Svaneke Bageri

Svaneke Bageriet - Stue med sofa

Lejlighed 2 - Kombineret spisestue og opholdsrum

Svaneke Bryghus

Svaneke Bryghus ligger 50 meter fra Svaneke Bageri

Savneke Havnebad

Tag en badetur i Svaneke Havn, som ligger tæt på Bageriet

Vil du bo på Torvet i Bornholms ferieby nr. 1?

Svaneke er Bornholms mest eftertragtede ferieby - ikke mindst grundet den fantastiske atmosfære på Torvet i Svaneke. I "gamle dage" lå der et bageri på Torvet i Svaneke - derfor fik bygningen navnet "Svaneke Bageri". I 2019 blev den ikoniske bygning renoveret og totalombygget. På 1. sal er der lavet to flotte ferielejligheder, som begge er indrettet for 4 personer. Det er nogen af de bedst beliggende ferielejligheder i Svaneke. Du bor på Svaneke Torv med det skønne torveliv lige foran dig - samtidig med at du er tæt på havnen og den hyggelige atmosfære dér. Læs mere om Svaneke her.

Lad dig forkæle med sjældne vine og god mad på Vinøst

I stueplan har vinforretningen "Vinøst" til huse. Her kan du få lette anretninger til frokost og aften, mens du bliver forkælet med sjældne vine af høj kvalitet - og vel at mærke til rimelige priser. Medarbejderne har en stor viden om vin, så fortæl dem om dine smagsønsker - og lad dig forkæle på Vinøst. Vinene er primært fra mindre vingårde - og baseret på økologiske eller biodynamiske dyrkningsmetoder. Maden er et verdenskøkken med retter fra hele verden - og maden bliver selvfølgelig serveret med dertil passende vine.

Svaneke Bageri er charmerende som i 1897 - men med moderne indretning

Bygningen er oprindeligt opført i 1897 - og nu har den fået sit charmerende og nostalgiske udtryk tilbage. Ferielejlighederne har dog en moderne indretning med stort køkken, skøn stue, flot badeværelse og lækre soveværelser. Glæd dig til flotte ferielejligheder.

Lejlighed for 4 personer (57 m2)

Svaneke Bageris to ferielejligheder er begge på 57 m2 og er beliggende på 1. sal: Entré. Stue med tv, køkken samt spiseplads til 4 personer. Badeværelse med toilet og bruseniche. Soveværelse med dobbeltseng samt ét soveværelse med to enkeltsenge. Køkkenet har komfur med ovn, køleskab med frostbox, kaffemaskine og el-koger. Fra lejlighederne har du adgang til en dejlig fællesterrasse.

Ankomstdage
I perioden 7. juli - 4. august er søndag ankomst-/afrejsedag. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Svaneke Bageri dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Vær opmærksom på, at der kan være masser af liv på Torvet

Bageriet ligger som nævnt på Svaneke Torv. Der er masser af liv på Torvet - eksempelvis på markedsdagene, hvor Torvet ofte er fyldt med mennesker. I højsæsonen (primært juli) kan der være meget liv på gaden og torvet - også i de sene timer, hvor bornholmere og turister sidder udenfor cafeerne og hygger sig. Hvis det er vigtigt for dig med en stille og roligt beliggende lejlighed, er Svaneke Bageri derfor ikke det rigtige feriested for dig. Men hvis du elsker liv og stemning omkring dig, så kan du glæde dig til skønne feriedage på Svaneke Bageri.

Svaneke Bageriet - Udsigt over Torvet

Fra lejlighederne ser du udover Svaneke Torv

Svaneke Bageri i 1897

Sådan så Bageriet ud i 1897

Svaneke Bageriet - Stue med spiseplads og sofahjørne

Lejlighed 1 - Kombineret spisestue og opholdsrum

Svaneke Bageriet - Soveværelse med enkeltsenge

Soveværelse med 2 enkeltsenge (samme indretning i begge lejligheder)

Svaneke Bageriet - Køkken med spiseplads

Lejlighed 2 - Køkken med spiseplads

Svaneke Bageriet - Soveværelse i ferielejlighed

Lejlighed 1 - Soveværelse med dobbeltseng

Rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter

Du får rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter. Rabatten afregnes automatisk, når du booker. Jo flere nætter du vælger, jo mere rabat får du.

Bestil din ferie nu

Bestil din ferie på Svaneke Bageri ved at klikke på knappen herunder, så kommer du videre til vores bestillingsside. Du kan også maile os på [email protected] eller ringe til os på 56 95 85 66, så giver dig gode råd til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil Svaneke Bageri her

Praktiske informationer om Svaneke Bageri - Ferielejligheder på Svaneke Torv

Svaneke Bageriet - Køkken med spiseplads

Lejlighed 1 - Køkken med spiseplads

Svaneke Bageriet - Badeværelse

Badeværelse (samme indretning i begge lejligheder)

Svaneke marker

Svaneke ligger smukt på Bornholms østkyst

Adresse
Ferielejlighederne - Svaneke Bageri
Svaneke Torv 8
3740 Svaneke

Telefon: 56 95 85 66
Mail: [email protected]

Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har du ferielejligheden til din rådighed fra klokken 16:00.

