Vis pris og ledige perioder

Boligtype

Hvornår vil du afsted?

Storløkke Feriepark

  • Pool
  • Legeplads
  • Hoppepude
  • Multi Arena
  • Børneklub
  • Udendørs Fitness
  • Overdækket pool
kort Allinge

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vi besvarer telefonen alle ugens dage.

Storløkke Feriepark

Adresse
Storløkke Feriepark
Genvej 2-4
3770 Allinge
Reception-telefon: +45 5648 1179
Booking-telefon: +45 5695 8566

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi jer venligst forlade feriehuset kl. 10:00.

Allergivenlige feriehuse
Alle feriehuse er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du vælge et feriehus, som er husdyrfri. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere et allergivenligt feriehus til dig.

Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.

Ankomstdage
I kan ankomme og afrejse på alle ugens dage - der er altså ingen faste ankomstdage, og I behøver som udgangsunkt ikke at leje for hele uger. Det giver jer mulighed for at sammensætte ferien helt efter jeres valg, ligesom I kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har I feriehuset til jeres rådighed fra kl. 15:00. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering", hvis I ankommer sent om aftenen.

Babypakke
I kan gratis låne en babypakke bestående af: Høj stol, barneseng, klapvogn (kraftig paraplyklapvogn m/kaleche hvor ryglænet kan ligges helt ned), puslepude og badekar. Udstyret henter I i receptionen på feriestedet. Vi beder jer venligst reservere babypakken i forbindelse med jeres booking.

Bestille flere huse på én gang
Ønsker I at bestille flere feriehuse på én gang, skal I blot lave en almindelig bestilling af ét feriehus via internettet- og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange feriehuse som I ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af jeres bestilling - og vi bestræber os selvfølgelig på at placere feriehusene så tæt på hinanden som muligt.

Betalingsbetingelser
Vi beder jer venligst indbetale et depositum på 25% af rejsens pris senest 14 dage efter, at I har modtaget vores bekræftelse. Restbeløbet skal være os i hænde senest 4 uger før jeres ankomst. Såfremt I bestiller sent, således at der er under 4 uger til jeres ankomst, aftaler vi betalingsdatoen med jer.

Bus på Bornholm
Hvis I ønsker at køre med bus til Storløkke Feriepark, skal I anvende busrute 2. Busrute 2 starter umiddelbart ved færgen i Rønne og har stoppested 200 meter fra Storløkke Feriepark.

I kan også anvende busrute 1, som har stoppested 400 meter fra Storløkke Feriepark.

Når I kører retur fra Storløkke Feriepark til Rønne, kan I bruge busrute 4.

Køretid fra Rønne til Storløkke Feriepark:
* Busrute 1 tager cirka 45 minutter
* Busrute 2 tager cirka 50 minutter

For begge busruter gælder, at I ved påstigningen skal huske at sige, at I ønsker at stå af ved Storløkke Feriepark i Allinge.

Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder I her: www.bat.dk.

Cykeludlejning
I kan leje cykler i receptionen.

Priserne pr. cykel er:
· 1 dag: 80 DKK
· 2 dage: 155 DKK
· 3 dage: 200 DKK
· ekstra dag: 40 DKK
· Hjelm: 25 DKK pr. person

Dyner/Sengelined
Der er dyner og hovedpuder i feriehuset. Sengelinned og håndklæder beder vi jer venligst om at medbringe. Alternativt kan I leje det i receptionen for 85 DKK for sengetøj og 25 DKK for håndklæder. Husk gerne at forudbestille, hvis I ønsker at leje sengelinned/håndklæder.

Handicapforhold
Feriehusene har dørene tilstrækkelig dørbredde til kørestole, og der er ingen trin i feriehuset. Ligeledes har badeværelset tilstrækkelig plads til, at der kan vendes med en almindelig kørestol. Ud til gårdhaven er der imidlertid trin, ligesom der er trin/trapper i området ved Storløkke Feriepark. Efter vores vurdering er Hasle Feriepark og Feriecenter Æblehaven derfor bedre egnede for kørestolsbrugere.

