Østersøen Ferielejligheder
Charmerende ferielejligheder i Svaneke
Direkte på Bornholms bedste beliggenhed, Svaneke Havn, ligger Østersøen Ferielejligheder. Den gamle købmandsgård fra 1700-tallet er ombygget til 21 lækre ferielejligheder. Gårdspladsen i midten af den gamle købmandsgård er omdannet til en gårdhave med figentræer, palmer og en swimmingpool (åben og opvarmet fra 1. juni til 1. september). Østersøen Ferielejligheder byder på charmerende lejligheder indrettet for 2-6 personer og et sommerhus indrettet for 8-10 personer. Svaneke og Østersøen Ferielejligheder er stedet for dig, som vil have kvalitet og atmosfære på et højt niveau. Glæd dig til at vågne op til Danmarks første solstråler. Østersøen Ferielejligheder ligger nemlig på et af Danmarks østligste punkter, ligesom byen flere år i træk, er kåret til den by i Danmark, der har flest solskinstimer.
Alle lejligheder er individuelt indrettet
Østersøen Ferielejligheder er bygget i en gammel købmandsgård fra 1700-tallet. De gamle rum fra dengang er renoveret og indrettet på en skøn og hyggelig måde, men det betyder også, at alle lejligheder er forskelligt indrettet. De nedenstående billeder er derfor eksempler på, hvordan indretningen kan være. Ferielejlighederne har enten en hyggelig solterrasse ind mod gårdhaven eller en fantastisk udsigt over Svaneke Havn og Østersøen.
Lejlighed for 2-3 personer
Lejlighederne for 2-3 personer er indrettet således: Entré, soveværelse/sovealkove, kombineret sove- og opholdsstue (indeholdende sovesofa, som i nogle lejligheder er udformet som chaiselongsofa), køkken og badeværelse. I nogle af lejlighederne kan der være skråvægge - herunder i sovealkoven. Bemærk: Ingen af lejlighederne for 2-3 personer har havudsigt. Hvis du ønsker havudsigt, skal du derfor vælge en 2-4 personers eller 4-6 personers lejlighed.
Lejlighed for 2-4 personer
Lejlighederne for 2-4 personer er indrettet således: Entré, soveværelse (2 sovepladser), kombineret sove- og opholdsstue med sovesofa (2 sovepladser), køkken og badeværelse. Sovesofaen er af god kvalitet, men vi anbefaler dog primært sovesofaen til én voksen eller to børn. For en lille merpris kan du bestille en lejlighed med havudsigt.
Lejlighed for 4-6 personer
Lejlighederne for 4-6 personer er indrettet således: Entré, to soveværelser med hver to sovepladser, kombineret sove- og opholdsstue, køkken og badeværelse. Der er opvaskemaskine i alle lejligheder for 4-6 personer. Der er to sovepladser på en god sovesofa. Vi anbefaler dog primært sovesofaen til én voksen eller to børn. For en lille merpris kan du bestille en lejlighed med havudsigt.
Sommerhus for 8-10 personer
Er du på udkig efter noget større? Lige ved siden af Østersøen Ferielejligheder ligger Postgadehuset - et sommerhus for 8-10 personer. Når du bor i Postgadehuset, har du adgang til Østersøens pool. Læs mere om sommerhuset her.
Fortrydelsesret
Vi kan alle komme til at fortryde. På Østersøen Ferielejligheder kan du købe ophold med Fortrydelsesret, som sikrer, at du gratis kan afbestille din ferie, hvis du alligevel ikke har lyst til at rejse. Du behøver ikke at angive nogen årsag, og du kan annullere helt frem til 30 dage inden din ankomst. Prisen er blot 295,- pr. feriebolig. Bestil Fortrydelsesretten samtidig med bestillingen af dit ferieophold. Du kan også læse mere om Fortrydelsesretten her.
Rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter
Du får rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter. Indtast din ønskede periode i bestillingsboksen og se din rabat. Jo flere nætter, at du vælger, jo mere rabat får du.
Informationer om Østersøens Ferielejligheder
* Adresse: Havnebryggen 5, 3740 Svaneke.
* Internet: Ja, alle lejligheder har et meget velfungerende og hurtigt fiber-internet.
* Afstand til strand: 900 meter.
* Afstand til restaurant: 0 meter.
* Husdyr: I nogle af lejlighederne er husdyr tilladt.
* Inkluderet i prisen: Rengøring ved ankomst/afrejse samt strømforbrug er inkluderet i din lejepris.
* Ankomstdag: I perioden 23. juni - 4. august er søndag ankomst-/afrejsedag. I øvrige perioder kan du som udgangspunkt frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Østersøens Ferielejligheder dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.
Rygning er ikke tilladt hverken inden- eller udendørs
Bemærk, at rygning ikke er tilladt på Østersøen Ferielejligheder - og det gælder såvel inden- som udendørs. Der er markeret et særligt område udenfor feriestedet, hvor rygning er tilladt.
Bestil din ferie på Østersøen Feirelejligheder
Bestil din ferie ved at indtaste din ønskede ankomstdato i bestillingsboksen her på siden - eller ring til os nu på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.