Vis pris og ledige perioder

Boligtype

Hvornår vil du afsted?

Hasle Feriepark

  • Swimmingpool
  • Børnepool
  • Beachvolley
  • Hockeybane
  • Feriehuse for 4-6 pers.
  • 2-personers-rabat
  • Beliggenhed i skov
  • Tæt på sandstrand
kort Hasle

+45 56 95 85 66
info@teambornholm.dk

Ring eller skriv til os nu og få gode tips til skønne feriedage på Bornholm. 

Vi besvarer telefonen alle ugens dage.

Hasle Feriepark

Adresse
Hasle Feriepark
H.C. Sierstedsvej 2
3790 Hasle
Telefon-reception: 2967 8088
Telefon-bestilling: 5695 8566

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi jer venligst forlade feriehuset kl. 10:00.

Allergivenlige feriehuse
Alle feriehuse er røgfrie. Såfremt du er allergisk overfor husdyr, kan du vælge et feriehus, som er husdyrfri. Meddel os blot dette i forbindelse med din bestilling, så sørger vi for at reservere et allergivenligt feriehus til dig. Eventuelle allergier overfor dun er heller ikke noget problem, da vores dyner og hovedpuder ikke indeholder dun.

Ankomstdage
I kan ankomme og afrejse på alle ugens dage - der er altså ingen faste ankomstdage, og I behøver som udgangspunkt ikke at leje for hele uger. Det giver jer mulighed for at sammensætte ferien helt efter jeres valg, ligesom I kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har I feriehuset til jeres rådighed fra kl. 15:00. Læs eventuelt mere under punktet "Nøgleudlevering", hvis I ankommer sent om aftenen.

Babypakke
I kan gratis låne en babypakke bestående af: Høj stol, barneseng, klapvogn (kraftig paraplyklapvogn med kaleche, hvor ryglænet kan lægges helt ned), puslepude og badekar. Udstyret henter I i receptionen på feriestedet. Vi beder jer venligst reservere babypakken i forbindelse med jeres bestilling af feriehuset.

Bestille flere huse på én gang
Ønsker du at bestille flere feriehuse på én gang, skal du blot lave en almindelig bestilling af ét feriehus via internettet og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange feriehuse som du ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af din bestilling - og vi bestræber os selvfølgelig på at placere feriehusene så tæt på hinanden som muligt.

Betalingsbetingelser
Vi beder dig venligst indbetale et depositum på 25% af rejsens pris senest 14 dage efter, at I har modtaget vores bekræftelse. Restbeløbet skal være os i hænde senest 4 uger før jeres ankomst. Såfremt I bestiller sent, således at der er under 4 uger til jeres ankomst, aftaler vi betalingsdatoen særskilt med jer.

Bus på Bornholm
Hvis du ønsker at køre med bus til Hasle Feriepark, skal du anvende busrute 1. Busrute 1 starter umiddelbart ved færgen i Rønne og har stoppested 150 meter fra Hasle Feriepark. Ved påstigningen på bussen skal du huske at oplyse til buschaufføren, at du ønsker at stå af ved Hasle Feriepark. Hvis du ønsker at køre fra Hasle Feriepark til Rønne, skal du anvende busrute 4. Køretiden fra Rønne til Hasle Feriepark er cirka 20 minutter. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk.

Cykeludlejning
I kan leje cykler i receptionen.

Priserne pr. cykel er:
· 1 dag: 70 DKK
· 2 dage: 140 DKK
· 3 dage: 200 DKK
· 4 dage 250 DKK
· 5 dage: 290 DKK
· 6 dage: 320 DKK
· 1 uge: 350 DKK
Ekstra dage 30 DKK

Dyner/Sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i feriehuset. Sengelinned og håndklæder beder vi jer venligst om at medbringe. Alternativt kan I leje det i receptionen for 85 DKK for sengetøj og 25 DKK for håndklæder. Husk gerne at forudbestille, hvis I ønsker at leje sengelinned/håndklæder.

Handicapforhold
Feriehusene er handicapvenlige - eksempelvis har dørene tilstrækkelig dørbredde til kørestole, og der er ingen trin i feriehuset. Badeværelset har tilstrækkelig plads til, at der kan vendes med en almindelig kørestol. Meddel os venligst, hvis I medbringer kørestol - så vil vi gøre vores yderste for at finde det bedst mulige hus til jer.

Hjertestarter
Vi håber ikke, at der bliver brug for den - men til din orientering er der en hjertestarter i receptionen på Hasle Feriepark. Dét giver lidt ekstra tryghed på ferien.

