Balka - Flotte ferielejligheder for 2-11 personer
Balka Ferielejligheder består af 9 ferielejligheder, der alle er totalrenoveret i 2017/2018. Glæd dig til flotte og indbydende lejligheder, som ligger blot 400 meter fra den skønne sandstrand på Balka. Alle lejlighederne har egen sydvestvendt solterrasse.
Balka Ferielejligheder er et skønt feriested - og hvis I er en stor familie eller vennekreds på tur, kan I leje flere af - eller alle - lejlighederne, og dermed bo sammen, men alligevel kunne trække jer tilbage, når I har brugt for at slappe af. Lejlighederne er indrettet således:
Ferielejlighed for 2 personer (26m2)
Lejlighed i stueplan med entre, køkken, badeværelse samt stue med spisebord, tv og dobbeltseng. Fra stuen er der udgang til egen terrasse. Lejlighederne er bygget i 2018.
Ferielejlighed for 2-4 personer (36m2)
Lejlighed i stueplan med entre, køkken, badeværelse samt stue med spisebord, tv og sofa (sovesofa med 2 sovepladser). Fra stuen er der indgang til separat soveværelse (dobbeltseng) samt udgang til egen terrasse. Lejlighederne er bygget i 2018.
Ferielejlighed for 9-11 personer (140 m2)
Læs mere om ferielejligheden for 9-11 personer ved at trykke her.
Informationer om Balka Ferielejligheder
* Adresse: Vestre Strandvej 12, 3730 Nexø
* Internet: Ja
* Afstand til strand: 400 meter
* Afstand til restaurant: 200 meter
* Husdyr: I nogle af lejlighederne er husdyr tilladt
* Inkluderet i prisen: Rengøring ved ankomst/afrejse samt strømforbrug er inkluderet i din lejepris.
* Ankomstdag: Som udgangspunkt kan du frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på ferielejlighederne dog være begrænsninger på valg af ankomstdag.
Priser og bestilling
Se priser for Balka Ferielejligheder ved at trykke på prislisten. Du kan også forespørge på priser inklusive færgeoverfart - samt se ledige perioder - ved at anvende forespørgselsboksen øverst på siden. Vælg din ønskede lejlighedstype på listen og indtast din ønskede ankomst- og afrejsedag. Hvis du vil bestille flere lejligheder, kan du blot oplyse det i kommentarfeltet. Du er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 5695 8566.
Vi håber, at du fandt hvad du søgte. Se alle ferielejligheder og sommerhuse på Bornholm.