røgfrie lejligheder
Alle ferielejligheder på Sandkås Søpark er røgfrie

Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir og køkkenrulle i din feriebolig. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.

Bestil jeres ferie
Glæd jer til en skøn ferie på Sandkås Søpark. Bestil jeres ferie ved at indtaste den ønskede ankomstdato i bestillingsboksen til øverst på siden eller ring til os nu: 56 95 85 66 - så kan I få gode tips til en skøn ferie.

Fandt du ikke hvad du søgte?

Ring til os - vi er klar til spørgsmål på telefonen alle ugens dage i tidsrummet 08:00 - 20:00:

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Bus-, fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gerne med at bestille dine bus-, fly- eller færgebilletter...og vores service er selvfølgelig gratis for dig. 

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.