Praktisk info - Munken Ferielejligheder - Svaneke

  • Svaneke
  • Flotte ferielejligheder
  • Skøn beliggenhed
  • Hyggelig gårdhave
kort Svaneke

Praktiske informationer om Munken

Adresse
Munken
Munken 2/Storegade 12 (Munken Ferielejligheder ligger på hjørnet af gaderne "Munken" og "Storegade". Derfor har ferielejlighederne to adresser)
3740 Svaneke

Telefon: 56 95 85 66
Mail: info@teambornholm.dk

Ankomsttidspunkt
På ankomstdagen har du ferielejligheden til din rådighed fra kl. 16:00.

Afrejsetidspunkt
På afrejsedagen beder vi dig venligst forlade ferielejligheden kl. 10:00, således at vi kan nå at gøre den klar til de næste gæster.

Ankomstdage
I perioden 8. juli - 5. august er søndag ankomst-/afrejsedag. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Munken dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Bestille flere lejligheder på én gang
Ønsker du at bestille flere lejligheder på én gang, skal du blot lave en almindelig bestilling af én lejlighed via internettet - og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange lejligheder som du ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af din bestilling.

Betalingsbetingelser
Vi beder dig venligst indbetale et depositum på 25 % af rejsens pris senest 10 dage efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling. Restbeløbet skal indbetales senest 45 dage inden din ankomst. Såfremt du bestiller sent, således at der er under 45 dage til din ankomst, beder vi dig betale dagen efter, at du har modtaget vores bekræftelse på din bestilling.

Bus til Munken
Busstoppestedet, som finder dig med alle busruter på Bornholm, ligger cirka 250 meter fra Munken. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk.

Cykler
Du kan leje cykler i receptionen hos Svaneke Vandrehjem.
* Adresse: Reberbanevej 9, 3740 Svaneke
* Telefon: 56 49 62 42
* Mail: mail@svanekevandrerhjem.dk

Dyner og hovedpuder
Der er dyner og hovedpuder i lejligheden. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje en linnedpakke, bestående af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt et stort og et lille håndklæde, til DKK 160,- per person. Husk gerne at forudbestille, hvis du ønsker at leje sengelinned/håndklæder.

El-biler
Det er desværre ikke lovligt at oplade el-biler ved at trække strømkabler ud fra ferielejligheden, idet feriestedets el-net ikke er bygget til belastningen fra el-biler. Hvis du har el-bil, henviser vi dig i stedet til at oplade på de offentlige ladestandere i nærheden.

Frysemuligheder
Alle lejligheder på Munken har køleskab med lille frostbox.

Grill
Ferielejlighederne på Munken er ejet af individuelle privatpersoner, hvor nogle har grill til deres ferielejlighed, mens andre ejere ikke har ønsket at have en grill. Vi kan derfor ikke garantere, at der er en grill ved din ferielejlighed - men hvis der ikke er en grill, så er du altid velkommen til selv at medbringe en grill, hvis du ønsker at grille. Husk blot at tage hensyn til naboerne, når du griller. Vær opmærksom på, at du selv skal rengøre grillen efter dit brug.

Hunde
Det er desværre ikke tilladt at medbringe husdyr i Munkens ferielejligheder. Hvis du vil have dit kæledyr med på ferie, kan du klikke her for at få inspiration til feriesteder, hvor du kan have din firbenede ven med. 

Internet
Der er gratis internet på Munken. 

Nøgleudlevering
Når vi sender dig din feriebekræftelse, orienterer vi dig også om, hvordan du får nøglen til din ferielejlighed. Det fungerer nemt - og det er ikke noget problem, hvis du ankommer sent på aftenen.

Parkeringsplads
Du kan gratis parkere ved Munkens ferielejligheder.

Rengøring
Ferie skal være ferie! Derfor sørger vi for at rengøre din ferielejlighed ved ankomst og afrejse - så er du altid sikker på, at ferielejligheden er ordentligt rengjort ved din ankomst, og du er fri for arbejdet med selv at gøre rent inden din afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. Du skal således ikke betale ekstra for rengøringen. Ved din afrejse beder vi dig således blot sørge for, at inventaret er på sin plads, køkkenservicet er vasket op, samt at eventuelt affald er afleveret i feriestedets miljøstation.

Vaskemaskine
Hvis du får behov for at vaske under dit ferieophold, har du mulighed for gratis at låne vaskemaskine i vaskekælderen på Munken. 

Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i din ferielejlighed. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette.

Bestil din ferie nu
Bestil din ferie på Munken ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode tips til skønne feriedage på Bornholm.

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:

Mandag - Torsdag: Kl. 09.00 - 16.00
Fredag: Kl. 09.00 - 15.30
Lørdag - Søndag: Adgang til vagttelefon
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66

info@teambornholm.dk

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring, strømforbrug samt mulighed for tilkøb af sygdomsafbestillingsforsikring. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Vi hjælper dig gratis med at bestille dine færgebilletter.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.