Aktiviteter - Hasle Feriepark

  • Swimmingpool
  • Børnepool
  • Tæt på Sandstrand
  • Midt i skoven
  • Stor legeplads
  • Feriehuse for 4-5 personer
kort Hasle

Cykelture

Lej en cykel og tag på oplevelse

Lej en cykel og tag på oplevelse

Snup en cykeltur

Blot 100 meter fra Hasle Feriepark starter Bornholms velfungerende net af cykelstier. Stierne fører dig ad små veje, hvor biler er undtagelsen, og flotte naturoplevelser er hovedreglen.

Bølgende kornmarker

Prøv at køre ind i landet på en sommerdag og oplev de bølgende gule kornmarker. Turen ind i landet går opad bakke. Men det drager du fordel af, når turen går hjemad. Her kan du nærmest sætte cyklen i frigear, mens du langsomt trillende nyder udsigten over havet og Hasle by.

Du kan også følge cykelstierne op langs kysten. På hele turen vil du have havet tæt på dig. Gør et stop ved en af de mange naturpladser. Mærk stilheden. Nyd den flotte udsigt. Eller hvad med en tur til stranden? Fyld cykelkurven med gode sager. Hyg jer på stranden. Det er ferie!

Mulighed for cykelleje

Såfremt du ikke selv medbringer cykler, kan du selvfølgelig leje dem i Hasle Feriepark. Udover almindelige cykler kan du vælge mellem el-cykler, mountainbikes og racercykler.

Dinosaur-jagt

Du har gode muligheder for at finde forsteninger fra fortiden

Du har gode muligheder for at finde forsteninger fra fortiden

Dinosaurjagt

Sandklinterne langs Hasles kyst er dannet for cirka 170 millioner år siden. Dengang havde Bornholm et tropisk klima, og i havet lurede svaneøglerne med sine store kæber og sylespidse tænder, mens Saurpoderne herskede på jorden. 

Saurpoderne var dinosaurer, der med en længde på 40 meter er de største dyr på jorden nogensinde. Tag en tur langs stranden foran Hasle Feriepark og oplev historiens vingesus - der er gode muligheder for at finde forsteninger fra fortiden. Der er eksempelvis fundet forstenede fodspor fra en lille Saurpode - den havde dog "blot" været 20 meter lang... 

Søpindsvin og hajer

Tag en strandtur med børnene. De vil elske fortællinger om Bornholms fantastiske fortid. Måske finder du ikke en saurpode-forstening, men chancerne for forsteninger af muslinger, søpindsvin eller endda hajer er gode. Under alle omstændigheder giver det et historisk sug i maven at stå foran de 170 millioner år gamle sandklitter og tænke på livet dengang.

Golf

Golfbanen i Rø

Golfbanen i Rø

4 flotte golfbaner

Det er ikke kun naturen på Bornholm, som er flot og særpræget. Solskinsøen byder også på 4 golfbaner med oplevelser ud over det sædvanlige. Banerne er flot placeret mellem bakker, klipper, skove, åløb og søer. Blandt andet har flere internationale golfmagasiner i høje toner rost de to golfbaner i Rø, som ligger 14 kilometer fra Hasle Feriepark.

Løbe- og cykeltræning

Løb ved stranden

Løb ved stranden

Skal du holde formen vedlige under ferien, er der en række flotte løberuter omkring Hasle Feriepark.

Den rolige - 3 kilometer.

 Du løber ad gangstien til den lille by Muleby lidt syd for Hasle Feriepark, hvorefter du løber retur ad skovstierne til Hasle Feriepark.

Den gode - 5 kilometer.

 du løber langs skovstierne ned til stranden, hvor du efter et par kilometers sandløb løber retur via skovstierne til Hasle Feriepark.

Den hårde - 10 kilometer.

Fra Hasle Feriepark løber du langs skovstierne til stranden. Fra stranden følger du kyststien ind mod byen, hvor du fortsætter til havnen og den stejle serpentinerbakke. Når serpentinerbakken er forceret - og åndedrættet er på plads igen - løber du mod nord ud af Hasle by. Efter løb langs de bølgende kornmarker går ruten atter tilbage til Hasle Feriepark, hvorefter en afslappende stund i havemøblerne på terrassen vil være velfortjent!

Lystfiskeri

Bornholm har masser af gode fiskepladser

Bornholm har masser af gode fiskepladser

Tag med ud og fisk

Med sin meget varierende kyststrækning er Bornholm et eldorado for lystfiskere året rundt. Fra kysten er der gode muligheder for at dyste med havørred.

Torsk

Har du lyst til at fiske fra båd, er der næsten dagligt ture fra Hasle Havn, hvor du kan komme med til torskepilkning. Havet omkring Hasle byder på særdeles gode forhold for torskepilkning, så husk at gøre middagsbordet klar til dagens fangst!

 

Vandreture

Der er mange skønne vandreture ved Hasle

Der er mange skønne vandreture ved Hasle

Skoven

Efter at Hasle i 1700-tallet havde været udsat for kraftig sandflugt, begyndte tilplantningen af området i 1820'erne. Beplantningen bestod primært af fyrretræer, som efterfølgende blev suppleret med løvtræer - primært bøgetræer. Størstedelen af løvskoven er plantet af H.C. Siersted, hvilket er årsagen til, at vejen ind til Hasle Feriepark i dag hedder "H.C. Sierstedsvej".

H.C. Siersted og silkesommerfuglene

H.C. Siersted var en meget driftig mand, som beskæftigede sig med vidt forskellige brancher. Eksempelvis forsøgte han sig med produktion af glas med bornholmske kul som varmekilde til smeltningen, men produktionen måtte efter en årrække lukkes, da de bornholmske kul ikke havde en tilstrækkelig god brandværdi til at skabe de rigtige temperaturer til glasfremstillingen. Derefter gik H.C. Siersted ind i en helt anden branche...han begyndte at opdrætte silkesommerfugle. Og sådan blev han ved med en masse anderledes og nyskabende ting. I skoven omkring Hasle Feriepark er der rejst en statue for H.C. Siersted. Det er således ham, som vi kan takke for, at du i dag kan nyde en smuk skov med et rigt dyreliv - eksempelvis rådyr og harer.

Fortiden

Området omkring Hasle har også i fortiden tiltrukket mennesket. Langs åerne i skoven er der således fundet spor efter bopladser fra såvel jern- som bronzealderen, og langs kysten kan du stadig se de gamle skanser, som blev brugt fra 1400-tallet til starten af 1800-tallet. I middelalderen var Bornholm således hjemsøgt af sørøvere, som plyndrede langs kysterne. Derfor blev der oprettet lokale militsgrupper og forsvarsanlæg, som skulle beskytte bornholmerne. At bornholmerne så også af og til selv var sørøvere og plyndrede i nabolandene...ja...det er jo en helt anden historie.

Bestilling

Bestil din ferie i Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:

Mandag - Torsdag: Kl. 09.00 - 16.00
Fredag: Kl. 09.00 - 15.30
Lørdag - Søndag: Adgang til vagttelefon
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt mulighed for tilkøb af sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.