Pension Koch - Ferielejligheder i Gudhjem

Pension Koch - Fælleshave med havemøbler

Den hyggelige have på Pension Koch

Pension Koch - Hyg jer i fælleshaven

Pension Koch - Slap af i liggestolene

Melsted Strand

Tag en tur til Melsted Strand

Skønne ferielejligheder på toppen af Gudhjem 

Pension Koch byder velkommen til en afslappende ferie på toppen af Gudhjem. Her bor du i hyggelige studiolejligheder for to personer, alle med egen terrasse eller altan og en fin udsigt over Østersøen. Med en aldersgrænse på 14 år er Pension Koch det oplagte valg for dig, der søger rolige omgivelser og en ferie i et behageligt tempo.

En ferie med udsigt, historie og bornholmsk stemning

Pension Koch har i mere end 75 år dannet rammen om ferier i Gudhjem og emmer stadig af den rolige og personlige atmosfære, som har gjort stedet til en favorit gennem generationer. Den nænsomme modernisering har bevaret charmen, mens den store have med hyggelige kroge indbyder til afslappende stunder med udsigt over byen og Østersøen.

Fra Pension Koch er der kun få minutters gang til Gudhjems stemningsfulde havn, små specialbutikker, caféer, røgeri og kunsthåndværkere. Byens stejle gader, klipper og havudsigt skaber en helt særlig stemning, som gør Gudhjem til en af Bornholms mest populære feriebyer.

Pension Koch - Lejlighed med havudsigt

Lejlighed for 2 personer med havudsigt fra balkon/terrasse

Gudhjem er en smuk bjergby med hyggelig atmosfære

Gudhjem er bygget ned ad en klippeskrænt

Pension Koch - Lejlighed med køkken og opholdsrum

Alle lejligheder har køkken og spiseplads for 2 personer

Melsted Strand

Pension Koch ligger tæt på stranden

Pension Koch - Udsigt fra terrasse

Nyd feriestemningen fra din egen terrasse/altan

Pension Koch - Udsigt fra terrasse

En skøn udsigt over Østersøen venter dig

Rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter

Du får rabat, hvis du vælger 7 eller flere nætter. Rabatten afregnes automatisk, når du booker. Jo flere nætter du vælger, jo mere rabat får du.

Bestil din ferie nu

Du kan bestille din ferie på Pension Koch herunder – eller ringe til os alle ugens dage på +45 56 95 85 66, så hjælper vi dig gerne med din bestilling.

Bestil Pension Koch

Praktiske informationer om Pension Koch

Adresse
Pension Koch
Melstedvej 15
3760 Gudhjem

Check ind og check ud
Check ind fra kl. 16:00
Check ud senest kl. 10:00

Ankomstdage
Som udgangspunkt kan du frit vælge ankomstdag på ugen. I nogle perioder kan der af hensyn til de øvrige bookinger på Pension Koch dog være begrænsninger på valg af ankomstdag. Du behøver som udgangspunkt heller ikke leje for hele uger. Det giver dig mulighed for at sammensætte ferien helt efter dit valg, ligesom du kan vælge at rejse på de billigste færgedage. De billigste færgedage er som regel mandage, tirsdage, onsdage og torsdage.

Aldersgrænse
Bemærk, at Pension Koch har en aldersgrænse, således at alle gæster skal være mindst 14 år.

Bestille flere lejligheder på én gang
Ønsker du at bestille flere lejligheder på én gang, skal du blot lave en almindelig bestilling af én lejlighed via internettet- og så notere i kommentarfeltet på bestillingsformularen, hvor mange lejligheder som du ønsker. Så foretager vi en manuel håndtering af din bestilling - og vi bestræber os selvfølgelig på at placere værelserne/lejlighederne så tæt på hinanden som muligt.

Bus til Pension Koch
Busstoppestedet ligger cirka 200 meter fra Pension Koch. Køreplanen for busruterne samt oversigtskort over samtlige busruter på Bornholm finder du her: www.bat.dk

Cykeludlejning
Hvis du ønsker at leje cykler henviser vi til Gudhjem Feriepark, Lille Jernkaasvej 1, 3760 Gudhjem (300 m. fra Pension Koch) - husk blot at bestille cyklerne senest dagen inden. Priserne pr. cykel er:
• 1 dag: 85 DKK
• 2 dage: 170 DKK
• 3 dage: 240 DKK
• 4 dage: 300 DKK
• 5 dage: 350 DKK
• 6 dage: 390 DKK
• 1 uge 420 DKK
• 2 uger 610 DKK

Dyner/Sengelinned
Der er dyner og hovedpuder i lejligheden. Sengelinned og håndklæder er derfor det eneste, som du selv skal medbringe. Alternativt kan du leje en linnedpakke, bestående af lagen, hovedpude- og dynebetræk samt et stort og et lille håndklæde, til DKK 160,- per person. Husk gerne at forudbestille, hvis du ønsker at leje sengelinned/håndklæder.

