Skønne feriedage i Balka-Snogebæk
Balka Ferielejligheder ligger blot 400 meter fra Balka Strand, som er en af Bornholms allerbedste strande. Glæd dig til en flot og meget børnevenlig strand med lav vanddybde.
Et godt tip er også at gå den korte tur langs stranden eller skoven til det lille fiskerleje Snogebæk, som byder på en skøn havnestemning med cafeer, restauranter, røgeri og butikker. Besøg ex den berømte cafe "Sørens Værtshus" med masser af hygge og livemusik. Publikum er en skøn blanding af børn, unge og voksne, så familien kan hygge sig sammen. Har du børn med, så vil de blive lidt imponeret over, at de kan gynge i en gammel redningsbåd, som hænger i cafeens loft.
Oplev Snogebæk Havn
Gå en tur langs havnen og få en snak med de lokale fiskere. Det er ikke alle deres historier, som er lige sandfærdige, men de er sjove. Hvis du har fiskerstængerne med, er der mulighed for at fange fisk til aftensmaden fra havnemolen - alternativt kan du også "snyde" lidt og købe nogle lækre fisk til grillen i fiskebutikken.
Hvis dankortet skal luftes, så anbefaler vi dig at kigge forbi Pernille Bülow's designbutik, hvor der er masser af fristelser indenfor tøj og brugskunst.
God mulighed for cykeludflugter
Bornholms vidtforgrenede net af cykelstier starter mindre end 50 meter fra Balka Ferielejligheder - og du bor bare 300 meter fra en cykeludlejning, så lej en cykel og oplev det skønne landskab. Prøv at cykle til Dueodde, hvor du fra Dueodde Fyrtårn kan se det meste af Sydbornholm. Eller kør de cirka 4 kilometer langs den gamle jernbanestrækning til Nexø. En skøn tur gennem skoven og tæt på havet.
Nexø byder på et hyggeligt havne- og bymiljø med masser af indkøbsmuligheder. Husk også at besøge Nexø Museum, hvor du blandt andet kan få den dramatiske fortælling om dagene i maj 1945, hvor russiske bombefly sønderbombede Nexø - hvorefter russiske tropper besatte hele Bornholm. Bornholm var under russisk besættelse helt fra til 1946.
Priser og bestilling
Se priser for Balka Ferielejligheder ved at trykke på prislisten. Du kan også forespørge på priser inklusive færgeoverfart - samt se ledige perioder - ved at anvende forespørgselsboksen øverst på siden. Vælg din ønskede lejlighedstype på listen og indtast din ønskede ankomst- og afrejsedag. Du er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 5695 8566.