Hunde og Katte
Hunde og katte er meget velkomne i Hasle Feriepark. En del af vores huse er således forbeholdt gæster med hunde eller katte. Vi beder jer ved bestilling at oplyse os, om I medbringer jeres 4-benede venner. På grund af den ekstra rengøring, som vi er nødt til at foretage, koster det 250 DKK at tage jeres hund eller kat med. Hvis I medbringer 3 eller flere hunde, er prisen 500 DKK. Prisen gælder for hele opholdet.

Vi har hvert år mange gæster, som tager deres hund eller kat med til Bornholm. Det er nemt - I skal blot huske, at de svenske toldmyndigheders krav skal være opfyldt. Normalt er reglerne for indførsel af dyr til Sverige restriktive. Dog er reglerne meget lempelige, når I "blot" er på gennemrejse til Bornholm. Læs eventuelt mere her: Hund/kat til Bornholm.

Indkøb
I Hasle Feriepark finder I en kiosk, hvor der er et mindre sortiment af dagligvarer og husholdningsting. Åbningstiderne er 07:30 til 10:30 og 15:00 til 20:00. I ydersæsonen kan åbningstiderne være lidt kortere. Hvis I har behov for større indkøb, ligger Hasle centrum 1.200 meter væk. Her finder I blandt andet den lokale købmand samt Superbrugsen.

Internet
Der er gratis internetadgang i alle huse i Hasle Feriepark via et velfungerende fibernet. Kodeord oplyses i receptionen.

Køkkenudstyr
Feriehusene i Hasle Feriepark har et veludstyret køkken - herunder service til 6 personer. I behøver derfor ikke at medbringe køkkenservice eller lignende.

Minigolf
Pris pr. person kr. 20,00. Ved grupper på mere end 10 personer er prisen pr. person kr. 15,00.

Multiarena
Hasle Feriepark har en sjov multiarena med hockey-, beachvolley-, fodbold- og basketbane. I receptionen kan I gratis låne hockeystave, bolde med videre.

Nøgleudlevering
Nøgleudleveringen sker i Hasle Ferieparks reception. Hvis I ankommer udenfor receptionens åbningstid kl. 20:00, vil der på indgangsdøren til receptionen hænge en velkomsthilsen med jeres navn påført. I denne kuvert ligger jeres nøgle samt information om, hvilket hus I skal bo i.

Parkering
Der er gratis parkering i Hasle Feriepark. Feriehusene ligger placeret 10-100 meter fra parkeringspladsen. Hvis I ønsker en speciel placering af jeres feriehus, beder vi jer orientere os, når I bestiller jeres ferie.

Pensionistrabat
Som pensionister har I mulighed for at opleve Bornholm til nogle helt særlige priser. Når I bestiller ophold inklusive færgetransport med bil, skal I blot oplyse, at I ønsker en "Pensionistbil-billet", så får I en færgebillet til en særligt rabatteret pris. Der er følgende regler for at kunne opnå pensionistrabatten:
* Mindst én af rejsedeltagerne skal være pensionist eller førtidspensionist
* I må maksimalt være to personer i bilen (der må dog også gerne være op til tre børn under 11 år med i bilen).
* Pensionistrabatten kan ikke opnås på tilbudsrejser, hvor der i forvejen er givet rabat på færgebilletten (tilbudsrejser er de rejser, som står på forsiden af vores hjemmeside).

Bemærk venligst, at færgeselskabet kan have begrænsninger på antallet af pensionistbilletter på udvalgte afgange.

Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre jeres hus ved ankomst/afrejse - så er I altid sikre på, at huset er ordentligt rengjort ved jeres ankomst, og I er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden jeres afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i jeres lejepris. I skal derfor ikke betale ekstra for rengøringen. Vi beder jer således blot sørge for, at eventuelt affald er lagt i skraldeposen, samt at køkkenservicet er rengjort. Rengøringen på Hasle Feriepark foretages med Svanemærkede/miljøvenlige rengøringsmidler.

Strygejern
I kan låne strygejern og strygebræt i receptionen - og det er selvfølgelig gratis for jer.

Vaskemaskine og tørretumbler
Hvis I får behov for at vaske, har I mulighed for at leje vores vaskemaskine samt tørretumbler (mod et lille gebyr pr. vask).

Bestilling
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke hvad du søgte ?

Ring til os, vi besvarer telefonen alle ugens dage.

+45 56 95 85 66

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet - det sikrer dig den bedste pris. Og vores priser inkluderer altid rengøring, el-forbrug og gratis afbestillingsforsikring. Vi har således ingen "skjulte" tillæg.

Billige fly- og færgebilletter
Vi bestiller gerne dine fly- og færgebilletter for dig. Og det er altid til en billigere pris, end hvis du selv skulle bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger. 

Bestil nu
Vælg dit feriested ved at trykke på billedet for feriestedet - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.