Grill
Det er ikke tilladt at grille hverken på lejlighedens terrasse eller i fælleshaven grundet røggener og brandfare. 

Handicapforhold
Det er muligt at anvende kørestole i nogle af lejlighederne på Pension Koch, men du skal være opmærksom på, at der er en del trin i området ved Pension Koch. Hvis du er kørestolsbruger, anbefaler vi dig derfor at bo på det lidt lignende feriested Klintely Ferielejligheder i Sandkås. Læs mere om Klintely her.

Hunde/Katte
Det er ikke tilladt at medbringe hund eller andre kæledyr i Pension Koch. Ønsker du at tage dit kæledyr med til Bornholm, anbefaler vi, at du tager et kig på vores kæledyrsvenlige overnatningssteder

Indkøb
150 meter fra Pension Koch ligger Dagli' Brugsen i Gudhjem.

Internet
Der er gratis wifi i alle lejligheder. Eventuelle nedbrud i internetforbindelsen giver ikke adgang til kompensation.

Nøgleudlevering
Du modtager en mail fra os nogle dage før ankomst med alt, du skal vide om nøgleudlevering. Det fungerer nemt - og det er ikke noget problem, hvis du ankommer sent på aftenen.

Parkering
Du kan parkere gratis lige ved Pension Koch.

Rengøring
Vi sørger for at rengøre din ferielejlighed inden ankomst og efter afrejse. Betalingen for rengøringen er inkluderet i lejeprisen. Ved din afrejse beder vi dig blot sørge for, at inventaret er på sin plads, køkkenservicet er vasket op, og at eventuelt affald er afleveret på områdets miljøstation.

Restauranter
Der er et godt udbud af restauranter i Gudhjem. Den nærmeste restaurant ligger blot 200 meter fra Pension Koch.

Rygning
Det er ikke tilladt at ryge indendørs på Pension Koch.

Strygejern
Du kan låne strygejern og strygebræt i receptionen - og det er selvfølgelig gratis for dig.

Telefonnumre
Alle spørgsmål vedrørende booking og ophold på Pension Koch skal henvendes til Team Bornholm på +45 5695 8566

Viskestykker, toiletpapir med mere
Ved din ankomst er der et viskestykke, karklud samt en opstartsbeholdning af toiletpapir i din feriebolig. Hvis du får brug for yderligere, skal du selv sørge for at medbringe/indkøbe dette. For værelser bliver der dog - i forbindelse med den daglige rengøring - suppleret med extra toiletpapir.

Bestil din ferie nu
Bestil din ferie i Pension Koch via knappen nedenfor - eller ring til os nu på +45 56 95 85 66, så hjælper vi dig gerne med din bestilling.

Bestil Pension Koch her

Pension Koch ligger i charmerende Gudhjem

Helligdomsklipperne ved Gudhjem

Helligdomsklipperne ligger syd for Gudhjem

Solnedgang ved Norresan i Gudhjem

Oplev den specielle Gudhjem-solnedgang

Gudhjem er en af Bornholms hyggeligste byer

Gudhjem er en idyllisk by med flotte huse

Gudhjem er på trods af sin beskedne størrelse en af Bornholms mest kendte byer - og formentlig også en af Danmarks mest charmerende byer. De mange små velholdte huse, som er bygget i niveauer ned ad den stejle klippeskrænt, giver Gudhjem en helt speciel stemning. Allerede i 1800-tallet valfartede kunstmalere til byen for at opleve det specielle "Gudhjem-lys" ud over horisonten. En af de mest kendte malere, Oluf Høst, har fået sit eget museum i byen. Ved et besøg på det hyggelige museum kan du se "lyset" - og få en kunstoplevelse ud over det sædvanlige. Mange besøgende på Oluf Høst Museet oplever at have et helt særligt smil på læberne efter besøget. Lyset i Oluf Høsts billeder skaber simpelthen en god stemning. Lidt længere nede af kysten venter der dig flere flotte kunstoplevelser på Bornholms Kunstmuseum, som ligger ved de berømte Helligdomsklipper.

