I området - Hasle Feriepark

  • Feriehuse for 4-6 personer
  • Swimmingpool
  • Børnepool
  • Tæt på Sandstrand
  • Midt i skoven
  • Stor legeplads
kort Hasle

Hasle Strand indbyder til skønne badedage

Se rådyr ved Hasle Feriepark

Knogle fra fortidskrokodille fundet ved Hasle Strand

Aftenhygge på Hasle Strand

Solnedgangen ved Hasle Strand skaber skønne farver

Månelandskabet ved Hasle

Smag lækkerierne på Hasle Røgeri

Lej en cykel og få dejlige oplevelser langt kysten

Se rådyr om morgenen og "månen" om eftermiddagen

Hasle har sine rødder tilbage i 1100-tallet, men det var først fra omkring år 1500, at byen rigtig blev kendt. Den udviklede sig langsomt til en driftig fiskeri- og landbrugsby med en vigtig biindtægt i form af brændevinsbrygning.

Senere dannede store forekomster af ler i Hasles undergrund grundlaget for byens udvikling. I løbet af 1900-tallet blev konkurrencen fra udlandet dog for stor, og råstofvirksomhederne måtte lukke. De efterlod sig nogle store udgravningshuller, som i dag er blevet til flotte søer med et rigt dyreliv. Der er også et rigt dyreliv omkring Hasle Feriepark. Prøv at stå op en tidlig morgen og nyd rådyrene på deres morgentur langs skovstierne lige foran dit feriehus.

Find fortidskrokodiller syd for Hasle
For mange millioner år siden så Verden helt anderledes ud. Bornholm lå dengang tæt på ækvator - og klimaet var subtropisk. På landjorden herskede dinosauere og store krokodiller. Sandklinterne ved Hasle er af en særlig slags, som muliggør fund af fortidens herskere. Der er ex fundet forstenede dinosauerfodspor ved Hasle Strand samt knogler fra fortidskrokodiller på Hasle Strand. Tag en tur langs stranden og vis børnene sandklitterne. Måske finder I ikke forsteninger efter dinosauer, men en mange millioner år gammel forstening af et søpindsvin er også sjov.

Test af ubåde
Under 2. verdenskrig var Hasle et vigtigt led i Tysklands ubådsstrategi. Næsten alle tyske ubåde blev lyd-testet i havet ved Hasle med henblik på at gøre ubådene så lydløse som muligt. Et flere kilometer langt søkabel var forbundet med en velbevogtet lyttecentral tæt på stranden ved Hasle Feriepark, således at ubådenes lydniveau kunne testes og justeres. Langs stranden kan du stadig se spor fra den gamle teststation.

Flot sandstrand
De tyske ubådsfolk havde nok ikke tid til at nyde, at Hasle har en Bornholms bedste sandstrande - som mærkeligt nok også er en af de strande med færrest turister. Stranden er meget brugt af bornholmerne, men det er først i de senere år, at turisterne har fået øje på Hasles kvaliteter som feriemål. Udover at være en stemningsfuld by med en flot strand byder byen blandt andet på spændende kunstudstillinger, et hyggeligt havnemiljø og et nostalgisk silderøgeri. Silderøgeriet fungerer samtidig som et levende museum, der viser silderøgningens udvikling gennem tiderne. Tag forbi og få en sjov oplevelse og nogle lækre røgede sild.

Månelandskabet ved Hasle
Stranden foran Hasle Feriepark er skøn med hvidt sand, men hvis du går syd på langs stranden, vil stranden ændre karakter til grovere og mørkere sand. Og pludselig kommer du til et landskab, der nærmest ligner månen. For snart 100 år siden blev der gravet kul i skovene bag stranden, og de opgravede lag blev kørt med små togvogne og tippet af ved kysten. Derfor opstod dette landskab, som i dag kaldes "Kultippen". Et besøg på Kultippen er en sjov oplevelse.

Jons Kapel
Lidt nord for Hasle ligger de små idylliske fiskerlejer Helligpeder og Teglkaas samt den imponerende klippeformation "Jons Kapel". I følge historien skyllede Jon i land ved klippeformationen efter et skibsforlis. I taknemmelighed over at have overlevet begyndte Jon herefter at missionære kristendommen. Fra de høje klipper - hvoraf en del har form som en prædikestol - forkyndte Jon det kristne budskab til den hedenske befolkning, og i folkemunde fik klippe-formationen derfor navnet "Jons Kapel".

Fantastiske solnedgange
Hasle Strand vender mod vest. Stranden er skøn til en badetur, men prøv også en aftentur på stranden. Stik tæerne i det varme sand og nyd de flotte solnedgange... 

Bestilling
Bestil din ferie på Hasle Feriepark ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke hvad du søgte?

Ring til os - vi er klar til spørgsmål på telefonen alle ugens dage i tidsrummet 08:00 - 20:00:

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Bus-, fly- og færgebilletter
Vi hjælper dig gerne med at bestille dine bus-, fly- eller færgebilletter...og vores service er selvfølgelig gratis for dig. 

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.