Hunde og Katte
Hunde og katte er meget velkomne på Storløkke Feriepark. En del af vores huse er således forbeholdt gæster med hunde eller katte. Vi beder jer ved jeres booking gøre os opmærksom på såfremt I medbringer jeres 4-benede venner. På grund af den ekstra rengøring, som vi er nødt til at foretage, koster det jer 250 DKK at tage jeres hund eller kat med. Hvis I medbringer 3 eller flere hunde er prisen 500 DKK. Prisen gælder for hele opholdet.

Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Det er nemt - I skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Normalt er reglerne for indførsel af dyr til Sverige restriktive. Dog er reglerne meget lempelige, når I "blot" er på gennemrejse til Bornholm. Læs eventuelt mere her: Hund/kat til Bornholm

Indkøb
På Storløkke Feriepark finder I en kiosk, hvor der er et mindre sortiment af dagligvarer og husholdningsting. Åbningstiderne er 07:30 til 10:30 og 15:00 til 19:00. Udenfor sæsonen kan åbningstiderne være lidt kortere.

Hvis I har behov for større indkøb, ligger Allinge centrum 800 meter væk. Her finder I blandt andet Netto og Superbrugsen.

Internet
Der er gratis trådløs internetadgang i alle huse på Storløkke Feriepark. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere.
Hvis du skal bruge internetforbindelsen til jobmæssige forhold, anbefaler vi derfor,
at du medbringer eget mobilt bredbånd.
Såfremt nettet ikke fungerer optimalt, giver dette ikke grundlag for økonomisk kompensation.

Køkkenudstyr
Feriehusene i Storløkke Feriepark har et veludstyret køkken. I behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende.

Multiarena
Storløkke Feriepark har en skøn multiarena med hockey-, fodbold-, basket- og beachvolleybane. I kan gratis låne stave, bolde med videre i receptionen.

Nøgleudlevering
Nøgleudleveringen sker i receptionen på Storløkke Feriepark. Hvis I ankommer udenfor receptionens åbningstid, vil der på indgangsdøren til receptionen hænge en velkomsthilsen med jeres navn påført. I denne kuvert ligger jeres nøgle samt information om, hvilket hus I skal bo i.

Parkering
Der er gratis parkering på Storløkke Feriepark. Feriehusene ligger placeret 10-100 meter fra parkeringspladsen. Hvis I ønsker en speciel placering af jeres feriehus, beder vi jer orientere os, når I bestiller jeres ferie.

Pensionistrabat
Som pensionister har I mulighed for at opleve Bornholm til nogle helt særlige priser. Når I bestiller ophold inklusive færgetransport med bil, skal I blot markere i bookingfeltet, at I ønsker en "Pensionistbil-billet", så får I en færgebillet til en særligt rabatteret pris. Der er følgende regler for, at kunne opnå pensionistrabatten:
* Mindst én af rejsedeltagerne skal være pensionist eller førtidspensionist
* I må maksimalt være to personer i bilen (der må dog også gerne være op til tre børn under 11 år med i bilen).
* Pensionistrabatten kan ikke opnås på tilbudsrejser, hvor der i forvejen er givet rabat på færgebilletten (tilbudsrejser er de rejser, som står på forsiden af vores hjemmeside).

Bemærk venligst, at færgeselskabet kan have begrænsninger på antallet af pensionistbilletter på udvalgte afgange.

Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre jeres hus ved ankomst/afrejse - så er I altid sikre på, at huset er ordentlig rengjort ved jeres ankomst, og I er for arbejdet med selv at gøre rent inden jeres afrejse. Rengøringsbetalingen er inkluderet i jeres lejepris. I skal derfor ikke betale ekstra for rengøringen.

Ved jeres afrejse beder vi jer således blot sørge for, at eventuelt affald er lagt i skraldeposen, samt at køkkenservicet er rengjort.

På Storløkke Feriepark tænker også rengøringspersonalet i miljøvenlige baner. Alle rengøringsmidler er således svanemærkede/miljørigtige.

Strygejern
I kan låne strygejern og strygebræt i receptionen - og det er selvfølgelig gratis for jer.

Telefonnumre
Storløkke-booking: +45 5695 8566
Storløkke-reception: +45 5648 1179

Vaskemaskine og Tørretumbler
Hvis I får behov for at vaske, har I mulighed for at leje vores vaskemaskine samt tørretumbler.

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi besvarer telefonen alle ugens dage.

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.