Afrejsetidspunkt 
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade ferielejligheden senest klokken 10:00, således at vi kan nå at gøre lejligheden klar til de næste gæster.

Ankomstdage
I perioden 7. juli - 4. august er søndag ankomst-/afrejsedag. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Svaneke Bageri dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Betalingsbetingelser
Vi beder dig venligst indbetale et depositum på 25 % af rejsens pris senest 10 dage efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling. Restbeløbet skal indbetales senest 45 dage inden din ankomst. Såfremt du bestiller sent, således at der er under 45 dage til din ankomst, beder vi dig betale dagen efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling.

Bus til Svaneke Bageri
Busstoppestedet ligger cirka 20 meter fra Svaneke Bageriet. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk.

Cykler
Du kan leje cykler i receptionen hos Svaneke Vandrehjem.
• Adresse: Reberbanevej 9, 3740 Svaneke
• Telefon: 56 49 62 42
• Mail: [email protected]

Dyner og hovedpuder
Der er dyner og hovedpuder i lejligheden. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje en linnedpakke, bestående af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt et stort og et lille håndklæde, til DKK 160,- per person. Husk gerne at forudbestille, hvis du ønsker at leje sengelinned/håndklæder.

Frysemuligheder
Begge ferielejligheder på Svaneke Bageri har køleskab med lille frostbox.

Grill
Lejlighederne i Svaneke Bageri er ejet af individuelle privatpersoner, hvor nogle har grill til deres lejlighed, mens andre ejere ikke har ønsket at have en grill. Vi kan derfor ikke garantere, at der er en grill ved din feriebolig - men hvis der ikke er en grill, så er du altid velkommen til selv at medbringe en grill, hvis du ønsker at grille. Husk blot at tage hensyn til naboerne, når du griller. Vær opmærksom på, at du selv skal rengøre grillen efter dit brug.

Handicapforhold
Svaneke Bageri har desværre ikke specialindrettede lejligheder, som er handicapvenlige.

Hunde
Det er desværre ikke muligt at medbringe hunde/katte i lejlighederne på Svaneke Bageri. I stedet anbefaler vi dig feriestederne Østersøen Ferielejligheder eller Bryggergården i Svaneke, hvis du vil have din hund/kat med på ferie i Svaneke.

Internet
Der er internetadgang i Svaneke Bageri. Sendestyrken kan variere afhængig af antallet af samtidige brugere. Såfremt internettet ikke fungerer optimalt, berettiger dette ikke til kompensation.

Køkkenudstyr
Lejlighederne på Bageriet har et fuldt udstyret køkken med køkkenservice, køleskab, opvaskemaskine, komfur, ovn, kaffemaskine og el-koger.

Nøgleudlevering
Når vi sender dig din feriebekræftelse, orienterer vi dig også om, hvordan du får nøglen til din ferielejlighed. Det fungerer nemt - og det er ikke noget problem, hvis du ankommer sent på aftenen.

Parkeringsplads
Der er gratis parkeringsmuligheder lige ved Svaneke Bageris ferielejligheder, men vær opmærksom på, at der i nogle af gaderne ved Svaneke Bageri er tidsbegrænset parkering.

Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre din lejlighed/sommerhus/værelse ved ankomst og afrejse - så er du altid sikker på, at ferieboligen er ordentligt rengjort ved din ankomst, og du er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden din afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. Du skal således ikke betale ekstra for rengøringen. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at inventaret er på sin plads, køkkenservicet er vasket op, samt eventuelt affald er afleveret i områdets miljøstation.

Strygebræt og strygejern
Lejlighederne på Svaneke Bageri har strygebræt og strygejern.

Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i dit feriehus. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.

Bestil din ferie
Glæd dig til en skøn ferie på Svaneke Bageri. Bestil jeres ferie ved at indtaste den ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden eller ring til os nu: 56 95 85 66 - så kan I få gode tips til en skøn ferie.

Bestil Svaneke Bageri her

Svaneke er en all-time feriefavorit

Skønne bindingsværkshuse i Svaneke på en solrig sommerdag

Der er mange flotte bindingsværkshuse i Svaneke

Oplev hønseskidning i Svaneke

Hønseskidning er Svanekes svar på lotto

Hullehavn i Svaneke

Tag en stranddag i Svaneke på Hullehavn

Svaneke er Bornholms østligste punkt - og nok også den mest eftertragtede ferieby på Bornholm. Der er en særlig charme og atmosfære i Svaneke - og det har måske sammenhæng med, at Svaneke har fået Europarådets guldmedalje for "Fremragende bybevaring". Svaneke er også kåret som Danmarks smukkeste købstad. Tag en tur med Svaneke heste-sporvogn og nyd den skønne by.