Tag en tur i tidsmaskinen

Havnen er Gudhjems centrum. Her syder det af liv på de små cafeer. Og hvis du har lyst til en tur i tidsmaskinen, så prøv at sejle med det flotte skib Ertholm til den lille fæstningsø Christiansø øst for Bornholm. Christiansø blev i 1600-tallet omdannet til Danmarks fremskudte flådebase i Østersøen. I starten af 1800-tallet var Christiansø hjemhavn for små kanonbåde, som på opfordring af den danske konge drev sørøveri mod engelske og svenske skibe i Østersøen. Den engelske flåde angreb derfor flere gange Christiansø, men øen holdt stand og er derfor stadig en dansk ø. Kanonerne står der endnu - og et besøg på Christiansø er som en tur i en tidsmaskine, hvor du bliver sat 200 år tilbage i tiden.

Tilbage på havnen i Gudhjem kan du gå den lille tur langs havet til nabo-fiskerlejet, Melsted, som byder på en skøn sandstrand - og det spændende landbrugsmuseum Melstedgård, hvor livet foregår som i 1950'erne. Det er også her, at du finder Bornholms Madkulturhus "Gaarden", som fungerer som fødevareambassade for de mange bornholmske producenter af lækre fødevarer.

Få en oplevelse for livet på Danmarks østligste ø, Christiansø

Sejl til Christiansø fra Gudhjem

Østerlars Rundkirke på Bornholm

Byggede tempelridderne Østerlars Rundkirke?

Bornholms Kunstmuseum ligger syd for Gudhjem

Bornholms Kunstmuseum ligger syd for Gudhjem

Tag på ferie på Bornholm og udforsk unik natur som f.eks. Røverborgen ved Gudhjem

Besøg røverborgen på en tur langs kysten

Smag de lækre røgede sild på Gudhjem Røgeri

Smag de lækre røgede sild på Gudhjem Røgeri

Gå ad kystredningsstien

Langs kysten ligger den gamle kystredningssti, hvor du vil opleve de smukkeste udsigtspunkter - eksempelvis ved Salene Bugten. Sæt dig på en varm klippe. Kig ud over havet. Nyd ferien, mens skibe langsomt glider forbi i horisonten. Salene Bugten er et af Bornholms smukkeste og mest fredfyldte steder. Sådan var det ikke for tusinde år siden, hvor legenderne siger, at den danske vikingekonge, Harald Blåtand, udkæmpede et stort søslag mod sin søn, Svend Tveskæg, netop her. Harald Blåtand blev ramt af en forgiftet pil i sin bagdel, og måtte flygte med sin flåde til den tyske østersøkyst.

Spis "Sol over Gudhjem"

Med alle dine kropsdele i intakt og god stand kan du gå tilbage til nutiden - og måske slå et smut ind om Gudhjem Røgeri på havnen, hvor der venter dig masser af lækre fiskeretter - eksempelvis en af Bornholms berømte egnsretter "Sol over Gudhjem": Røget sild, purløg, radise og rå æggeblomme. Velbekomme og velkommen til Gudhjem!

Bestil din ferie nu

Bestil din ferie på Pension Koch nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne feriedage på Bornholm. Klik på knappen herunder for at komme ind på vores bestillingsside - eller ring til os på 56 95 85 66, så giver vi dig gerne gode idéer til skønne feriedage på Bornholm.

Bestil din ferie her

Tilbage til toppen

Kort

Adresse:
Melstedvej 15
3760 Gudhjem

Bestil din ferie
Bestil din ferie på Pension Koch nu - så kan du allerede i dag begynde at glæde dig til skønne dage på Bornholm. 

Bestil Pension Koch her

Udforsk Opalsøen på Hammerknuden

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Så ring til os:
Mandag - Søndag: Kl. 09.00 - 17.00
Vi besvarer telefonen i åbningstiden, men har du akut brug for hjælp, kan du altid komme videre til vores vagttelefon.

+45 56 95 85 66
[email protected]

Du får den bedste pris
Hos os bestiller du direkte på feriestedet. Dét sikrer dig den bedste pris – og vores priser inkluderer altid rengøring og strømforbrug. Vi har således ingen ”skjulte” tillæg.

Færgebilletter
Du kan nemt bestille dine færgebilletter sammen med resten af din ferie her på vores hjemmeside. Vi hjælper dig også gerne med at bestille.

Valgfri ankomstdag
På næsten alle vores feriesteder har du mulighed for at ankomme og afrejse på alle ugedage, og du behøver ikke at bestille hele uger.