Oplev havnestemningen

Din ferielejlighed i "Bageriet" ligger direkte på Svaneke Torv - en mere central beliggenhed findes ikke! Nyd det hyggelige torveliv, som er lige foran din indgangsdør. Markedsdagene er en særlig oplevelse, men besøg også bolcheriet, ismejeriet eller tag en kølig forfriskning på Svaneke Bryghus. Husk også at besøge Svaneke Købmandshandel, som er en levende og hyggelig købmandsbutik, hvor tiden er sat i stå anno 1950erne. Alle disse oplevelser ligger mindre end 100 meter fra din ferielejlighed.

Besøg Sorte Muld og Brændesgårdshaven

Tag en tur langs kyststien, hvor der er skønne panoramaudsigter over havet. Du kan også tage den flere tusind år gamle sti fra kysten og op til Sorte Muld, som er et højdedrag cirka 1.000 meter fra Svaneke. Dengang lå der et af Østersøens rigeste samfund her - men Østersøen var et uroligt område, så beboerne gravede mange af deres rigdomme ned. Det betyder, at der i nutiden er fundet store mængder guldsmykker på Sorte Muld. Besøg de spændende udgravninger - og hvis du er heldig, holder arkæologerne åbent hus, således at du selv kan prøve at finde de berømte "Guldgubber". Nabo til Sorte Muld er den berømte forlystelsespark Brændesgårdshaven. Hvis du har børn med på ferien, så er et besøg i Brændesgårdshaven et must. Her er masser af forlystelser, mini-zoo, robåde, rutchebaner med videre - og når du har betalt entréen er alle forlystelser gratis. Efter et besøg i Brændesgårdshaven så kan det måske friste med en badetur fra den store vippe ved Svaneke Havn - eller fra den lille hyggelige strand "Hullehavn", hvor også den skønne cafe Syd-Øst-for-Paradis ligger?

Savenek klipper solopgang

Se den flotte solopgang i Svaneke

Savneke Hestevogn

Tag en tur med hestesporvognen

Savneke Bolcher

Svaneke frister med bolcher, lakrids, is og meget-meget mere

Svaneke torvestemning

Fra din lejlighed kan du kigge ned på Svaneke Torv

Nyd en dejlig middag på Svaneke Bryghus

Smag det gode øl og den lækre mad på Bryghuset

Svaneke - Bornholms kreative centrum

Svaneke har en dejlig atmosfære - men Svaneke kan meget mere end det. Svaneke er også Bornholms kreative centrum: Malerier. Unika glas. Designertøj. Lakrids. Bolcher. Chokolade. Is. - En tur på det lokale røgeri med de lækre fiskedelikatesser er selvfølgelig også en ferieoplevelse, som du skal prøve. Har du børn med, vil de elske at lege på kanonerne ved Svaneke Røgeri. En anden sjov oplevelse er "Hønseskidning", som er Bornholms svar på "Lotto". Det lyder mærkeligt, men det skaber masser af grin, når man slipper 3 høns løs på et stort bingofelt, hvor du skal spille på hvilket tal-felt, som hønsene lægger den næste "klat" på. Mens dygtige speakere fortæller om udviklingen, kommenterer publikum højlydt udviklingen - og nogle mener, at det er godt at have "lorte-numre" i dette spil. Berlingske Tidende har kåret hønseskidningen i Svaneke som Danmarks tredjebedste ferieplevelse. Dét skal du opleve!

Pas på

Svaneke er stærkt vanedannende - og det er måske derfor, at Svaneke er byen med nogle af de højeste huspriser på Bornholm. Det er ikke bare bornholmere, som flytter til byen. Mange turister har glemt alt om returbilletten til "Danmark" efter en ferie i Svaneke. Så pas på... 

Bestil din ferie nu

Glæd jer til en skøn ferie på Bageriet i Svaneke. Bestil jeres ferie ved at trykke dig videre til vores bookingside på knappen nedenfor, eller ring til os nu: 56 95 85 66 - så kan du få gode tips til en skøn ferie.

Bestil din ferie her

Tilbage til toppen

Kort

Adresse:
Ferielejlighederne - Svaneke Bageri
Svaneke Torv 8
3740 Svaneke

Bestil din ferie
Bestil din ferie i Svaneke Bageri nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm. 

Bestil Svaneke Bageri her

Udforsk Opalsøen på Hammerknuden

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66
[email protected]


Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.